Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Introduktionsstilling i anæstesi, Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Anæstesiologisk Afdeling ved Nordsjællands Hospital har en 1-årig introduktionsstilling ledig til besættelse pr. 1. januar 2027

Hvem søger vi?

Vi søger en engageret læge, der ønsker at specialisere sig inden for anæstesiologien. Vi lægger vægt på, at du er struktureret, har et godt håndelag og en åben, ydmyg tilgang til lægefaget. Du tager ansvar for din uddannelse og dit arbejde og bidrager til et positivt arbejdsmiljø. Fleksibilitet og åbenhed over for feedback fra kolleger og sygeplejersker er essentielt i vores afdeling.

Du har en god klinisk ballast og er tryg ved at arbejde på et stort, dynamisk akuthospital. Du er motiveret for det selvstudium og den teoretiske fordybelse, der understøtter det kliniske arbejde.

Vi tilbyder

  • En afdeling med høj trivsel og et godt kollegialt miljø
  • Et veltilrettelagt, kompetencestyret introduktionsprogram
  • Mulighed for at arbejde med patienter fra flere store kirurgiske specialer
  • Tre ugers ophold på intensivafdelingen
  • Deltagelse i uddannelsesaktiviteter som Traumeteam Træning, Luftvejskursus og Cardio Team Træning
  • Bred undervisningserfaring
  • Adgang til USABCDs e-learning kurser

Introduktionsprogrammet

De første tre måneder af ansættelsen er dedikeret til oplæring i bedøvelse af ukomplicerede patienter samt en introduktion til anæstesiologiens mange aspekter herunder det akutte arbejde. I denne periode arbejder du udelukkende i dagstid, og vi tilstræber, at ferie afholdes uden for oplæringsperioden.

Det kliniske arbejde

Introduktionsuddannelsen i anæstesiologi foregår primært i klinikken – på operationsgangen – med det formål at bedøve patienter sikkert og effektivt samt at servicere kirurgiske specialer. Det er vigtigt du er fleksibel, også når det indebærer at påtage sig opgaver, du ikke umiddelbart var planlagt til. Det skyldes vores mål om at sikre, at patienterne bliver bedøvet og opereret som planlagt. Vi tilstræber, at du har en fast ugentlig stuedag som primær bedøver på en operationsstue. En kernekompetence i vores afdeling.

Som forvagt vil du varetage mange akutte opgaver herunder at være leder af hjertestopholdet samt kirurgisk kald og deltage som teammedlem på de øvrige kald.

Vagtarbejde

Anæstesiologien er også et akut speciale og det kræver, at du trives med lange vagter og høj arbejdsbyrde også om natten. Nordsjællands Hospital er et stort akuthospital, og vagterne er som oftest travle, idet vi servicerer både en stor obstetrisk afdeling og en stor organkirurgisk afdeling. Som forvagt indgår du i et 8-skiftet, døgndækkende tilstedeværelsesvagt på operationsgangen. Der er fire læger i vagt: én forvagt på operationsgangen samt tre bagvagter, hvoraf én dækker operationsgangen og to dækker intensiv- og intermediærafsnittene.

Om Nordsjællands Hospital

Nordsjællands Hospital er et akuthospital i Region Hovedstaden med enheder i Hillerød og Frederikssund samt Sundhedshuset i Helsingør. Hospitalet har et stærkt fokus på patientforløb, patientsikkerhed og den akutte patientprofil samt på forskning og uddannelse. I 2027 forventes hele hospitalet at flytte ind i Nyt Hospital Nordsjælland.

Om afdelingen

Anæstesiologisk Afdeling er hospitalets største afdeling med over 400 medarbejdere, heraf ca. 60 læger. Afdelingen dækker operationsgang, dagkirurgisk afsnit, opvågning, intermediær- og intensiv terapi samt Lægebil Nord og Sterilcentral.

Afdelingen assisterer årligt ved ca. 20.000 indgreb inden for mave-tarm kirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi, obstetrik samt øre-næse-hals kirurgi. Derudover yder vi anæstesi til radiologiske undersøgelser, DC-konverteringer og ECT-behandling. Afdelingen har en betydelig forskningsaktivitet med to professorer, seniorforskere, Ph.d.-studerende, forskningsårsstuderende og kliniske forskningsassistenter.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuldtid og til besættelse 1. januar 2027. Der kan ikke tilbydes udskudt starttidspunkt. Bolig kan om ønskes stilles til rådighed inden for den aftalte boligpulje. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for underordnede læger, indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Vi afholder informationsmøde om introduktionsuddannelsen 12. august kl. 14.00–15.00 i konferencelokalet, Anæstesiologisk Afdeling, IMA afsnit 0633. Tilmelding til Mian Hartoft, mail: Mian.hartoft.01@regionh.dk

Ansøgningsfristen er den 16. august 2026.

Samtaler afholdes den 26. august 2026, og indkaldelse til samtaler sker den 20. august 2026.

Ansøgning, eksamensbevis og CV bedes fremsendt uden billede. Ansøgningen bedes fylde maksimalt én side, og CV bedes opbygges over de 7 lægeroller.

Du er velkommen til at kontakte: Uddannelsesansvarlig overlæge Margrethe Duch Christensen, mail: margrethe.duch.christensen@regionh.dk, tlf. 48 29 42 12

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Margrethe Duch Christensen
    margrethe.duch.christensen@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    269088
  • Quick-nr.
    492656
  • Indrykningsdato
    04-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2027
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Margrethe Duch Christensen
    margrethe.duch.christensen@regionh.dk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    269088
  • Quick-nr.
    492656
  • Indrykningsdato
    04-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2027
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Læge(-r) med interesse for transfusionsmedicin og immunologi til Rigshospitalet, Diagnostisk Center

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Introduktionsstilling  |  Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Anæstesiologi & Pædiatri

Opslået
28-05-2026

Ansøgningsfrist
15-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Introduktionsstilling i anæstesi, Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Introduktionsstilling  |  Anæstesiologi

Opslået
04-06-2026

Ansøgningsfrist
16-08-2026