Region Midtjylland

Psyk Klinik 1 Team for Psykoselidelser

Hospitalsparken, 15, 7400 Herning

Psykolog til Team for Psykoselidelser i Klinik 1 - Regionshospitalet Gødstrup, Psykiatrien

Vil du gerne arbejde med mennesker med forskellige psykoselidelser i et fagligt stærkt og velfungerende team? - så er dette stillingen for dig!

Vi søger en dygtig og dedikeret psykolog til vores Team for Psykoselidelser. Der er tale om en fast stilling. Stillingen er med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Vi søger dig, som har en stærk psykologfaglig profil, så du kan bidrage ind i vores stærke tværfaglige team, som består af psykologer, specialpsykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, læger, socialrådgivere og lægesekretærer.

I Team for Psykoselidelser står vi over for at skulle organisere teamet ud fra Flexible Assertive Community Treatment (F-ACT) modellen, hvor der i endnu højere grad vægtes tværfaglighed, shared caseload og mere fleksibilitet til at tilpasse den enkelte patients behov. 

Som vores kommende psykologkollega vil du varetage varierede arbejdsopgaver, men vil primært bidrage til psykopatologiske vurderinger, psykopatologisk testning, behandlingstilrettelæggelse og subakut arbejde. Afhængigt af kompetencer kan undervisnings- og supervisionsopgaver og komme på tale. 

Vi ønsker, at vores kommende psykologkollega er nysgerrig og har gå-på-mod i forhold til den spændende udvikling, som teamet står overfor med F-ACT. Det vil være vigtigt, at man som person har et godt overblik og trives med at have mange bolde i luften. Da vi har et stærk tværfagligt team, lægger vi stor vægt på gode samarbejdsevner. 

Dine arbejdsopgaver vil f.eks. være:
- Psykopatologisk vurdering, både vurdering af psykosesymptomer f.eks. ved PSE, men også differentialdiagnostik (f.eks. i forhold til personlighedsforstyrrelse, opmærksomhedsforstyrrelse eller autisme)
- Psykologisk testning
- Evt. terapeutiske forløb (afhængigt af interesse)
- Bidrage til sparring og konferencer i teamet
- Evt. supervisions- og undervisningsopgaver (afhængigt af erfaring)

Vi ser gerne, at du:
- Er klinisk psykolog/psykolog med klinisk praksisuddannelse
- Har psykiatrierfaring 
- Har erfaring inden for/interesse for psykoseområdet
- Har erfaring med særligt med testning, udredning og behandling
- Har en tydelig psykologfaglig profil, som du tør bringe i spil i det tværfaglige samarbejde
- Har gode skriftlige formidlingsevner 
- Har lyst og evne til både samarbejde og selvstændighed

Vi tilbyder:
- Spændende arbejdsopgaver på en arbejdsplads med højt til loftet, humor og fokus på trivsel
- Et team, hvor vi kerer os om hinanden
- Introduktion til arbejdet, teamet og Regionshospitalet Gødstrup, psykiatrien i starten af ansættelsen
- Imødekommende og kompetente kollegaer med lyst til samarbejde og udvikling
- Gensidig psykologfaglig- og tværfaglig sparring
- Mentorordning i starten af din ansættelse
- Mono- og tværfaglig supervision
- Mulighed for faste distancedage
- Indflydelse på arbejdstider
- En dynamisk arbejdsplads, som vægter faglig kvalitet og kompetenceudvikling
- Månedlige psykologmøder

Yderligere information 
Du kan læse mere om den psykiatriske afdeling her og Team for Psykoselidelser her
Ligeledes kan du se vores introduktionsvideo. 
Du kan læse mere i stillingsbeskrivelsen her

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller om afdelingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Heidi Schmidt Tlf. 4024 0183 eller specialpsykolog Maja Lindberg Tlf. 2399 5176
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
 
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 28. juni 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt om eftermiddagen den 30. juni 2026
 
Lidt mere om os   
Vi er mere end 400 dygtige og engagerede medarbejdere, der udreder og behandler patienter med psykiske sygdomme i seks kommuner omkring os. Vores behandlingsforløb er både ambulante og under indlæggelse. Vi har fire sengeafsnit, tre ambulante klinikker og derudover ambulante funktioner i flere af omegnskommunerne.

Vi er en del af Regionshospitalet Gødstrup, hvor vi er hospital for 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland. 

Du kan læse om vores vision og tanker om at være mulighedernes hospital ved at klikke her.

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse    
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.   

Vi er nemme at komme frem til  
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.  Kommer du fra Aarhus, kan du tage Psykiatribussen på arbejde og på den måde komme i gang med dagens opgaver allerede inden, du er fremme i Gødstrup. Du kan læse mere om Psykiatribussen her.   

Læs mere om os   
Du kan læse mere om Regionshospitalet Gødstrup her

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.   

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Kontaktperson
    Heidi Schmidt
    HEINIL@rm.dk
    4024 0183
  • Adresse
    Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    65608
  • Quick-nr.
    493017
  • Indrykningsdato
    12-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    28-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Heidi Schmidt
    HEINIL@rm.dk
    4024 0183
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    65608
  • Quick-nr.
    493017
  • Indrykningsdato
    12-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    28-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Autoriseret psykolog til Team for Personlighedsforstyrrelser – Regionshospitalet Gødstrup - vi søger 2 psykologer. En fast stilling og et vikariat

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Psykolog

Opslået
03-06-2026

Ansøgningsfrist
18-06-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Specialpsykolog til fast stilling i Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, ADA, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus N
Psykolog

Opslået
02-06-2026

Ansøgningsfrist
19-06-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Forskningspsykolog, Region Midt Skizofreni (RMS) Kohorte, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus N
Psykolog

Opslået
05-06-2026

Ansøgningsfrist
18-06-2026