Region Sjælland

Region Sjælland

Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde

Er de 3 F'er dig? Vi søger en sygeplejerske til Hæmatologisk afdeling, afsnit M, Sjællands Universitetshospital

FAGLIGHED - FÆLLESSKAB - FEDT SPECIALE

Kære kommende kollega

Vi søger pr. den 1. juli 2026 eller efter aftale en sygeplejerske til fastansættelse i vores sengeafsnit.

I afsnit M varetager vi plejen og behandling til patienter med Myelomatose, akut leukæmi og benigne hæmatologiske sygdomme. Vi prioriterer, at hvert patientforløb er individuelt og tværfagligt tilrettelagt samt at det sker i et tæt samarbejde med patienten og dennes pårørende. Den gode relation, kontinuitet og medinddragelse er essentielle begreber i vores sygepleje.

Når du træder ind i vores afsnit, vil du mærke stoltheden over vores fag og hvor dedikerede alle er for at udføre den bedst mulige sygepleje for patienter med en hæmatologisk sygdom. Sygeplejegruppen består af ca. 30 sygeplejersker og 5 social- og sundhedsassistenter, som har alt fra 1 år til over 10+ års erfaring. Vores kompetencer udvikles i fællesskab og flere har erfaringer fra andre steder i sundhedsvæsenet – det gør os unikke. Vi værdsætter et kulturbærende arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle. Spørgsmål og refleksioner er en del af vores hverdag. Dem kan der aldrig være for mange af. Du kan følge med i både vores faglige og sociale hverdag på vores Instagram profil: @haematologiskafsnit.m_suh.

Udvikling af sygeplejen samt det at have mod og turde at tænke nyt til gavn for patienterne, de pårørende, organisationen, hinanden og os selv er en stor del af vores hverdag. Vi er meget inspireret af aktionslæring og arbejder ud fra en personcentreret tilgang. Hvilket betyder, at når vi arbejder med opgaver og projekter, gør vi det praksisnært og ud fra et sygeplejefagligt, patientorienteret og organisatorisk perspektiv. Alle, uanset funktion og stilling, kan være med til at udvikle, forandre og forbedre sygeplejen.


Specialet og afdelingen rummer ubeskrivelig mange muligheder for læring og kompetenceudvikling både fagligt og personligt:

Onboarding – introduktion til hæmatologi:

  • 1 års individuelt tilrettelagt Onboardingprogram med mentorordning. Vi tager udgangspunkt i, hvad du kommer med af erfaring, samt hvilke kompetencer du skal udvikle og videreudvikle hos os. De første 5 uger vil du følges i alle vagtlag med din mentor.

Mulighed for evig udvikling:

  • At være en del af en interessegruppe indenfor dit interesseområde f.eks. Akut sygepleje, Palliation, Ernæring, HDT m.m.
  • Oplæring i alle afsnittes funktioner herunder vores ambulatorie og dagafsnit.
  • Oplæring i at håndtere CVK og anlægge PVK, inkl. ultralydsvejledt PVK.
  • Oplæring i HDT og CAR-T
  • Et højt prioriteret læringsmiljø med tre hæmatologiske grundkurser.
  • Årlig SKILLS-dag.
  • Kursus i medicinsk kræftbehandling, der består af et teoretisk E-learningskursus og praktisk oplæring i håndtering af kemoterapi undervejs og afslutningsvis en praktisk oplæringsdag.

Samskabende kultur og fokus på et udviklende og lærende arbejdsmiljø

  • Tværfaglige konferencer, sygeplejefaglige møder, tværfaglig stuegang m.m.
  • Kolleger, både monofagligt og tværfagligt, som brænder for specialet, og som alle føler, at vi har en pligt til at bidrage til kerneopgaven og det sociale fællesskab.
  • Et omsorgs- og tillidsfuldt psykisk arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer trivsel, dialog og samvær meget højt. Ved behov har vi supervision ved hospitalets præst og/eller psykolog.
  • Vi er meget opmærksomme på at kombinere faglighed og det at have det sjovt sammen både i og uden for arbejdstiden.


Stillingen er med weekendvagt hver 3. weekend og 37 timer pr. uge, men kom gerne med et alternativ, hvis du har et andet ønske ift. timetal. Er du aften- eller natteravn og gerne vil have fast eller fortrinsvis aften- eller nattevagter, er det helt klart også en mulighed.

Den 4. oktober 2026 skal afdelingen flytte til Køge. Det er en stor forandring og en rigtig spændende proces, som det er vigtigt, at du har lyst til at være en del af. Vi skal sammen finde ud af, hvordan vi bedst får flyttet afdelingen til Køge.

Vi håber, at du er blevet fristet til at søge en stilling hos os. Hæmatologisk erfaring er godt, men ikke en forudsætning for at søge. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære specialet at kende. Så finder vi ud af resten sammen.

Ønsker du at komme forbi og se afdelingen, har du nogle spørgsmål eller lignende, så tøv endelig ikke med at kontakte os, vi giver hjertens gerne en kop kaffe.

Vi håber at høre fra dig.

Mange hæmatologiske hilsener

Sygeplejegruppen på afsnit M, Hæmatologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital

Startløn

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Britta Schack
    brls@regionsjaelland.dk
    47324880
  • Adresse
    Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    052692
  • Quick-nr.
    492684
  • Indrykningsdato
    04-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Britta Schack
    brls@regionsjaelland.dk
    47324880
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    052692
  • Quick-nr.
    492684
  • Indrykningsdato
    04-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske med særligt fokus på dobbeltdiagnoser (IDD), Distriktspsykiatrien Holbæk

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk
Sygeplejerske

Opslået
04-06-2026

Ansøgningsfrist
29-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske i Distriktspsykiatri for Ældre Vordingborg

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Sygeplejerske

Opslået
12-06-2026

Ansøgningsfrist
20-07-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

På Neonatalafsnittet i Slagelse, har vi nu en fast stilling ledig

Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse  |  Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
13-05-2026

Ansøgningsfrist
17-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Lungemedicinsk Afsnit – SUH Nykøbing F.

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Sygeplejerske

Opslået
27-04-2026

Ansøgningsfrist
21-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vi skal skabe et bedre og mere sammenhængende behandlingstilbud til patienter, indlagt i somatikken, med psykiske lidelser, vil du med om bord?

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Sygehusvej 25, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
08-06-2026

Ansøgningsfrist
01-07-2026