Region Syddanmark
Sydvang 1, 6400 Sønderborg
Overlæge søges til udvikling af fremtidens sammenhængende patientforløb – med klinisk forankring i eget speciale
Medicinske Sygdomme søger en overlæge med relevant internt medicinsk speciale til en nyoprettet stilling med tiltrædelse efter aftale.
Vi søger særligt en overlæge med speciale inden for:
- geriatri
- gastroenterologi
- endokrinologi
- lungemedicin
- nefrologi
Stillingen er målrettet en erfaren speciallæge, der ønsker at kombinere høj faglighed inden for eget speciale med en central rolle i udviklingen af fremtidens sammenhængende patientforløb på tværs af sygehus og kommune.
En stilling med fokus på specialefaglighed, udvikling og nye samarbejdsformer
Medicinske Sygdomme er en bred intern medicinsk afdeling med funktioner fordelt på tre matrikler i Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Afdelingen varetager både akutte og elektive medicinske patientforløb og arbejder målrettet med høj kvalitet, sammenhæng og udvikling på tværs af specialer og sektorer.
Afdelingen består blandt andet af:
- Lungesygdomme og kræftsygdomme med specialerne lungemedicin, hæmatologi og onkologi samt fagområdet palliation
- Medicinsk daghospital i Tønder med ambulante specialefunktioner
- Medicinsk modtagelse i Sønderborg med akut funktion og diagnostisk center
- Mave-tarmsygdomme og Ældresygdomme, inkl. daghospitalsfunktion
- Diabetes, hormon- og nyresygdomme med endokrinologi, nefrologi og hæmodialyse
Medicinske Sygdomme råder over 30 senge på matriklen i Aabenraa og 60 senge på matriklen i Sønderborg.
En nøglefunktion i udviklingen af lægedækning på sundheds- og omsorgspladser
Som overlæge bliver du en central del af udviklingen af den lægefaglige indsats på de kommende sundheds- og omsorgspladser i vores fire samarbejdskommuner: Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder.
Stillingen vil være sammensat med cirka 40 % funktion inden for dit eget speciale, hvor du fortsat bidrager med din specialfaglige ekspertise, og cirka 60 % af tiden vil være allokeret til organisatoriske og kliniske opgaver relateret til sundheds- og omsorgspladserne.
Sammen med afdelingens ledelse får du ansvar for at udvikle og sikre de faglige rammer for samarbejdet mellem sygehuset og kommunernes sundheds- og omsorgspladser. En væsentlig opgave bliver at identificere og beskrive de faglige snitflader, skabe klare arbejdsgange og sikre gode overgange for patienterne.
Du skal være med til at understøtte, at patienter i højere grad kan få den rette behandling og opfølgning tættere på eget hjem, når det er fagligt forsvarligt.
En vigtig del af rollen bliver at klæde lægegruppen på til de nye opgaver og sikre, at kompetencer, samarbejdsformer og arbejdsgange udvikles i takt med behovene.
Som overlæge går du forrest i udviklingen af området, men har samtidig blik for at skabe involvering og følgeskab blandt kolleger og samarbejdspartnere. Du bliver en vigtig drivkraft i at omsætte ambitionerne om sammenhængende patientforløb til konkret klinisk praksis efter afdelingens vision: Sammen om din Sundhed.
Vi forventer, at du:
- er speciallæge inden for et intern medicinsk speciale – gerne geriatri, gastroenterologi, endokrinologi, lungemedicin eller nefrologi
- har minimum 5 års erfaring som speciallæge
- har erfaring med eller interesse for ledelsesopgaver, organisering og udvikling
- har blik for både den kliniske hverdag og de organisatoriske sammenhænge omkring patientforløb
- arbejder struktureret og kan skabe fremdrift i udviklingsopgaver
- har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs af faggrupper og sektorer
- har gode kommunikative evner og kan skabe forståelse og følgeskab omkring forandringer
- har interesse for uddannelse og kompetenceudvikling af læger og kolleger
Vi tilbyder:
- en unik stilling med mulighed for at præge udviklingen af nye patientnære sundhedsløsninger
- mulighed for at kombinere specialefaglig klinik med organisatorisk udviklingsarbejde
- en central rolle i samarbejdet mellem sygehus og kommuner
- tæt samarbejde med afdelingens mange intern medicinske specialer
- et stærkt tværfagligt miljø med fokus på kvalitet og patientværdi
- mulighed for at bidrage til uddannelse, udvikling og forbedring af patientforløb
- mulighed for deltagelse i forskningsprojekter
Medicinske Sygdomme lægger stor vægt på uddannelse af læger og har kontinuerligt mange uddannelseslæger på alle niveauer. Der vil være mulighed for at bidrage aktivt til uddannelse og kompetenceudvikling.
Sygehus Sønderjylland har desuden fokus på forskning, innovation og kvalitetsudvikling, og der er gode muligheder for at engagere sig i relevante projekter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om stillingen:
- Cheflæge, klinisk lektor, Frans Brandt Kristensen, fbk@rsyd.dk, 7997 3010
- Chefsygeplejerske, Anette Brink, anette.brink@rsyd.dk, 7997 3005
Du kan læse mere om afdelingen Medicinske Sygdomme på Medicinske Sygdomme
Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos ledelsessekretær Ann Refsing, ar@rsyd.dk, 7997 7217
Ansøgning
Link til skema til overlægebedømmelse, som forventes vedhæftet ansøgningen, findes her; Bedømmelse af overlæger ved ansættelse
Ansøgningsfrist: 23.06.26.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 26 eller 27.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland -
Kontaktperson
Ann Refsing
ar@rsyd.dk - Adresse
Sydvang 1, 6400 Sønderborg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Nefrologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
236248 - Quick-nr.
492932 - Indrykningsdato
10-06-2026 -
Ansøgningsfrist
23-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland - Adresse
Sydvang 1, 6400 Sønderborg -
Kontaktperson
Ann Refsing
ar@rsyd.dk - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Nefrologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
236248 - Quick-nr.
492932 - Indrykningsdato
10-06-2026 -
Ansøgningsfrist
23-06-2026