Region Nordjylland

Region Nordjylland

Hospitalsbyen 1,, 9260 Gistrup

Speciallæge/overlæge til Urogynækologisk Team

Skal du være vores nye kollega i Urogynækologisk Team på Aalborg Universitetshospital? Vi søger en speciallæge/overlæge med tiltrædelse snarest muligt eller den 01.10.2026.

Fakta om Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Vi har et målrettet fokus på faglig udvikling.
Specialet er funktionelt opdelt i 6 områder med hver sin ledende overlæge, der referer
til cheflægen:

1. Reproduktionsgynækologi
2. Obstetrik
3. Uro-gynækologi
4. Gynækologisk onkologi
5. Føtalmedicin
6. Benign gynækologi

Afdelingen har højt specialiserede- og regionsfunktioner indenfor alle seks fagområder
jf. specialeplanen.

Der modtages såvel elektive som akutte patienter til indlæggelse. Gynækologisk
Obstetrisk Afdeling har egen akutfunktion og modtagelse for både gravide og akutte
gynækologiske patienter. Afdelingen er for tiden struktureret i en akut gynækologisk
modtagelse, en akut fødemodtagelse med 4 pladser, fødegangen og råder over
følgende afsnit: 10 gynækologiske senge, 6 svangre senge, 10 stuer til familiebarsel, 5
obstetriske dagafsnitssenge og 16 barselssenge + vugger. 8 senge på Dagkirurgisk
Afsnit. Specialets fødegang har 12 fødestuer.

Den lægelige bemanding består af 26 speciallæger herunder cheflægen, 6 ledende
overlæger samt 2 professorer. Afdelingen har derforuden i gennemsnit 20
uddannelsessøgende læger ansat.
Specialet har ca. 9000 gynækologisk-obstetriske indlæggelser og ca. 3200 fødsler. Ambulante undersøgelser udgør ca. 65.000 konsultationer samt 18.000 virtuelle kontakter i de gynækologiske og obstetriske afsnit inkl. ultralydsambulatoriet, Inkontinensklinik og Fertilitetsklinik. Den operative kapacitet udgør godt 9000 indgreb.

Afdelingen har en velfungerende forskningsenhed med 2 professorer med 4 ph.d.-studerende tilknyttet. Afdelingen er involveret i mange forskelligartede forskningsprojekter. Afdelingen er normeret til 2 uddannelsesansvarlige overlæger samt 2 yngre
uddannelseskoordinerende læger (UKYL).
Afdelingen er uddannelsesafdeling til hoveduddannelse i gynækologi og obstetrik og underviser derudover læger til almen praksis i gynækologi og obstetrik. Afdelingen deltager derudover i undervisning og uddannelse til sygeplejepersonale og jordemoderstuderende. 

Du kan læse mere om afdelingen på Aalborg Universitetshospital:
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg (rn.dk)

Organisatorisk placering
Du vil primært få funktion i urogynækologisk afsnit. 
Stillingen indebærer arbejde på tværs af flere matrikler på Aalborg Universitetshospital herunder Hobro, Syd samt Hospitalsbyen.

Vi tilbyder
Et spændende job på en travl universitetsafdeling. Du vil blive en del af et flittigt og dygtigt team i en afdeling, der er i udvikling fagligt. Du vil blive indplaceret i mellemvagts- eller bagvagtslaget afhængig af kompetencer. Vagtarbejdet omfatter både gynækologi og obstetrik.
Der er i afdelingen fokus på uddannelse, forskning og faglig udvikling, herunder et tæt samarbejde med Aalborg Universitet samt samarbejdspartnere i hele landet. Der er særdeles gode muligheder for at deltage i nationale, såvel som internationale møder, der er mulighed for ekspertuddannelse ligesom der stilles et personligt kursus budget til din rådighed.

Vi forventer
At du har en åben og søgende tilgang til, hvad der rører sig indenfor faget og har bred interesse indenfor faget.
At du har en innovativ tilgang til udviklingen af arbejdsgange på hospitalet og til samarbejdet på tværs af faggrupper og internt i teamet. Det faglige arbejde er organiseret således, at det enkelte patientforløb styres og følges af de forskellige faglige teams med overvejende forankring hos den samme speciallæge under hele patientforløbet. Vi garanterer et stærkt engageret hold af læger, sygeplejersker, jordemødre og sekretærer med fokus på et godt arbejdsmiljø.
 
Kvalifikationskrav
Speciallæge i gynækologi og obstetrik. Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 lægeroller:
Medicinsk ekspert
Kommunikator
Samarbejder
Professionalisme
Leder/administrator
Sundhedsfremmer 
Akademiker
Ansøger med ekspertuddannelse foretrækkes.

Ansættelsesform
Overenskomstansættelse i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og FAS afhængig af kvalifikationer.

For yderligere info
Cheflæge Anya Eidhammer tlf. 60704826
Overlæge Aiste Ugianskiene tlf. 97662895

Ansøgningsfrist: 6. august 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 33.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Aiste Ugianskiene
    au@rn.dk
    20833961
  • Adresse
    Hospitalsbyen 1,, 9260 Gistrup
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    144000
  • Quick-nr.
    492867
  • Indrykningsdato
    09-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hospitalsbyen 1,, 9260 Gistrup
  • Kontaktperson
    Aiste Ugianskiene
    au@rn.dk
    20833961
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    144000
  • Quick-nr.
    492867
  • Indrykningsdato
    09-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Speciallæge til Fertilitetsenheden og Center for Præimplantationsdiagnostik

Aalborg Universitetshospital  |  Søndre Skovvej 3, 9000 Aalborg
Speciallæge  |  Gynækologi og obstetrik

Opslået
19-05-2026

Ansøgningsfrist
12-06-2026