Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Speciallæge/overlæge i geriatri – sæt retning for fagområdet i Nordsjælland.

Vil du være med til at videreudvikle geriatrien i Nordsjælland med reel indflydelse?

Vi søger en speciallæge eller overlæge i geriatri, som vil mere end at holde driften kørende. Hos os får du en aktiv rolle i at sætte retning for et fagområde i bevægelse og reel indflydelse på både klinisk praksis, samarbejdsformer og faglige prioriteringer. Samtidig får du mulighed for at bidrage til – og på sigt varetage – et styrket uddannelsesområde i afdelingen.

Geriatrien på Nordsjællands Hospital er i målrettet udvikling. Vi etablerer et subakut geriatrisk ambulatorium med opstart 1. september 2026, og pr. 1. januar 2027 overtager vi ansvaret for sundheds- og omsorgspladser i hele Nordsjælland. Det medfører nye opgaver og samarbejdsflader og giver gode muligheder for at præge organiseringen af indsatsen.

Den ambulante funktion drives af en dedikeret overlæge, og du bliver en del af en lægegruppe med fælles ansvar for det geriatriske tilbud. Vi tilpasser løbende arbejdsgange og prioriteringer og arbejder tæt sammen om at skabe sammenhængende patientforløb, særligt i relation til de kommende sundheds- og omsorgspladser.

I 2027 flytter vi ind i nye moderne faciliteter på nyt Nordsjællands hospital, som understøtter fremtidens patientforløb og det tværfaglige samarbejde.

Dine opgaver

  • bidrage til udviklingen af et styrket og sammenhængende geriatrisk tilbud med fokus på at skabe de bedste patientforløb
  • være med til at udvikle og styrke nye funktioner og arbejdsgange
  • arbejde med sammenhæng på tværs af sektorer
  • supervisere og undervise yngre læger, og på sigt eventuelt have ansvaret for vores kommende uddannelseslæger
  • deltage i kvalitetsarbejde og udviklingsprojekter
  • indgå i arbejdet med sundheds- og omsorgspladserne

Stillingen er primært i dag tid, med enkelte vagter til kl. 18:00 -med forventning om senere at indgå i rådighedsvagt.

 

Hvem er du?

Du er speciallæge i intern medicin: geriatri og:

  • har interesse for uddannelse og faglig udvikling
  • har lyst til at tage ansvar og bidrage til faglig retning
  •  motiveres af at udvikle praksis og ikke kun drifte den
  • trives i samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper

 

Hvorfor vælge os?

Du får mulighed for at bidrage til – og på sigt varetage – en funktion som uddannelsesansvarlig overlæge i en afdeling, hvor uddannelse er et centralt fokusområde.

Samtidig står vi over for en flytning til nye, moderne faciliteter i 2027, som er indrettet til at understøtte fremtidens patientforløb og det tværfaglige samarbejde.

Geriatrien i Nordsjælland er fortsat under opbygning, hvilket giver et betydeligt fagligt råderum og gode muligheder for at præge, hvordan den geriatriske indsats organiseres og prioriteres i de kommende år.

Hos os får du en central rolle i det daglige arbejde og indflydelse på både retning og tilrettelæggelse i praksis.

Du bliver en del af en lægegruppe med et stærkt fælles ansvar, hvor kvalitet, samarbejde og høj faglighed er bærende værdier i hverdagen.

 

Om afdelingen

  • Sengeafsnit i Frederikssund med 25 senge
  • Ældremodtagelse i Hillerød med 8 senge
  • Subakut geriatrisk ambulatorium

Pr. 1 januar 2027 har vi myndighedsansvar for de nye sundheds- og omsorgspladseri Nordsjælland,

Ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Du er meget velkommen til at kontakte Cheflæge Heidi Kildevang for en uformel samtale eller for at høre mere om stillingen.

Ansøgningsfrist: 27/7- 2026
Tiltrædelse: Efter aftale

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Heidi Natasha Kildevang
    heidi.natasha.kildevang@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269128
  • Quick-nr.
    492827
  • Indrykningsdato
    08-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-07-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Heidi Natasha Kildevang
    heidi.natasha.kildevang@regionh.dk
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269128
  • Quick-nr.
    492827
  • Indrykningsdato
    08-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-07-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Special- eller overlæge i geriatri til Bornholms Hospital

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Speciallæge  |  Intern medicin: Geriatri

Opslået
19-05-2026

Ansøgningsfrist
09-06-2026