Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Helsevej 3, 3700 Rønne

Speciallæge eller overlæge til det gode lægeliv ambulatoriet på Psykiatrisk Center København, afdeling Bornholm

Drømmer du om høj faglighed, stærke kollegiale relationer og mulighed for at følge patientforløb tæt fra start til slut? På Bornholm får du en unik mulighed for at arbejde i en psykiatri, hvor samarbejdet er nært, beslutningsvejene korte, og relationen til patienter, pårørende og samarbejdspartnere er omdrejningspunktet for behandlingen.

Du behøver ikke bo på Bornholm. Vi tilbyder fleksible og individuelt tilpassede løsninger for pendling, så stillingen også kan kombineres med bopæl uden for øen.

Om centeret, ambulatoriet og jobbet

På Psykiatrisk Afdeling Bornholm arbejder vi på én fælles matrikel med daglig lægekonference og et tæt tværfagligt samarbejde. Her kender vi hinanden, vores patienter og vores samarbejdspartnere. Det giver et arbejdsliv med høj kvalitet, stærk faglig sparring og oplevelsen af at gøre en reel forskel.

Vi betjener Bornholms cirka 39.000 borgere inden for almenpsykiatrien og udvalgte specialfunktioner. Afdelingen består af:

  • Åbent sengeafsnit med 12 senge
  • Intensivt afsnit med 5 senge
  • Psykiatrisk Akutmodtagelse og Akutteam
  • Ambulatorium organiseret efter F-ACT-modellen samt psykoterapeutisk enhed.

Ambulatoriet varetager behandlingen af cirka 450 patienter og rummer specialiserede teams inden for blandt andet bipolar lidelse, debuterende psykose, skizofreni, oligofreni og ældrepsykiatri. Derudover har vi psykoterapeutisk pakketeam, ECT-funktion, medicinfunktion og flere tværgående tilbud, herunder fast skrivegruppe ved lokal forfatter.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi prioriterer høj faglig kvalitet, tryghed i lægegruppen og et stærkt kollegialt fællesskab.
Du får:

  • Stor grad af selvstændighed og indflydelse på eget arbejde
  • Fast overlægesupervision og faglig sparring
  • Regelmæssige overlægemøder og - undervisning
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og kurser
  • En arbejdsplads med dokumenteret høj lægetrivsel

Som en del af Psykiatrisk Center København og fra 2026 Bispebjerg-Frederiksberg Hospital har du adgang til samme kompetenceudvikling og faglige muligheder som på hovedstadens øvrige psykiatriske centre.
Overlægekollegaer udtaler: ”Her er højt til loftet, og plads til forskellighed”. ”Den bedste arbejdsplads jeg nogensinde har været på”.

Fleksibilitet, der passer til dit liv

Vi ønsker at skabe rammer for et bæredygtigt arbejdsliv. Derfor tilbyder vi fleksible løsninger, der tager hensyn til den enkelte læges situation inklusiv pendler- og boligmulighder.

Ansættelsesforhold

Stillingen er til besættelse den 1. september 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne på hverdage. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
 

Vil du vide mere?

Kontakt cheflæge Kristine Waagstein for en uforpligtende samtale.
kristine.eimose.waagstein.01@regionh.dk.

Ansøgningsfrist: 22. juni 2026.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger.

Lidt om Bornholm

Bornholm byder på storslået natur, et aktivt kulturliv og høj livskvalitet. Samtidig er øen tæt forbundet med resten af landet. Mange medarbejdere pendler fast mellem Bornholm og København.

  • Fly: ca. 35 minutter mellem Rønne og København
  • Hurtigfærge og offentlig transport: ca. 2 timer og 50 minutter

For mange giver kombinationen af et meningsfuldt arbejdsliv på Bornholm og fleksible pendlerløsninger det bedste fra begge

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Bornholm
  • Kontaktperson
    Kristine Eimose Waagstein
    Kristine.Eimose.Waagstein.01@regionh.dk
  • Adresse
    Helsevej 3, 3700 Rønne
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269080
  • Quick-nr.
    492657
  • Indrykningsdato
    04-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Bornholm
  • Adresse
    Helsevej 3, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Kristine Eimose Waagstein
    Kristine.Eimose.Waagstein.01@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269080
  • Quick-nr.
    492657
  • Indrykningsdato
    04-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en speciallæge/overlæge til vores ambulatorium for unge, B299

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
20-05-2026

Ansøgningsfrist
10-06-2026