Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Psykolog i barselsvikariat til Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Psykiatrien Vest, Slagelse og Vordingborg
Vi søger en psykolog til 1-årigt barselsvikariat, 32-37 timer pr. uge, som har lyst til at styrke og udvikle behandlingstilbuddet i vores klinik for specialiseret traumebehandling i Region Sjælland.
Ansættelse snarest muligt.
Vi søger en psykolog med særlig interesse for det psykotraumatologiske og transkulturelle felt samt ønske om at videreudvikle sine kompetencer indenfor dette område via en specialiseret klinisk praksis. Vi bidrager til fagudvikling inden for traumefeltet i hele regionen, derfor bør du være engageret i at yde en indsats for kompetenceudvikling og kvalitetshævning.
I Klinik for Traumatiserede Flygtninge (KTF), behandler vi flygtninge med PTSD. De har som oftest været udsat for multiple og komplekse traumer, heriblandt krig, fængsling med totur, flugt eller forskellige former for vold i nære relationer.
Efter henvisning og udredning, tilbydes patienterne et indledende psykoedukativt forløb og sidenhen psykoterapeutisk behandling. Behandlingen er individuel og kan være af længere varighed. Klinikken har fokus på personligt recovery såvel som symptomereduktion og trækker på arbejde med grounding, eksponeringsarbejde og livsnarrativer - behandlingen tager altid udgangspunkt i den enkeltes behov og evner.
Klinikken har til huse i en del af det moderne psykiatrihospital i Slagelse og har sattelitfunktioner med behandling i Køge og Vordingborg. Du vil have arbejdsplads i Slagelse tre dage om ugen og på vores satellit i smukke Vordingborg to dage om ugen.
Som psykolog ved klinikken vil du indgå i et tværfagligt team på 17 medarbejdere bestående af læge, psykologer, sygeplejersker, psykomotoriske terapeuter, socialrådgivere og sekretærer. Dine primære opgaver vil være psykoterapeutisk behandling og udredninger svarende til dine kompetencer. Derudover vil du varetage opgaver inden for assessment og supervision på tværs af de kliniske enheder i Psykiatrien Vest.
Afsnitsledelsen består af en oversygeplejerske.
Som psykolog vil du få en stor grad af frihed til selv at planlægge og udføre dine arbejdsopgaver inden for klinikkens rammer.
Du vil blive tilbudt supervision svarende til dit behov – evt. med fokus på at opnå autorisation. Vi er optaget af, at vores medarbejdere tilbydes et godt arbejdsmiljø med mulighed for supervision, kollegial sparring, fællesskab, faglig udvikling og personlig trivsel. Vi ”tjekker ind” med hinanden i personalegruppen to gange dagligt.
Der vil desuden være et mentorforløb i det omfang, der er behov for, så du lander godt på arbejdspladsen.
Arbejdsopgaver
- Traumefokuseret psykoterapi
- Anamneseoptag og udredning
- Psykologiske vurderinger
- Tilrettelæggelse af behandlingsforløb i samarbejde med tværfagligt personale
- Undervisnings og evt. supervisionsopgaver i forhold til mono – og tværfagligt personale
Kvalifikationer
- Specialpsykolog, autoriseret psykolog eller tæt på dette
- Det er en fordel, hvis du har en traumeterapeutisk eller anden psykoterapeutisk uddannelse
- Interesse for og gerne erfaring med tværkulturel behandling
- Er i stand til selvstændigt at strukturere egen arbejdsuge sammen med sekretariatet
- Trives i tæt samarbejde og sætter pris på kollegial sparring
- Gode samarbejdsevner, overblik og fleksibilitet
Vi søger en psykolog/specialpsykolog der har lyst til at
- Arbejde med både diagnostisk udredning og psykoterapi
- Arbejde med metodefrihed
- Samarbejde tværfagligt om behandlingen og klinikkens patienter
- Deltage i udviklingen af klinikkens fagkultur - af betydning for både det terapeutiske produkt og arbejdsmiljøet
- Tilbyde behandling online, når det giver mening
Endelig ser vi gerne at du udviser selvstændighed, stærke samarbejdsevner, klinisk dømmekraft og har det fornødne overblik til at organisere patientforløb og fungere som Klinisk Kontaktperson. Tværkulturel forståelse og en tolerant/empatisk holdning til patienter og kolleger er også meget vigtigt.
Vi tilbyder dig
- Mulighed for at bidrage til at udvikle behandlingstilbuddet i en specialiseret funktion med en spændende patientgruppe
- Mulighed for at videreudvikle en specialiseret kompetence i traumebehandling
- Engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for specialet og som passer godt på hinanden
- Gode rammer for at arbejde med individuelt tilpasset behandling
Stillingerne skal søges via linket "Søg Jobbet".
Yderligere information
Du er velkommen til at komme på et uforpligtende besøg i klinikken eller få yderligere oplysninger om stillingen hos oversygeplejerske Katja Bergholz-Knudsen, tlf. 24 40 86 73 eller 58 53 67 11.
Du kan her læse om Klinik for traumatiserede flygtninge og her om Psykiatrien i Region Sjælland.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst for akademikere. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter referencer ved alle ny ansættelser.
Ansættelsessamtaler:Afholdes løbende
Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:
Et sted i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes- psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Startløn
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Katja Bergholz-Knudsen
kbeb@regionsjaelland.dk
58536711 - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
052905 - Quick-nr.
493024 - Indrykningsdato
12-06-2026 -
Ansøgningsfrist
28-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Katja Bergholz-Knudsen
kbeb@regionsjaelland.dk
58536711 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
052905 - Quick-nr.
493024 - Indrykningsdato
12-06-2026 -
Ansøgningsfrist
28-06-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Psykolog til Ældrepsykiatrien, Psykiatrien Syd, Vordingborg (forlænget)
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
PsykologOpslået
26-05-2026Ansøgningsfrist
11-08-2026 -
Psykolog søges til Kofoedsminde
Socialområdet Kofoedsminde | Højbovej 9, 4970 Rødby
PsykologOpslået
08-06-2026Ansøgningsfrist
02-07-2026 -
Psykolog til Børne- og Ungeafdelingen, Holbæk Sygehus
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Holbæk | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
PsykologOpslået
05-06-2026Ansøgningsfrist
21-06-2026 -
Er du klinisk neuropsykolog med interesse for neurorehabilitering?
Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved | Ringstedgade 61, 4700 Næstved
PsykologOpslået
18-05-2026Ansøgningsfrist
12-06-2026 -
Bliv psykolog i helt ny behandlingsklinik for unge mellem 18 og 24 år i Region Østdanmark
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Nørregade 7B, 1165 København K
PsykologOpslået
20-05-2026Ansøgningsfrist
17-06-2026