Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

Sygeplejersker søges til sengeafsnit B4, Hjertemedicinsk Afdeling, OUH

Vores dygtige sygeplejersker skal læse videre – så har du hjertet på rette sted er B4 din nye arbejdsplads.

Vi søger to sygeplejersker til Hjertemedicinsk sengeafsnit B4, OUH. Der er tale om hhv. en fast stilling og et etårigt vikariat på 37 timer med ansættelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale.

B4 er et højtspecialiseret hjertemedicinsk afsnit, som modtager patienter døgnet rundt fra Akutmodtagelsen, andre sygehuse i regionen eller vores kardiologiske laboratorium. Vi sætter en ære i at yde en professionel og nærværende pleje og behandling til vores 21 patienter.

VI TILBYDER

  • Tryg og god onboarding, uanset om du er nyuddannet eller erfaren. Bl.a. med 18 måneders struktureret forløb med mentorer, planlagt refleksion og undervisning. 
  • Et højt specialiseret hjertemedicinsk speciale med gode kompetenceudviklingsmuligheder. 
  • Et afsnit, der prioriterer trivsel, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø højt. 
  • Deltagelse i Afdeling B’s formaliserede uddannelsesprogram, som også indbefatter mulighed for diplomuddannelse for sygeplejersker. 
  • Fagligt stolte, engagerede og kompetente kolleger.   
  • Indflydelse på egen arbejdstid (vi bruger HosInfo) og 8-timers vagter hver tredje weekend.    
  • Faglig sparring med sygeplejekolleger og læger i det daglige arbejde.   

OM DIG  

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til at indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden.
  • Er passioneret for sygeplejen.   
  • Er god til at skabe kontakt til patienter og pårørende.   
  • Tager ansvar for egen læring, siger til og fra og er motiveret for at tilegne dig nye kompetencer.   
  • Har lyst til at fordybe dig og specialisere dig inden for det kardiologiske speciale. 
  • Kan rumme et højt patientflow i en omskiftelig hverdag.   
  • Er god til at bevare roen og overblikket i akutte situationer.   
  • Arbejder struktureret og evner at planlægge næste skridt i din sygepleje. 
  • Er motiveret til at bidrage til et godt uddannelsesmiljø for elever og studerende. 

Både nyuddannede og erfarne sygeplejersker er velkomne til at søge.

HVEM ER VI – OG HVAD BLIVER DU EN DEL AF?
Personalet i B4 er et imødekommende og passioneret team. Vi har en uformel omgangstone og en god portion humor. Vi er stolte af, at patienterne ofte roser os for vores gode humør og nærvær, for arbejdsglæde er vigtigt for os. 
Vi er bredt repræsenteret i kompetencer, erfaringsgrundlag og viden, og vi hjælper og passer på hinanden – både fagligt og socialt.
Hverdagen i B4 er spændende og præget af mange varierende arbejdsopgaver. Sygeplejen er kendetegnet ved, at ethvert tiltag er afstemt den enkelte patients behov. Vi arbejder i teams med tildelt patientpleje og har særlig stor fokus på at hjælpe hinanden og patienterne på den bedst mulige måde.
B4 er ét af to sengeafsnit i Hjertemedicinsk Afdeling B. Vi modtager primært patienter med akut myokardieinfarkt, aortadissektion, lungeemboli, hjerterytmeforstyrrelser og hjertestopoverlevere. Patienterne kommer fra hele Region Syddanmark til højt specialiseret behandling, inden de overflyttes til deres hjemsygehus. 

Hjertemedicinsk Afdeling B´s team af (ca. 240) specialister undersøger, diagnosticerer og behandler årligt mere end 30.000 patienter med alle former for hjertesygdomme. Afdelingen har både lokal-, regional- og landsdelsfunktion og er gatekeeper til behandling på både Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. 
Vores kerneopgave er patienter og pårørende. Vi brænder for at levere den bedst mulige udredning og/eller behandling. For at understøtte kerneopgaven bruges der meget tid på udvikling og forskning, samtidig med at vi stræber efter at være en rigtig god arbejdsplads for vores mange dygtige medarbejdere. 

YDERLIGERE INFORMATION
Du kan læse mere om afdeling B på www.ouh.dk/afdb, eller B4 på vores Instagramprofil: b4_ouh
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Trine Friis på tlf. 40 13 08 52 eller via mail trine.friis@rsyd.dk. Vi giver gerne en kop kaffe, hvis du har lyst til komme på besøg for at se og mærke, hvem vi er.  

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Der er ansøgningsfrist den 18. juni 2026. Vi forventer at afholde samtaler løbende og senest den 23. juni 2026.
Stillingerne er til besættelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale.

Bemærk, at der er tale om en ordinær stilling og ikke en evalueringsstilling. Ønsker du at komme i betragtning til en evalueringsansættelse som sygeplejerske, kan du melde dig ved Region Syddanmarks jobbank.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Karin Koertz
    Karin.Koertz@rsyd.dk
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    236225
  • Quick-nr.
    492795
  • Indrykningsdato
    08-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Karin Koertz
    Karin.Koertz@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    236225
  • Quick-nr.
    492795
  • Indrykningsdato
    08-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til Afsnit for Mave-tarm – og Ældresygdomme, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Sygehus Sønderjylland  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Sygeplejerske

Opslået
04-06-2026

Ansøgningsfrist
18-06-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske søges til sengeafsnit B3, Hjertemedicinsk Afdeling, OUH

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
02-06-2026

Ansøgningsfrist
15-06-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Klinisk sygeplejespecialist til Onkologisk Sengeafsnit OUH: Kan du sige JA TAK til udvikling og kræftsygepleje så er det lige dig vi mangler i et fantastisk kollegafællesskab.

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B.Winsløws Vej 4, Indgang 85, stuen, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
05-05-2026

Ansøgningsfrist
21-06-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vil du være en del af et afsnit, hvor høj faglighed, stærkt kollegaskab og personlig udvikling går hånd i hånd? Kunne du tænke dig en fast aften- eller nattevagtsstilling?

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  Kløvervænget 13, Indgang 126, 2. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
05-06-2026

Ansøgningsfrist
16-08-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske afsnit 61

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
Sygeplejerske

Opslået
30-05-2026

Ansøgningsfrist
16-06-2026