Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Ved Urinvejskirurgisk Afdeling L, OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, er en stilling som speciallæge ledig til besættelse per 1. september 2026
Om stillingen
Urinvejskirurgisk Afdeling L søger en speciallæge med tiltrædelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale.
Den ledige stilling er en speciallægestilling med bagvagtsfunktion, dvs. teamtilknytning i dagarbejdet, mens man under bagvagten dækker alle afdelingens funktionsområder.
Allerede opnået subspecialisering og faglige interesser vil blive indtænkt i dine funktioner.
Du skal ugentligt påregne at veksle mellem ambulatorier, operationslejer, stuegang og supervision, samt tage del i bagvagtfunktion (rådighedsvagt fra eftermiddag til næste morgen), hvor du vil indgå i et fællesrul mellem alle afdelingens speciallæger med ca. 1-2 vagter på 2 uger.
Den ledige speciallægestilling er primært med funktion i Odense, men der vil være funktioner på matriklen i Svendborg efter behov.
Om afdelingen
Urinvejskirurgisk Afdeling L er en afdeling på to matrikler en i Odense og en i Svendborg. De specialiserede funktioner foregår i Odense og hovedfunktionerne overvejende i Svendborg.
På Urinvejskirurgisk Afdeling arbejder vi i faglige teams: blærecancer -, prostatacancer-, nyrecancer-, Sten/LUTS, børn og andrologisk team. Teamstrukturen er mest udtalt i Odense, men en vis opdeling forekommer også i Svendborg.
Der er ca. 175 ansatte, hvoraf 140 er på afdelingen i Odense og 35 på afdelingen i Svendborg.
Lægegruppens andel er 42 læger, hvor 32 er fast i Odense og 10 i Svendborg. I Odense er lægegruppen fordelt på 13 overlæger, 6 afdelingslæger og 13 yngre læger i uddannelsesstillinger på forskelligt niveau. Der er mellem 3 og 5 speciallæger i hvert team. Der er 2 vagtlag, hvor alle speciallægerne (over- og afdelingslæger) er i bagvagt med tilkald fra bolig, og de yngre læger er i forvagt med tilstedeværelse.
Afdelingen har et 24/7 sengeafsnit med 20 senge samt et dagafsnit i Odense. I Svendborg foregår al operativ aktivitet som dagkirurgi. Der er ambulant og operativ aktivitet på begge matrikler. Afdelingen i Odense har eget operationsafsnit med 10 lejer ugentligt på central OP, 3 dagkirurgiske lejer samt del i en Da Vinci operationsrobot, hvor afdelingen aktuelt har operationskapacitet svarende til lejer 9 pr. uge.
Afdelingen har højt specialiserede funktioner inden for udredning og behandling af blærecancer, binyretumorer, neurologiske blærefunktionsforstyrrelser og vesikovaginale fistler, og regionsfunktioner inden for prostatacancer, nyretumorer, urinvejssten og udredning af vandladningsproblemer hos børn. Afdelingen dækker alle hovedfunktioner.
Efter mange år med fokus på de specialiserede opgaver, kræftpakker og robotkirurgi, som alle har konsolideret sig, foregår der aktuelt et stort udviklingsarbejde indenfor den benigne urologi både intern i afdelingen i Odense og Svendborg men også i samarbejde med radiologer og gynækologer. Med sidstnævnte er en Klinik for Bækkenbundlidelser under etablering
Urinvejskirurgisk Afdeling L indgår i flere multidisciplinære teams og samarbejdsrelationer på tværs af OUH og SDU både i forhold til det kliniske arbejde og forskning.
Der er en forskningsenhed med professor, post doc, ph.d.-studerende, forskningsårsstuderende og elite specialestuderende. Til forskningsenheden er ud over afdelingens egen professor tilknyttet professor fra Institut for Molekylær Medicin, SDU og professor i Klinisk Eksperimentel Kirurgi ligesom afdelingen har en adjungeret professor fra Charlotte, North Carolina.
Arbejdssted
Urinvejskirurgisk Afdeling L
Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C
og Svendborg Sygehus, Valdemarsgade, 5700 Svendborg
For nærmere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte cheflæge Mike Allan Mortensen, telefon 4023 9441 eller mail mike.allan.mortensen@rsyd.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er mandag, d. 22. juni 2026.
Samtaler vil finde sted torsdag eftermiddag efter kl. 15.00, d. 25. juni 2026.
Ansøgningen sendes elektronisk via HR Manager.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønningsnævn og Foreningen af Speciallæger og er omfattet af Ny Løn.
Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed. Hvad det betyder for dig kan du læse her http://www.regionsyddanmark.dk/wm202311
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Maiken Kjeldsen
maiken.kjeldsen@rsyd.dk - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Urologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
236232 - Quick-nr.
492814 - Indrykningsdato
08-06-2026 -
Ansøgningsfrist
22-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Maiken Kjeldsen
maiken.kjeldsen@rsyd.dk - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Urologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
236232 - Quick-nr.
492814 - Indrykningsdato
08-06-2026 -
Ansøgningsfrist
22-06-2026