Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Overlæge til Afdeling for Genetik, Rigshospitalet

En stilling som overlæge i Afdeling for Genetik, Rigshospitalet er ledig til besættelse pr. 01.09.2026 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
 
Om Afdeling for Genetik

Afdeling for Genetik beskæftiger sig med specialiseret diagnostik og rådgivning indenfor en lang række genetiske sygdomme. Vi har en omfattende laboratorieaktivitet og et travlt ambulatorium. Specialet er under konstant udvikling med mange spændende problemstillinger og udfordringer. Afdeling for Genetik er p.t. fysisk opdelt på to matrikler på henholdsvis på Blegdamsvej 9, København Ø og på Gl. Landevej 7, Glostrup (Kennedy Centret), som aktuelt vil være det primære arbejdssted. I nærmere fremtid forventes også tjeneste på andre hospitaler i den kommende Region Øst.

Den sansegenetiske enhed udfører molekylærgenetiske analyser på blod fra patienter med sansehandicap. Analyserne er af betydning for diagnose, prognose og behandling.  

Afdeling for Genetik deltager desuden i den lægelige videreuddannelse på intro- og HU-niveau og i uddannelsen af medicinstuderende ved København Universitet. Afdelingen uddanner herudover bioanalytikere, genetiske vejledere og kliniske laboratoriegenetikere. Afdelingen er stærkt forskningsaktiv.

Arbejdsopgaver

Overlægens ansvarsområder forventes at omfatte

  • tilrettelæggelse og ledelse af de lægefaglige opgaver i forhold til genetisk rådgivning indenfor sansegenetik
  • genetisk rådgivning, udredning og opfølgning af patienter med mistanke om arveligt betingede audiologiske og oftalmologiske tilstande
  • lægeligt ansvar for specifikke laboratorieanalyser (bl.a. visitation af patientprøver og fortolkning af svar)
  • tværgående lægelige opgaver efter nærmere aftale (visitation, deltagelse i afsnitsledelse, MDT-ledelse el. lign)
  • at iværksætte udviklingsopgaver
  • at iværksætte forskningsopgaver

Overlægen bidrager til den kliniske undervisning af studerende og yngre læger og forventes at deltage i forsknings- og uddannelsesopgaver.

Stillingen omfatter ikke vagtforpligtelse.
Vi tilbyder

  • Et arbejdsmiljø præget af høj faglig kvalitet
  • Et stærkt forskningsmiljø
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et godt kollegialt og tværfagligt miljø
  • mulighed for at præge udviklingen inden for klinisk genetik og genetisk laboratorievirksomhed

Kvalifikationer
Vi søger en speciallæge i klinisk genetik. Speciallægen skal have stor erfaring med genetisk og klinisk differentialdiagnostik og med genetisk rådgivning af patienter og familier med arvelige sygdomme. Speciallægen forudsættes endvidere at have forskningserfaring indenfor det sansegenetiske område, på phd niveau eller tilsvarende og at være forskningsmæssigt aktiv på internationalt niveau. Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor de syv kompetenceområder / lægeroller jfr. Region Hovedstadens "Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden". Ansøgningen skal desuden indeholde CV og publikationsliste. Publikationer skal ikke medsendes, men vil blive indhentet, såfremt bedømmelses- eller ansættelsesudvalget ønsker dette.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Kan indhentes hos cheflæge, ph.d. Birgitte Rode Diness  (tlf: 5155 8778, e-mail: Birgitte.rode.diness@regionh.dk, Afdeling for Genetik, Rigshospitalet

Ansøgning med CV, publikationsliste og redegørelse for de syv lægelige kompetencer sendes via linket ”Søg job”:

Ansøgningsfristen er d.24.6

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Birgitte Rode Diness
    birgitte.rode.diness@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk genetik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269165
  • Quick-nr.
    492912
  • Indrykningsdato
    10-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Birgitte Rode Diness
    birgitte.rode.diness@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk genetik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269165
  • Quick-nr.
    492912
  • Indrykningsdato
    10-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2026
På baggrund af dette job