Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre

Lægesekretær/SAK til Modtagelsen for Børn og Unge, Afdeling for Børn og Unge, Hvidovre Hospital

Kan du se fordelene ved at have hverdagsfri og trives du godt med blandede vagter, så har Modtagelse for Børn og Unge på Hvidovre Hospital netop den rette stilling til dig.

Afdeling for Børn og Unge på Amager/Hvidovre Hospital søger en uddannet lægesekretær/SAK til en stilling i Modtagelse for Børn og Unge pr. 1. september 2026 eller snarest derefter.

I Modtagelse for Børn og Unge er lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer en vigtig del af patientforløbet. Du er ofte den første person, som børn, unge og deres familier møder, når de kommer til afdelingen, og derfor lægger vi stor vægt på, at mødet med patienten er præget af nærvær, imødekommenhed og høj service.
Vi arbejder tæt sammen med sygeplejersker og læger og ser det tværfaglige samarbejde som en af vores største styrker. Hos os står man aldrig alene med opgaverne, vi hjælper hinanden og løfter i fællesskab. Samtidig er det vigtigt, at du trives med en hverdag, hvor arbejdstiderne varierer, da stillingen indebærer både aftenvagter og weekendvagter som en naturlig del af arbejdet.

Har du lyst til at arbejde i en afdeling med højt til loftet, en afdeling i stor udvikling og vil være med til at give vores børn og unge en god oplevelse på afdelingen, så er du måske vores nye kollega.

Som landets største Modtagelse for Børn og Unge er der altid liv i afsnittet. Vi modtager omkring 85 børn og unge hver dag, og patientflowet varierer i løbet af døgnet. Især i eftermiddags- og aftentimerne kan der være travlt, når mange familier henvender sig samtidig. Derfor søger vi en kollega, der trives i en hverdag med højt tempo, mange kontaktflader og opgaver, der løbende skal prioriteres. Selvom der til tider er travlt, står du aldrig alene. Vi hjælper hinanden på tværs af faggrupper og arbejder tæt sammen for at sikre, at børnene og deres familier får den bedst mulige oplevelse, når de kommer til os.

Afdeling for Børn og Unge på Amager/Hvidovre Hospital er med ca. 250 ansatte og et stort antal akutte og ambulante patientforløb én af landets største almene Børne- og Ungeafdelinger.

Vi undersøger og behandler børn og unge i alle aldre - fra for tidligt fødte børn (gestationsuge 28) og op til 18 år. Afdelingen har højtspecialiserede funktioner inden for mave- og tarmsygdomme og infektionspædiatri samt regionsfunktioner indenfor neonatologi og neuropædiatri.

Afdelingen varetager funktioner inden for almen og akut pædiatri, socialpædiatri og meget mere. Vi har årligt ca. 18.000 akutte kontakter i vores Modtagelse for Børn og Unge. Desuden er der årligt ca. 900 indlæggelser på vores Behandling af Nyfødte afsnit og 3000 indlæggelser i vores sengeafsnit. De ambulante besøg i afdelingen udgør ca. 12.000 konsultationer årligt.

Hvem er du?
Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator og har gerne erfaring med Sundhedsplatformen. Men vigtigst af alt er, at du har lyst til at være en del af en travl og velfungerende Modtagelse for Børn og Unge, hvor samarbejde, service og patientkontakt fylder meget i hverdagen.
Du trives med mange forskellige opgaver og bevarer overblikket, også når der er mange børn, forældre og samarbejdspartnere omkring dig. Du møder andre mennesker med et smil, er god til at kommunikere og bidrager aktivt til den gode stemning i afdelingen.

Hos os sker der meget, både i hverdagen og i udviklingen af afdelingen. Derfor er det en fordel, hvis du er nysgerrig, åben for nye idéer og ser muligheder frem for begrænsninger.

Hvad kommer du til at lave?
Du bliver en central del af hverdagen i Modtagelse for Børn og Unge og får en vigtig rolle i at sikre gode patientforløb fra første kontakt.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Modtagelse og registrering af børn, unge og deres familier.
  • Telefonisk vejledning og koordinering.
  • Arbejde i Sundhedsplatformen, herunder arbejdslister og AKA-modul.
  • Bestilling af blodprøver, undersøgelser og øvrige administrative opgaver.
  • Tæt samarbejde med læger, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere.

Hvad får du hos os?
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og sætter pris på både faglighed og godt humør.

Vi tilbyder:

  • En grundig introduktion, så du kommer godt fra start.
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger, som altid er klar til sparring.
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med læger og sygeplejersker.
  • En arbejdsplads med højt til loftet og plads til nye idéer.
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling.
  • En hverdag, hvor to dage sjældent er ens.

Løn- og ansættelsesvilkår
Afdeling for Børn og Unge ønsker stillingen besat fra 1. september 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er på 35 timer og indebærer et rul i blandede vagter inkl. weekendvagter hver 3 uge.
I forbindelse med ferie og andet fravær kan det forventes afvigelser i rullet.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Vil du vide mere om stillingen eller komme forbi afdelingen til en rundvisning, så er du velkommen til at kontakte lægesekretær Naomi Ernshof på tlf. 38 62 31 75.

Ansøgning
Ansøgningsfrist den 19. juli 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Mette Jensen
    mette.jensen.07@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269081
  • Quick-nr.
    492649
  • Indrykningsdato
    04-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Mette Jensen
    mette.jensen.07@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269081
  • Quick-nr.
    492649
  • Indrykningsdato
    04-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en kollega!

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Lægesekretær

Opslået
01-06-2026

Ansøgningsfrist
15-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Afdeling for Børn og Unge

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
01-06-2026

Ansøgningsfrist
22-06-2026