Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Esther Ammundens Vej 36, 2400 København

Uddannelsesstilling til specialpsykolog i psykiatri på Psykiatrisk Center København, Bispebjerg Frederiksberg Hospital i Region Hovedstaden

Psykiatrien i Region Hovedstaden er i en spændende udvikling med fokus på styrkelse af kvalitet, sammenhæng og kapacitet i behandlingen – blandt andet som led i den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Specialpsykologer spiller en central rolle i denne udvikling og har gode muligheder for at præge både den kliniske praksis og den faglige retning.

Region Hovedstaden udbyder årligt ni uddannelsesstillinger til specialpsykolog i voksenpsykiatrien. Uddannelsesstillingerne varetages af seks af de psykiatriske centre: Psykiatrisk Center Amager, Psykiatrisk Center København, Psykiatrisk Center Ballerup, Psykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk Center Nordsjælland og Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Er du autoriseret psykolog med praksisuddannelse og har lyst til at videreuddanne dig til
specialpsykolog, tilbyder Psykiatrisk Center København
2 uddannelsesstillinger med opstart 1. december 2026 til forventet afslutning 30.11.2030.

Uddannelsesstillingen indebærer ansættelse på to tjenestesteder i løbet af uddannelsesforløbet. Du vil være ansat i 3 år på Psykiatrisk Center København og i 1 år på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Uddannelsesforløbene er tilrettelagt med følgende fordeling:

Psykiatrisk Center København

Introduktion

Psykiatrisk Center København

Hovedforløb, H-1

Psykiatrisk Center Sct. Hans

Hovedforløb, H-2

Psykiatrisk Center København

Hovedforløb, H-3

 

Om uddannelsen

Specialpsykologuddannelsen er en 4-årig videreuddannelse bestående af:

  • 12 måneders introduktionsuddannelse
  • 36 måneders hoveduddannelse

 

Introduktionsuddannelsen

I introduktionsåret er der fokus på:

  • Psykopatologisk udredning
  • Diagnostik
  • Psykologisk behandling
  • Kendskab til biologiske behandlingsprincipper
  • Tværfagligt samarbejde

 

Hoveduddannelsen

I hoveduddannelsen videreudvikles kompetencerne gennem:

  • Ansættelse i forskellige afsnit og funktioner
  • Gradvis øget ansvar i behandlings- og udredningsopgaver
  • Opbygning af specialiserede kompetencer inden for udredning og behandling
  • Arbejde i både mono- og tværfaglige sammenhænge

Uddannelsen kvalificerer til at arbejde selvstændigt og specialiseret i psykiatrien med stærke kompetencer inden for både udredning, behandling, udvikling af klinisk praksis samt integration af psykologfaglighed i det tværfaglige samarbejde.

 

Om psykiatrien i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden har mange års erfaring med uddannelse af specialpsykologer og prioriterer kompetenceudvikling højt. Specialpsykologer indgår som en integreret del af den kliniske praksis, herunder i diagnostik, behandlingsplanlægning og tværfaglige konferencer.

Specialpsykologer bidrager desuden til udvikling af psykoterapeutiske tilbud, supervision og undervisning. Organisatorisk varetager de ofte funktioner som teamansvarlige, projektledere og i nogle tilfælde også ledelsesopgaver.

Region Hovedstaden behandler årligt op mod 50.000 patienter og er en central aktør i udviklingen af fremtidens psykiatri i Danmark. Vi arbejder målrettet for at sikre høj faglig kvalitet gennem innovation, stærke tværfaglige samarbejder og ambitiøse, veldrevne forskningsmiljøer.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesperioden er 4 år fra ansættelsesstart.

Stillingen er en fuldtidsstilling og aflønnes i henhold til gældende overenskomst for psykologer samt tilhørende forhåndsaftaler.

Region Hovedstaden ser specialpsykologer som en vigtig faggruppe, og der vil ofte være gode muligheder for videre ansættelse efter endt uddannelse.

 

Yderligere information

Du kan få mere at vide om uddannelsesstillingerne ved at kontakte:
Uddannelsesansvarlig chefpsykolog ved PCK Neringa Aasdal neringa.aasdal@regionh.dk og

Uddannelsesansvarlig chefpsykolog ved PCSH Tine Wøbbe tine.woebbe@regionh.dk

 

Du kan læse mere om uddannelsen og vores uddannelsesprogram på Specialpsykologuddannelsens hjemmeside:  www.specialpsykologuddannelsen.dk

 

Hvem kan søge?

Læs om forudsætningerne for at kunne søge ind på Specialpsykologuddannelsen her https://www.specialpsykologuddannelsen.dk/om-uddannelsen/kvalifikationer/

 

Hvordan søger du?

  • Upload følgende via linket:
  • Motiveret ansøgning samt angivelse af uddannelsesforløb 
  • CV med angivelse af måneder
  • Kopi af autorisationsbevis og evt. specialistbevis

 

Vi gør opmærksom på, at alle ansøgninger forelægges ansættelsesudvalgene på de seks psykiatriske centre i Region Hovedstaden. Ligeledes deltager chefpsykologer fra andre centre i ansættelsessamtalerne.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 

Ansøgningsfrist: 14. august 2026

Samtaler afholdes den 24.-25. august 2026

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Neringa Triaupyte Aasdal
    Neringa.Aasdal@regionh.dk
  • Adresse
    Esther Ammundens Vej 36, 2400 København
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    269045
  • Quick-nr.
    492597
  • Indrykningsdato
    04-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Esther Ammundens Vej 36, 2400 København
  • Kontaktperson
    Neringa Triaupyte Aasdal
    Neringa.Aasdal@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    269045
  • Quick-nr.
    492597
  • Indrykningsdato
    04-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2026
På baggrund af dette job