Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Socialrådgiver til Kvindesygdomme og Fødsler, Sygehus Lillebælt

Vi har en spændende stilling som socialrådgiver med særlig tilknytning til Familieambulatoriet ledig til besættelse 1. september 2026, fordi den ene af vores dygtige socialrådgivere fremover skal gøre en forskel for børn og familier i det private. 

Hvis du ønsker et arbejdsliv, hvor gravide og familier med særlige behov for tværfaglig støtte er i fokus, og trives i et spændingsfelt, hvor tidlig indsats, tværsektorielt samarbejde og akutte opgaver er en del af hverdagen er du måske vores kommende kollega.

Stillingen henvender sig til dig, der ønsker at arbejde bredt på tværs af sygehusets afsnit og som trives i en konsulterende rolle i familiernes forløb. Du vil både komme til at løse opgaver i henholdsvis Familieambulatoriet og Center for Voldtægt i Kvindesygdomme og Fødsler, samt i den ambulante børneopfølgning i Børne- og ungeafdelingen.

På Sygehus Lillebælt ønsker vi at bidrage til gode tværfaglige og tværsektorielle forløb med sammenhæng og kontinuitet for vores gravide og familier i udsatte situationer. Derudover arbejder vi for relevant og støttende opfølgning til de børn, der under graviditeten har været eksponeret for rusmidler, alkohol, afhængighedsskabende medicin m.m.

Vi tilbyder

  • En funktion som socialrådgiver i en afdeling hvor patienternes behov prioriteres højt.
  • En tværgående stilling, hvor du både kommer til at gøre en forskel for gravide i udsatte situationer og for familier og børn, der er indlagt lige efter fødslen.
  • Samarbejde med Børneopfølgningen for 0-6-årige omkring netværksmøder m.m.
  • Tilknytning til Center for Voldtægt, hvor du bidrager med socialfaglig sparring i samarbejde med centerets psykologer
  • En rolle som sparringspartner for forskellige teams i Kvindesygdomme og Fødsler.
  • Tæt samarbejde og sparring med vores nuværende socialrådgiver, som har mange års erfaring på området og er teamleder i Familieambulatoriet.
  • Samarbejde med Børne- og ungeafdelingen, herunder børnelæger, psykologer, socialrådgiver og sygeplejersker tilknyttet Sygehus Lillebælt.
  • Tværsektorielle kommunale kollegaer som du møder i samarbejdet om at skabe gode forløb for vores udsatte familier.
  • En afdeling hvor tværfagligheden er værdsat og anerkendt som en styrke og ressource der værnes om.
  • En engageret ledelse, der brænder for at udligne ulighed i sundhed og for arbejdet med de mest udsatte gravide, børn og kommende familier.

I Kvindesygdomme og Fødsler investerer vi løbende i psykologisk tryghed, supervision, og arbejder kontinuerligt for at sikre det gode arbejdsmiljø. Vi er en attraktiv arbejdsplads, hvor faglighed, patienttilfredshed og medarbejdertrivsel vægtes højt.

Vi søger

  • En socialrådgiver med kendskab og erfaring i forhold til målgruppen.
  • En socialrådgiver med viden om interventionsmodellen i Familieambulatorierne, Sundhedsstyrelsens anbefalinger ift. rusmiddelbehandling under graviditet, samt børn med senfølger af rusmiddeleksponering under graviditeten.
  • En socialrådgiver med kendskab til det juridiske fundament eks. sundhedsvæsenets skærpede underretningsforpligtelse, Barnets lov, samt relevant lovgivning i forhold til børn med eventuelle diagnoser.
  • Kendskab til samarbejdsaftaler i Region Syddanmark i forhold til målgruppen.
  • En kollega med hjertet på rette sted, som har en omsorgsfuld tilgang til mennesker i udsatte situationer.
  • En kollega der værdsætter det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, og trives i mødet med mange forskellige afdelinger, teams, faggrupper og patienter.
  • En kollega der brænder for at bidrage til forløb af høj kvalitet.
  • En kollega med gode kompetencer i såvel skriftlig som mundtlig formidling.
  • En selvstændig fagperson, der kan prioritere i arbejdsopgaverne og sætte de gravides/familiernes behov først.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af patientprogrammer med jordemødre/læger, netværksmøder, akutte eller planlagte opgaver på sygehusets forskellige afdelinger, udfærdigelse af underretninger, teammøder samt kontortid med åben telefontid for rådgivning og sparring til patienter såvel som kolleger.

Din arbejdsplads vil primært være i Kolding, men med mulige periodevise opgaver både i Vejle, Middelfart, Fredericia og Brørup, hvor vi også har jordemoderkonsultationer.
Arbejdstiden er i dagtid på hverdage med mulighed for tilpasning af timetal ud fra dine ønsker.

Vi ser i høj grad frem til din ansøgning. 

Ansøgningsfrist torsdag den 25. juni 2026. Samtaler afholdes mandag den 6. juli 2026. 

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Socialrådgivere – overenskomst 32.32.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. 
Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Du er meget velkommen til at skrive til os ved spørgsmål, hvorefter vi ringer til dig på et planlagt tidspunkt;
Vicechefjordemoder og daglig leder Christina.skovholm.jakobsen@rsyd.dk 
Chefjordemoder Louise.oddershede.simsick@rsyd.dk
Cheflæge Anne.Cathrine.Hoffgaard.Munk@rsyd.dk

Om Afdelingen
Kvindesygdomme og Fødsler på Kolding Sygehus er en af landets større specialafdelinger inden for kvindesygdomme, graviditet, fødsel og barselspleje. Afdelingen har ca. 250 ansatte og ca. 3.300 fødsler årligt. Vi er en robust organisation, baseret på tillid, samhørighed og høj faglighed.

Afdelingens vision er, at alle kan se, at vi sætter patienten først. Vi leverer kvalitet i topklasse og er en rejse værd, både for patienter og personale. Derudover uddanner vi fremtidens sundhedspersonale og udøver forskning og udvikling inden for det obstetriske og gynækologiske område.  

Sygehus Lillebælt er en organisation, der arbejder med udgangspunkt i værdierne respekt, ordentlighed, samarbejde og excellence. Fælles for os alle er, at vi sætter patienten først, gerne går forrest og gør vores arbejde bedre i dag end i går.   

Du kan læse om Sygehus Lillebælt og afdelingen på Sygehus Lillebælt

 


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Lene Feldstedt
    Lene.Feldstedt@rsyd.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstype
    Socialrådgiver
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    236260
  • Quick-nr.
    492956
  • Indrykningsdato
    11-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Lene Feldstedt
    Lene.Feldstedt@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Socialrådgiver
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    236260
  • Quick-nr.
    492956
  • Indrykningsdato
    11-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2026
På baggrund af dette job