Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 61, 4700 Næstved

Speciallæge til Billeddiagnostisk Afdeling, SUH

Til Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, søger vi en speciallæge med interesse indenfor thorax-/onkoradiologi. Stillingen er med fremmøde på vores afsnit i Næstved frem til januar 2028, hvor den overflyttes til Køgematriklen i forbindelse med, at de fleste kliniske funktioner også flytter.

I Næstved afsnittet er vi ca. 50 medarbejdere. Vi har 3 MR-skannere, 2 CT-skannere, 2 UL rum og 5 konventionelle rum, og vi udfører omkring 65.000 undersøgelser årligt.

Undersøgelserne er især henvist fra vores onkologiske og lungemedicinske afdeling. Desuden har vi udredning af urologiske patienter fra et mindre urologisk afsnit. Da vi prøver at efterleve nærhedsprincippet, har vi også et stort antal undersøgelser fra diverse ambulatorier i regionen og fra praksis.

Der bliver dagligt beskrevet diagnostiske PET- CT-skanninger i samarbejde med vores Nuklearmedicinske afdeling.

Vi har udredning af lungecancer, og du forventes at deltage i afholdelsen af de multidisciplinære konferencer inden for dette område.

Desuden har vi udredning af de interstitielle lungelidelser i samarbejde med Lungemedicinsk Afdeling i Slagelse.

Én af dine vigtige funktioner vil være supervision af vores uddannelseslæger. Næstved afsnit har 5-6 uddannelseslæger på forskelligt trin af hoveduddannelsen. Du forventes at deltage i uddannelsen af vores yngre læger samt at påtage hovedvejlederfunktion efter gennemførsel af obligatorisk kursus.

Mulighed for deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter.Vi har for nyligt tilknyttet en professor til vores afdeling.

Næstved Sygehus er et speciale-sygehus og således uden vagtfunktion. De akutte undersøgelser som foretages på vores indlagte patienter beskrives i vagttid fra afsnittet i Nykøbing Falster.

Vi har mulighed for en vis grad af fleksibilitet omkring blandt andet mødetider, og dage med fremmøde på en anden matrikel kan eventuelt aftales.

Send gerne din ansøgning struktureret omkring de 7 lægeroller.

Ansættelsesstart 1.11.2026 eller efter aftale. Ansættelse efter overenskomst.

For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt cheflæge Karina Vinum, kbu@regionsjaelland.dk.

Du er også meget velkommen til at komme forbi og besøge vores afsnit.



Startløn

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Karina Vinum
    kbu@regionsjaelland.dk
    24981343
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Stillingstype
    Læge, Speciallæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    052748
  • Quick-nr.
    492775
  • Indrykningsdato
    08-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Karina Vinum
    kbu@regionsjaelland.dk
    24981343
  • Stillingstype
    Læge & Speciallæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    052748
  • Quick-nr.
    492775
  • Indrykningsdato
    08-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Er du speciallæge i radiologi og søger du jobmuligheder i Danmark?

Holbæk Sygehus  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Læge  |  Radiologi

Opslået
19-02-2026

Ansøgningsfrist
30-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sind Sie Facharzt (m/w/d) für Radiologie und auf der Suche nach neuen beruflichen Möglichkeiten in Dänemark?

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Læge  |  Radiologi

Opslået
26-03-2026

Ansøgningsfrist
30-06-2026