Region Hovedstaden
Gentofte Hospitalsvej 8, 2. sal, 2900 Hellerup
Sygeplejerske/Cand.scient.san. søges til Ph.d.-stilling med fokus på sammedagskirurgi for skulder og albue
Forskningsaktiviteten i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi på Herlev og Gentofte Hospital er i markant vækst, og vi udvider derfor vores forskerteam. Vi søger en motiveret og ambitiøs Ph.d.-kandidat til et spændende projekt med fokus på:
Safety of Same-Day Discharge Following Shoulder Arthroplasty
Stillingen ønskes besat 1. september 2026 og er tilrettelagt, så du arbejder 50% klinisk og 50% forskning. Et fleksibelt forskningsforløb, der strækker sig over 4-6 år. Arbejdssted er Gentofte Hospital.
Har du en relevant sundhedsfaglig kandidatuddannelse, f.eks. cand.scient.san., cand.cur. eller tilsvarende, og er du klar til at kaste dig ud i et længerevarende forskningsforløb med stor klinisk relevans, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Om projektet
Projektet har til formål at udvikle og implementere sammendagskirurgi for patienter, der behandles med skulderprotese på baggrund af degenerative tilstande i skulderen. Projektet forventes opdelt i flere trin startende med at undersøge logistiske og sundhedsfaglige aspekter og ikke mindst bekymring og forventninger fra patienternes side. Denne viden bruges efterfølgende til at opstarte et studie med det formål at undersøge sammendagskirurgi med vores nuværende praksis, hvor de fleste patienter udskrives dagen efter kirurgi. Sidste trin vil være implementering af sammendagskirurgi som en fast del af vores behandlingstilbud.
Om det kliniske arbejde
Som en del af det kliniske arbejde vil du følge patienter gennem væsentlige dele af deres behandlingsforløb. Du vil have tæt kontakt med patienter og pårørende samt indgå i et tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og øvrige samarbejdspartnere.
Det kliniske arbejde vil overvejende bestå af opfølgning og behandling af patienter, der udskrives efter sammendagskirurgi med indsættelse af skulderprotese. Opgaverne omfatter bl.a. vejledning, udskrivelsessamtaler, opfølgende telefonsamtaler samt ambulante kontroller.
Det kliniske arbejde vil have tæt relation til forskningsprojektet, og erfaringer fra patientkontakten og det daglige kliniske arbejde vil bidrage direkte til projektet. Samtidig vil ny viden løbende kunne omsættes til udvikling af patientforløb og klinisk praksis. Du vil dermed få en central rolle i arbejdet med at udvikle og implementere fremtidens behandlingstilbud inden for skulderalloplastikkirurgi.
Om sygeplejen i afdelingen
Sygeplejen i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi tager udgangspunkt i Fundamentals of Care og har fokus på at skabe trygge, sammenhængende og personcentrerede patientforløb. Vi prioriterer kvalitet, nærvær og patientinddragelse i vores standardiserede og effektive behandlingsforløb og arbejder målrettet med at sikre høj faglig kvalitet gennem hele patientforløbet.
Afdelingen er kendetegnet ved et stærkt tværfagligt samarbejde og en kultur præget af faglig udvikling, læring og videndeling. Udvikling af klinisk praksis er en integreret del af afdelingens hverdag, og vi ønsker særligt at styrke og udvikle sygeplejeforskningen som en del af arbejdet med at skabe endnu bedre patientforløb og behandlingstilbud.
Som ph.d.-studerende bliver du en del af et engageret klinisk og tværfagligt miljø, hvor du får mulighed for at kombinere forskning og patientnært klinisk arbejde. Du vil bidrage med ny viden om patientforløb ved skulderproteseoperationer og samtidig være med til at styrke udviklingen af den ortopædkirurgiske sygepleje.
Kvalifikationer
Vi søger en sygeplejerske med relevant sundhedsfaglig kandidatuddannelse f.eks. cand.scient.san., cand.cur. eller tilsvarende uddannelse.
Selvom projektets overordnede rammer er defineret, vil du få betydelig mulighed for at forme og udvikle dine egne delprojekter. Vi forventer, at du som projektleder tager ansvar og ejerskab for projektets fremdrift og gennemførsel i tæt samarbejde med din vejleder.
Erfaring med skulderlidelser eller skulderproteser er ikke nødvendig — vigtigst er din motivation, nysgerrighed og lyst til at arbejde forskningsbaseret og systematisk.
Opgaver som Ph.d.-studerende
- Udføre selvstændig forskning – herunder projektledelse – under kyndig vejledning
- Gennemføre Ph.d.-uddannelsen ved Københavns Universitet i overensstemmelse med gældende krav
- Engagere dig i forskningsmiljøer i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi og på tværs af Herlev og Gentofte Hospital
- Deltage i og bidrage til undervisnings- og formidlingsaktiviteter målrettet sundhedsprofessionelle samt studerende inden for sundhedsfaglige uddannelser
- Deltagelse i nationale og internationale konferencer
- Publicere forskningsresultater i fagfællebedømte videnskabelige tidsskrifter
- Udarbejde en Ph.d.-afhandling på baggrund af projektets resultater
- Indgå i klinisk arbejde – omfang og konkrete opgaver aftales mellem dig, hovedvejleder og ledelsen i afdelingen
Vi tilbyder
- En forskeruddannelse i et stærkt klinisk og akademisk forskningsmiljø
- Et stærkt tværfagligt og åbent forskningsmiljø med tæt samarbejde mellem klinik og forskning
- Studiemiljø og kontorplads sammen med andre ph.d.-studerende
- Akademisk tilknytning til Københavns Universitet
- Hovedvejleder fra Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital
Finansiering
Projektet er finansieret internt af Afdeling for Led- og Knoglekirurgi. Der vil i samarbejde med vejledergruppen være gode muligheder for at søge eksterne forskningsmidler. Dette ses som en naturlig del af arbejdet i et aktivt forskningsmiljø og vil ske i tæt samarbejde med vejledergruppen.
Ansøgningsfrist
Har ovenstående vakt din interesse, så send en motiveret ansøgning og CV.
Der er ansøgningsfrist 16. juli 2026.
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 31 - forventeligt den 29. juli 2026.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. september 2026. Arbejdssted er Gentofte Hospital.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Jeppe Vejlgaard Rasmussen på tlf.nr. 3867 3321 eller oversygeplejerske Ida Emilie Brantelid på tlf.nr. 3867 2711.
OM AFDELINGEN
På Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital, får du 300 kolleger fordelt på to matrikler. Afdelingen har årligt 80.000 ambulatoriebesøg og 74 OP-lejer ugentligt og 82 senge.
Afdelingen har hovedfunktion inden for traumatologi, infektionskirurgi og idrætskirurgi, regionsfunktion inden for fod- og ankelkirurgi samt alloplastikkirurgi samt højt specialiseret funktion inden for skulder-, albue- og håndkirurgi.
På Afdeling for Led- og Knoglekirurgi arbejder vi efter hospitalets ambition ”Godt behandlet”.
Vi varetager den akutte behandling på Herlev Hospital, og den elektive behandling foregår på begge matrikler med den største elektive aktivitet på Gentofte Hospital.
For mere information se afdelingens hjemmeside på www.gentoftehospital.dk
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital -
Kontaktperson
Jeppe Vejlgaard Rasmussen
jeppe.vejlgaard.rasmussen@regionh.dk - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 8, 2. sal, 2900 Hellerup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269193 - Quick-nr.
493019 - Indrykningsdato
12-06-2026 -
Ansøgningsfrist
16-07-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 8, 2. sal, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Jeppe Vejlgaard Rasmussen
jeppe.vejlgaard.rasmussen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269193 - Quick-nr.
493019 - Indrykningsdato
12-06-2026 -
Ansøgningsfrist
16-07-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til Børnereumatologisk Ambulatorium
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
22-05-2026Ansøgningsfrist
14-06-2026 -
Sygeplejersker med dansk autorisation, til faste stillinger på Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
SygeplejerskeOpslået
03-06-2026Ansøgningsfrist
22-06-2026 -
Vil du prøve kræfter med ledelse og mere ansvar? Vi søger to assisterende afsnitsledere på intensivt døgnafsnit 2320 i Hillerød
Region Hovedstadens Psykiatri | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
08-06-2026Ansøgningsfrist
25-06-2026 -
Ønsker du en arbejdsplads med et fantastisk samarbejde mellem kollegaer, udvikling og speciale uddannelse?
Amager Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
01-06-2026Ansøgningsfrist
19-06-2026 -
Sygeplejerske søges til højt specialiseret afsnit
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
26-05-2026Ansøgningsfrist
12-07-2026