Region Hovedstaden
Dyrehavevej 50, 3400 Hillerød
Læge til uklassificeret stilling i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium, Hillerød
Læge til uklassificeret stilling i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium, Hillerød
Har du interesse for børne- og ungdomspsykiatri, og ønsker du at opbygge erfaring i tæt kontakt med børn, unge og deres familier – i en afdeling med høj faglighed og stærkt kollegialt samarbejde?
Vi søger en læge til en 1-årig uklassificeret stilling i vores ambulatorium for børn og unge.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. august 2026 eller hurtigst muligt.
Jobbet
Som læge i ambulatoriet vil du primært arbejde med behandling af unge i alderen 14–17 år med forskellige psykiske lidelser. Der vil også indgå enkelte opgaver i forbindelse med udredning.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- selvstændige konsultationer med undersøgelse, vurdering og behandling
- psykoedukation til unge og deres forældre
- deltagelse i behandlermøder, medicinkonferencer samt div. møder
Du bliver en del af et tværfagligt miljø, hvor vi prioriterer både høj kvalitet i behandlingen og en struktureret tilrettelæggelse af arbejdet.
Arbejdet kræver, at du kan bevare overblik i en travl hverdag og har gode kommunikative evner. Du vil have selvstændigt ansvar for patientforløb og varetage konsultationer i tæt samarbejde med ambulatoriets speciallæger, herunder den medicinske behandling af en gruppe patienter.
Vi tilbyder
Alle nyansatte får et struktureret introduktions- og oplæringsforløb. Vi er et ambulatorie som arbejder meget tværfagligt og vi har et godt tæt og godt samarbejde på tværs af faggrupper.
Vi har i ambulatoriet fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø og prioriterer tid til dette i hverdagen.
Vi søger en kollega der:
- er autoriseret læge og har gennemført KBU
- gerne har erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri eller andet arbejde med børn, unge og familier
- kan bevare overblik og arbejde struktureret – også i en travl hverdag
- har gode kommunikative evner og formår at skabe tillid i mødet med patienter og pårørende
- trives med selvstændigt ansvar og samtidig indgår aktivt i et tværfagligt samarbejde
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt og ansættelse sker for 1 år.
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har åbent mandag til fredag i dagtimerne.
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos afsnitsledende overlæge Ditte Rudå på mail ditte.rudaa@regionh.dk
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er d. 22. juni 2026
Du bedes uploade CV og autorisation/uddannelsesbevis sammen med din motiveret ansøgning. Du søger via linket.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende og senest mandag d. 29. juni.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Ditte Rudå
ditte.rudaa@regionh.dk - Adresse
Dyrehavevej 50, 3400 Hillerød - Stillingstype
Læge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
269026 - Quick-nr.
492526 - Indrykningsdato
02-06-2026 -
Ansøgningsfrist
22-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Dyrehavevej 50, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Ditte Rudå
ditte.rudaa@regionh.dk - Stillingstype
Læge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
269026 - Quick-nr.
492526 - Indrykningsdato
02-06-2026 -
Ansøgningsfrist
22-06-2026