Neurocenter Sengeafsnit 5 - RHN
Voldbyvej 15, 8450 Hammel
Sygeplejerske til S5 på Hammel Neurocenter
Vil du arbejde med kompleks sygepleje i et stærkt tværfagligt miljø, hvor du følger patienterne tæt og virkelig kan se effekten af din indsats? Bliv en del af højtspecialiseret neurorehabilitering – hvor faglighed, relationer og samarbejde gør en forskel.
På S5 på Hammel Neurocenter søger vi en sygeplejerske, der har lyst til at udvikle sig inden for neurorehabilitering og blive en del af et engageret team med høj faglighed, tæt samarbejde og stor omsorg for både patienter, pårørende og hinanden.
Et speciale med mening
På S5 arbejder vi med patienter med erhvervet hjerneskade i komplekse og ofte intensive rehabiliteringsforløb. Mange kommer direkte fra intensivafdelinger og har behov for respiratorisk overvågning, tæt observation og specialiseret sygepleje.
Hos os er ingen dage ens. Du møder patienter med både fysiske, kognitive og kommunikative udfordringer, og du bliver en vigtig del af et rehabiliteringsforløb, hvor små fremskridt kan have enorm betydning.
Det kræver faglig nysgerrighed, klinisk blik og evnen til at arbejde kreativt og relationsorienteret – men du står aldrig alene.
Du bliver taget godt imod
Vi ved, at det kræver tryghed at lære et højt specialiseret område at kende.
Derfor får du et grundigt introduktionsforløb med mentorordning og tæt støtte fra vores introduktionsansvarlige sygeplejerske. Den første måned følger du din mentor og indgår ikke i normeringen, så du får ro og tid til at lære specialet, patienterne og arbejdsgangene at kende. Uanset om du er nyuddannet eller kommer fra et andet speciale, sørger vi for, at du får en tryg start.
Hvad kommer du til at arbejde med?
Du bliver en del af et afsnit, hvor sygeplejen er kompleks, specialiseret og meningsfuld. Blandt dine opgaver vil være at:
- Planlægge og udføre sygepleje i komplekse patientforløb
- Observere, vurdere og tilrettelægge rehabilitering gennem hele indlæggelsen
- Arbejde tæt sammen med patienter og pårørende i ofte sårbare situationer
- Identificere patientens ressourcer, potentiale og motivation
- TOKS, ABCDE-vurdering, monitorering, blodprøvetagning og PVK-anlæggelse
Vi arbejder ud fra Fundamentals of Care, som er med til at sikre en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang til patienterne.
S5 er et semi-intensivt sengeafsnit med 7 sengepladser og en gennemsnitlig indlæggelsestid på 32 dage.
Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for højtspecialiseret neurorehabilitering og modtager patienter fra hele Jylland og Fyn.
Derfor trives mange hos os
På S5 prioriterer vi både faglig udvikling og arbejdsmiljø højt. Vi hjælper hinanden, sparrer på tværs og arbejder tæt sammen med terapeuter, læger og øvrige faggrupper.
Vi tilbyder blandt andet:
- God normering i alle vagter
- Et stærkt tværfagligt samarbejde
- Høj specialisering og mulighed for faglig fordybelse
- Et afsnit med stor medindflydelse og fokus på udvikling
- Mulighed for ansvar inden for fokusområder og projekter
- Et kollegialt fællesskab med plads til både læring og humor
Vi forestiller os, at du:
- Har lyst til at arbejde med komplekse rehabiliteringsforløb
- Har et skarpt klinisk blik – også når patienten ikke kan udtrykke sig verbalt
- Kan skabe trygge relationer til patienter og pårørende
- Bidrager positivt til samarbejde og arbejdsmiljø
- Har mod på at lære nyt og udvikle dine kompetencer
Om stillingen
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen i blandede vagter med weekendvagt ca. hver 3. uge. Ønske om andet timetal kan aftales.
Vil du være med?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Hos os bliver du en del af et speciale, hvor sygeplejen gør en reel forskel – hver eneste dag.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere information eller for at aftale et uforpligtende besøg i afsnittet. Vi fortæller gerne mere om både specialet, introduktionsforløbet og hverdagen på S5.
Kontakt: Oversygeplejerske Sine Lützow Riis Tlf. 21385407 Mail: sine.riis@rm.dk
Ansøgning
Send din ansøgning og CV elektronisk vedlagt kopi af eksamensbevis samt autorisations-ID.
Ansøgningsfrist: Torsdag 25. juni 2026 kl.12
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: Mandag 29. juni 2026
Tiltrædelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes børneattest i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hammel Neurocenter. Læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Hammel Neurocenter -
Kontaktperson
Sine Lützow Riis
sine.riis@rm.dk
+4521385407 - Adresse
Voldbyvej 15, 8450 Hammel - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
65441 - Quick-nr.
492471 - Indrykningsdato
01-06-2026 -
Ansøgningsfrist
25-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Hammel Neurocenter - Adresse
Voldbyvej 15, 8450 Hammel -
Kontaktperson
Sine Lützow Riis
sine.riis@rm.dk
+4521385407 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
65441 - Quick-nr.
492471 - Indrykningsdato
01-06-2026 -
Ansøgningsfrist
25-06-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til Forberedelse og Opvågning - F&O,
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
18-05-2026Ansøgningsfrist
17-06-2026 -
Holmstrupgård søger 3-4 medarbejdere på 37 timer pr. uge, en stilling vil være et barselsvikariat, de øvrige er faste stillinger. Alle med opstart snarest muligt eller senest d. 1. august 2026.
Socialområdet | Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
SygeplejerskeOpslået
13-05-2026Ansøgningsfrist
01-06-2026 -
Sygeplejerske til Hjerne- og Rygkirurgi, Er det dig? Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
29-05-2026Ansøgningsfrist
15-06-2026 -
Klinisk udviklingssygeplejerske til Operation og Opvågning, Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
27-05-2026Ansøgningsfrist
22-06-2026 -
Sygeplejerske, Sengeafsnit for Lunge- og infektionssygdomme
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
30-03-2026Ansøgningsfrist
30-06-2026