Region Midtjylland

Psyk Klinik 1 OPUS

Hospitalsparken, 15, 7400 Herning

Specialpsykolog søges til OPUS-team på Regionshospitalet Gødstrup, psykiatrien


Brænder du for recovery orienteret behandling, tidlig indsats og tværfagligt samarbejde? Vil du være med til at gøre en forskel for unge mennesker med nydebuteret psykose? Så er det måske dig, vi søger til vores OPUS-team i Klinik 1, Regionshospitalet Gødstrup.
Vi søger en specialpsykolog til en fast stilling i OPUS-teamet med tiltrædelse den 1. september 2026 eller efter aftale.

OPUS-teamet tilbyder specialiseret behandling til unge med nydebuteret skizofreni, skizotypi eller skizoaffektiv lidelse. Vi søger en kollega, der ønsker at være en aktiv del af et engageret tværfagligt team med fokus på recovery, høj faglighed og helhedsorienteret behandling.

Vi står lige nu i en spændende transformations-tid. Som en del af Sundhedsreformen er det psykiatriske hospital fra 1. januar 2026 integreret med de somatiske hospitaler, og derfor er den psykiatriske afdeling nu en del af Regionshospitalet Gødstrup. Det betyder spændende og meningsfulde forandringer, hvor du skal se muligheder og tage initiativ til nye samarbejder på tværs af hospitalet og primær sektor. 

Om OPUS-teamet
OPUS-teamet blev etableret den 1. juni 2025 og består af engagerede medarbejdere med fælles fokus på recovery, tidlig indsats og helhedsorienteret behandling.
Teamet er tværfagligt sammensat af læger, sygeplejersker, psykologer, specialpsykologer, ergoterapeuter, socialrådgiver og sekretær. Vi lægger vægt på tæt samarbejde, faglig sparring og høj kvalitet i behandlingen.

Dine opgaver
Som specialpsykolog og primærbehandler får du ansvar for egne patientforløb og bidrager samtidig med særlige psykologfaglige kompetencer i teamet.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Individuelle behandlingsforløb med patienter og pårørende
  • Recovery orienteret og kognitivt funderet behandling
  • Tværfaglig behandlingsplanlægning og koordinering af patientforløb
  • Tværsektorielt samarbejde med kommuner og øvrige samarbejdspartnere
  • Varetagelse af gruppeforløb, herunder psykoedukation
  • Deltagelse i teammøder og behandlingskonferencer
  • Psykopatologiske vurderinger ved mistanke om komorbiditet eller behov for differentialdiagnostiske afklaringer
  • Kognitiv og socialkognitiv testning af patienter med skizofreni
  • Faglig sparring til teamets øvrige medarbejdere inden for det psykologfaglige område

Behandlingen i OPUS omfatter blandt andet:

  • Recoveryorienteret og kognitivt funderet behandling
  • Støtte til uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer
  • Aktiv familieinddragelse
  • Psykoedukation til patienter og pårørende

OPUS er først og fremmest en behandlingsenhed og ikke en udredningsenhed. Der vil derfor kun i begrænset omfang være egentlige udredningsopgaver. Til gengæld forventes du at bidrage med psykologfaglige vurderinger og testning, når der opstår behov for nærmere diagnostisk afklaring eller vurdering af patientens kognitive og socialkognitive funktioner.

Vi søger en specialpsykolog, der

  • Er autoriseret psykolog og uddannet specialpsykolog i psykiatri eller er tæt på at afslutte specialpsykologuddannelsen
  • Har erfaring med behandling af patienter inden for psykiatrien
  • Har erfaring med eller interesse for psykoseområdet
  • Har solide kompetencer inden for psykopatologisk vurdering og differentialdiagnostik
  • Har erfaring med eller interesse for kognitiv og socialkognitiv testning
  • Har erfaring med kognitiv teori og metode
  • Kan vejlede, rådgive og undervise patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • Har interesse for eller erfaring med gruppeforløb
  • Kan omsætte kliniske vurderinger og testresultater til konkrete behandlingsmæssige anbefalinger

Vi lægger vægt på, at du

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne patientforløb
  • Har gode samarbejdsevner og trives i et tværfagligt miljø
  • Er fagligt nysgerrig og udviklingsorienteret
  • Har gode refleksive evner
  • Kan bevare overblikket i komplekse patientforløb
  • Bidrager aktivt til et positivt og fagligt stærkt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • En central rolle i et engageret og velfungerende OPUS-team
  • Mulighed for at præge udviklingen af et relativt nyt behandlingstilbud
  • Høj grad af tværfaglig sparring
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på evidensbaseret behandling
  • Gode muligheder for supervision, kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • En arbejdsplads med fokus på faglig kvalitet, udvikling og samarbejde
  • Mulighed for 2 hjemmearbejdsdage på et 4 ugers rul

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med tiltrædelse den 1. september 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Heidi Schmidt på tlf. 40 24 01 83 eller OPUS-teamkoordinator Diana Thatt på tlf. 23 48 06 26.

Her kan du læse mere om OPUS som arbejdsplads.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 5. juli 2026.
Samtaler forventes afholdt den 7. juli 2026 om formiddagen.

Lidt mere om os   
Vi er mere end 400 dygtige og engagerede medarbejdere, der udreder og behandler patienter med psykiske sygdomme i seks kommuner omkring os. Vores behandlingsforløb er både ambulante og under indlæggelse. Vi har fire sengeafsnit, tre ambulante klinikker og derudover ambulante funktioner i flere af omegnskommunerne.

Vi er en del af Regionshospitalet Gødstrup, hvor vi er hospital for 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland. 

Du kan læse om vores vision og tanker om at være mulighedernes hospital ved at klikke her.

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse    
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.   

Vi er nemme at komme frem til  
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.  

Læs mere om os   
Du kan læse mere om Regionshospitalet Gødstrup her

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Kontaktperson
    Heidi Schmidt
    HEINIL@rm.dk
    4024 0183
  • Adresse
    Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    65516
  • Quick-nr.
    492674
  • Indrykningsdato
    04-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    05-07-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Heidi Schmidt
    HEINIL@rm.dk
    4024 0183
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    65516
  • Quick-nr.
    492674
  • Indrykningsdato
    04-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    05-07-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

FamilieFOKUS i Høje Taastrup søger engageret og erfaren psykolog - til tværfagligt arbejde i familier i sorg og krise

Almen praksis - Region Midtjylland  |  Banestrøget, 19, 2630 Høje Taastrup
Psykolog med specialfunktion

Opslået
12-05-2026

Ansøgningsfrist
10-06-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Specialpsykolog i Børne- og Ungdomspsykiatri søges til Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS) og Sengeafsnit 3 for Spiseforstyrrelser (S3), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Blvd. 99, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
Psykolog med specialfunktion

Opslået
08-05-2026

Ansøgningsfrist
10-06-2026