Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

To stillinger som skolarstuderende eller studentermedhjælper i psykosocial børnekræftforskning

Vil du arbejde med kvantitativ forskning, statistiske analyser og videnskabelige publikationer i et nationalt forskningsprojekt?

Ved Børneonkologisk Forskningslaboratorium (BONKOLAB), Rigshospitalet, søger vi to ambitiøse kandidater til ansættelse som enten skolarstuderende eller studentermedhjælpere i forskningsprojektet SUPREME 1.0 (SUPport and social Rehabilitation programME for siblings) med opstart 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter.

SUPREME 1.0 undersøger en skole- og hospitalsbaseret intervention for søskende til børn og unge med kræft eller kræftlignende sygdomme. Projektet kombinerer klinisk praksis, psykosocial forskning og kvantitative analyser og er et af de første større danske interventionsstudier på området.

Stillingerne giver en unik mulighed for at opnå erfaring med analyse af nationale forskningsdata og bidrage aktivt til videnskabelige publikationer inden for et voksende forskningsfelt.

Vi søger to kandidater, som skal arbejde tæt sammen om hver sit delprojekt:

  • Stilling 1: Gennemførlighed, deltagelse og familieperspektiver i interventionen
  • Stilling 2: Søskendes sociale og skolerelaterede trivsel

Begge stillinger indebærer arbejde med allerede indsamlede forskningsdata fra søskende, forældre og lærere samt tæt samarbejde med seniorstatistikere og epidemiologer fra Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet.

Bemærk, at stillingerne er målrettet studerende på kandidatniveau. Ansøgere, der har afsluttet deres kandidatuddannelse, vil ikke komme i betragtning.

Hvad kommer du til at arbejde med?
Du bliver en aktiv del af forskningsgruppen og vil blandt andet arbejde med:

  • datarensning og datahåndtering
  • statistiske analyser
  • grafisk præsentation af resultater
  • litteratursøgning og gennemgang af forskningslitteratur
  • bidrag til fortolkning og formidling af resultater
  • bidrag til udarbejdelse af videnskabelige artikler

Du vil få tæt supervision fra erfarne forskere og statistikere og få mulighed for at opnå konkret erfaring med forskningsprocessen fra data til publikation.

Vi forestiller os, at du:

  • er på kandidatniveau inden for fx medicin, folkesundhedsvidenskab, sociologi, statskundskab, psykologi eller lignende
  • har stærke kvantitative kompetencer
  • har erfaring med kvantitativ dataanalyse og statistiske metoder (fx regressionsanalyser, hypotesetest eller lignende)
  • gerne har erfaring med R
  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • har gode engelskkundskaber
  • er nysgerrig på forskning og har lyst til at prøve kræfter med forskningsverdenen
  • interesserer dig for børn, unge, sundhed og psykosociale interventioner
  • trives i tværfagligt samarbejde

Hvad tilbyder vi?

  • et forskningsår eller en studenterstilling i et stærkt tværfagligt forskningsmiljø
  • tæt samarbejde med seniorstatistikere og epidemiologer fra Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet
  • mulighed for forfatterskab på internationale videnskabelige publikationer
  • mulighed for at integrere arbejdet i et kandidatspeciale
  • erfaring med klinisk og anvendt forskning i et nationalt forskningsprojekt

Det daglige arbejde vil primært foregå hos Kræftens Bekæmpelse, mens ansættelsen er forankret ved BONKOLAB, Rigshospitalet. Forskningsgruppen ledes af seniorforsker og lektor Hanne Bækgaard Larsen.

Ansættelsesvilkår

  • Ansættelse som enten fuldtidsskolarstuderende (37 timer/uge) eller deltidsansat studentermedhjælper efter nærmere aftale
  • Ansættelse i ét år
  • Løn: 12.000 DKK pr. måned ved ansættelse som skolarstuderende. Ved ansættelse som studentermedhjælper sker aflønning efter gældende overenskomst
  • Opstart: 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter

Ansøgning
Send ansøgning og CV via linket på siden.

Ansøgningsfrist: 15. august 2026.

Samtaler forventes afholdt løbende i ansøgningsperioden samt i forlængelse af ansøgningsfristens udløb.

Ved spørgsmål kontakt

Hanne Bækgaard Larsen
Seniorforsker og lektor
E-mail: hanne.baekgaard.larsen@regionh.dk
Tlf.: 22 28 42 69

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Hanne Bækgaard Larsen
    hanne.baekgaard.larsen@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269013
  • Quick-nr.
    492490
  • Indrykningsdato
    02-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Hanne Bækgaard Larsen
    hanne.baekgaard.larsen@regionh.dk
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269013
  • Quick-nr.
    492490
  • Indrykningsdato
    02-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Postdoctoral Researcher in International Clinical Epidemiology Project on Childhood Kidney Cancer

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Forsker  |  Pædiatri

Opslået
21-05-2026

Ansøgningsfrist
20-06-2026