Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls vej 73, 2730 Herlev

Overlæge til Afdeling for Patologi, Herlev og Gentofte Hospital

Vil du være med til at udvikle fremtidens uropatologi?

Patologiafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital søger pr. 1. august, eller snarest derefter, en overlæge i patologi med særligt fokus på uropatologi. Vi søger en fagligt stærk kollega med interesse for diagnostik, forskning, undervisning og tværfagligt samarbejde, som ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling af et højt specialiseret fagområde.

Stillingen er forankret i afdelingens uropatologiske team, der varetager diagnostik af sygdomme i prostata, blære, nyre, binyre og testis/ mandlige genitalier. Teamet arbejder tæt sammen med de kliniske specialer gennem multidisciplinære konferencer og forsknings- og udviklingsprojekter.

Om stillingen

Som overlæge vil du indgå i den daglige diagnostik og faglige udvikling inden for uropatologien. Vi søger en kollega med særlige kompetencer og interesse inden for uro-onkologisk patologi, herunder gerne erfaring med testispatologi.

Du forventes at bidrage aktivt til:

  • Højt specialiseret diagnostik og kvalitetssikring inden for uropatologi.
  • Tværfagligt samarbejde med kliniske afdelinger og deltagelse i MDT-konferencer.
  • Udvikling af faglige retningslinjer og kvalitetsarbejde på regionalt og gerne nationalt niveau.
  • Uddannelse og supervision af yngre læger samt undervisning af studerende og andre faggrupper.
  • Forskning og udvikling inden for uropatologi og relaterede områder.

Der vil være gode muligheder for at videreudvikle eksisterende forskningsaktiviteter og etablere nye samarbejder nationalt og internationalt.

Vi søger en kollega, der

  • Er speciallæge i patologisk anatomi og cytologi.
  • Har betydelig erfaring inden for uropatologi og interesse for videre udvikling af subspecialet.
  • Har dokumenteret forskningsaktivitet, gerne inden for uro-onkologiske sygdomme.
  • Har erfaring med eller interesse for klinisk og akademisk undervisning.
  • Har gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige miljøer.
  • Bidrager aktivt til afdelingens udvikling inden for diagnostik, kvalitetssikring og innovation.

Det vil være en fordel med erfaring fra nationale eller internationale samarbejder, kvalitetsdatabaser, kliniske retningslinjer eller lignende udviklingsaktiviteter.

Afdelingen

Patologiafdelingen er en afdeling præget af høj faglighed, dynamik og stor aktivitet. Afdelingen har siden 2025 været fuldt digitaliseret og arbejder målrettet med implementering og forskning inden for digitale arbejdsgange, kunstig intelligens, beslutningsstøtteværktøjer og laboratorieautomatisering.

Afdelingen har ca. 155 medarbejdere, herunder omkring 35 speciallæger, læger under uddannelse, forskere, ph.d.-studerende, molekylærbiologer, bioanalytikere og øvrige faggrupper.

Det lægelige arbejde er organiseret i otte subspecialiserede teams, som samarbejder tæt om diagnostik, forskning og uddannelse. Uropatologien er et centralt og højt specialiseret område med tæt integration til både kliniske funktioner og forskningsaktiviteter.

Vi tilbyder

  • En attraktiv overlægestilling i et stærkt fagligt miljø.
  • Mulighed for faglig fordybelse inden for uropatologi.
  • Gode muligheder for forskning og akademisk udvikling.
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med kliniske afdelinger og nationale netværk.
  • En afdeling med fokus på innovation, digitalisering og uddannelse.
  • Engagerede kolleger og et velfungerende arbejdsmiljø.

Vi lægger vægt på faglig kvalitet, samarbejde og lysten til at bidrage til udviklingen af fremtidens patologi.

Ansøgning

Ansøgningen indsendes online via linket senest den 22.06.2026 Speciallægeautorisation og curriculum vitae inkl. publikationsliste bedes vedhæftet.

Hvis der søges ansættelse som overlæge, vil der blive lavet en faglig bedømmelse på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 lægeroller: medicinsk ekspert, kommunikator samarbejder, leder/administrator/organisator, sundhedsfremmer, akademiker/forsker/underviser og professionel, hvorfor der i ansøgningen bedes taget stilling til disse.

Samtaler vil blive afholdt i uge 26. Ansættelse vil ske i henhold til relevant overenskomst indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes lønnings- og takstnævn.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret cheflæge Lene Buhl Riis, tlf. 24 26 03 45

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Lene Buhl Buhl Riis
    lene.buhl.riis@regionh.dk
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 73, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    269072
  • Quick-nr.
    492633
  • Indrykningsdato
    04-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 73, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Lene Buhl Buhl Riis
    lene.buhl.riis@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    269072
  • Quick-nr.
    492633
  • Indrykningsdato
    04-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2026
På baggrund af dette job