Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling, SUH Roskilde søger speciallæge i plastikkirurgi.
Speciallæge i Plastikkirurgi
Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde
Ansøgningsfrist: 25. juni 2026 kl. 20.00
Samtaler: Uge 27
Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale
Vil du være med til at udvikle fremtidens plastikkirurgi i region Sjælland?
Vi søger en speciallæge i plastikkirurgi, som ønsker at kombinere et spændende og bredt klinisk arbejde, med rig mulighed for at præge afdelingens faglige og organisatoriske udvikling.
Tidspunktet er særligt interessant. Vi står midt i et generationsskifte, og de kommende år vil byde på store forandringer. Med etableringen af Region Øst i 2027 og flytningen til nye hospitalsfaciliteter i Køge i 2028, får du en unik mulighed for at være med til at udvikle fremtidens plastikkirurgi i regionen.
Afdelingen har en høj bred aktivitet med omkring 4.800 henvisninger, 1.900 operationer og mere end 13.000 ambulante besøg årligt. Afdelingen rummer bred plastikkirurgi og høj aktivitet, men er samtidig overskuelig nok til, at den enkelte speciallæge får synligt ansvar, har korte beslutningsveje og direkte indflydelse i sit daglige virke. Vi behandler primært patienter med hudkræft og modermærkekræft, udfører brystrekonstruktioner og brystkræftrelateret kirurgi, laver kirurgi efter massivt vægttab samt rekonstruktiv plastikkirurgi på ekstremiteter og i ansigt.
Som speciallæge vil du indgå i afdelingens kliniske og operative arbejde med mulighed for selvstændigt ansvar, løbende supervision af yngre kolleger og til at bidrage til i den fortsatte faglige udvikling. Der er gode muligheder for at engagere sig i både forskning og kvalitetsudvikling, hvis dette har interesse.
Vi tilbyder et fagligt stærkt miljø med høj tillid, høj operationel aktivitet, engagerede kolleger, et voksende forskningsmiljø og samt gode muligheder for personlig kompetenceudvikling. Samtidig arbejder vi aktivt med digitalisering og nye teknologiske løsninger, herunder anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af kliniske arbejdsgange.
Vi søger en speciallæge med solide kliniske kompetencer, som vil det gode samarbejde og som vil tage ansvar samt bidrage til den fortsatte gode udvikling afdelingen er under., som trives med samarbejde, ansvar og udvikling. Interesse for forskning, kvalitetsudvikling eller subspecialisering er en fordel, men ikke et krav.
Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling er Region Sjællands eneste plastikkirurgiske afdeling og dækker et optageområde på ca. 850.000 borgere. Afdelingen består af omkring 100 medarbejdere, heraf 23 plastikkirurgiske læger og vi samarbejder tæt med blandt andet brystkirurgi, onkologi og ortopædkirurgi.
Da afdelingen har udefunktion på SUH Køge må der påregnes funktion der ca. 1-3 gange hver 4. uge.
Ansøgning
Send CV og motiveret ansøgning (maks. 2 sider).
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist: 25. juni 2026 kl. 20.00
Samtaler: Uge 27
Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale
Yderligere oplysninger:
Cheflæge Nicco Krezdorn
Tlf. 40 15 15 05
Vi ser frem til at høre fra dig, hvis du ønsker at være med til at udvikle plastikkirurgien i Region Sjælland.
Startløn
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Nicco Krezdorn
nkre@regionsjaelland.dk
40151505 - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstype
Læge, Speciallæge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
052878 - Quick-nr.
492968 - Indrykningsdato
11-06-2026 -
Ansøgningsfrist
25-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Nicco Krezdorn
nkre@regionsjaelland.dk
40151505 - Stillingstype
Læge & Speciallæge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
052878 - Quick-nr.
492968 - Indrykningsdato
11-06-2026 -
Ansøgningsfrist
25-06-2026