Blodprøver og Biokemi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Bioanalytiker til Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital
Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, patientkontakt og godt kollegaskab går hånd i hånd? Så er du måske vores nye bioanalytiker i Hæmatologi-sektionen.
Vi har et ledigt vikariat i perioden 1. august 2026 til 31. juli 2027.
Vi tilbyder
En fantastisk sektion hvor vi vægter ansvar, tryghed og godt arbejdsmiljø meget højt. Vi vil det gode samarbejde og lægger vægt på en uhøjtidelig tone og en positiv tilgang til arbejdet, der smitter af på kolleger og patienter.
Vi hjælper hinanden i hverdagen og prioriterer, at nye kolleger hurtigt bliver en del af fællesskabet. I Hæmatologi-sektionen vil du, blive mødt af vores mentorteam, som vil tage imod dig og løbende følge op, til du er tryg både socialt og fagligt i afdelingen.
Arbejdsopgaver
Du bliver en del af et engageret team på 18 bioanalytikere, der hver dag arbejder for at levere analyser af høj kvalitet til gavn for patienterne. Vi lægger vægt på udvikling, faglig sparring og vidensdeling.
Størstedelen af analyserne i Hæmatologi-sektionen foretages på automatiserede udstyr, som er koblet op på en båndløsning. Derudover udføres manuel differentialtælling og specialiserede hæmatologiske undersøgelser.
Stillingen giver dig en varieret arbejdsdag med både patientkontakt og laboratoriearbejde, hvor du blandt andet får erfaring med analyser på Sysmex XR9000 og HbA1c-udstyr samt mulighed for at udvikle kompetencer inden for andre analyseområder.
I Hæmatologi-sektionen indgår du i vagtarbejde døgnet rundt. Vagtarbejdet omfatter både prøvetagning på de kliniske afdelinger og analysearbejde i vores 24/7-laboratorium.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du er autoriseret bioanalytiker og lægger vægt på, at du
- arbejder struktureret og med høj kvalitet
- tager ansvar for dine opgaver
- bidrager positivt til samarbejde og arbejdsmiljø
- trives med både patientkontakt og laboratoriearbejde
- bevarer ro og overblik, også når det går stærkt.
Blodprøver og Biokemi
Blodprøver og Biokemi har mere end 300 medarbejdere. Vi har årligt omkring 1,2 millioner patientkontakter og afgiver omkring 11,15 millioner analysesvar.
Afdelingen er en af landets største laboratoriemedicinske afdelinger og spiller en central rolle i patientbehandlingen på Aarhus Universitetshospital
Ansøgning
Har du lyst til at være en del af vores sektion, der leverer høj kvalitet med patienten i fokus, så send en ansøgning, hvor du beskriver dine kompetencer, interesser og hvem du er som person.
Stillingen er på 37 timer pr. uge med vagtforpligtigelse.
For at komme i betragtning skal du vedhæfte dit CV og eksamensbevis. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en godkendt autorisation.
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at høre mere om hverdagen i sektionen, er du meget velkommen til at kontakte overbioanalytiker Lone Siig på tlf. 2151 6633 eller på lonesiig@rm.dk
Ansøgningsfristen er den 29. juni 2026 og samtaler forventes afholdt fredag, den 3. juli 2026.
Vi håber at høre fra dig!
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Lone Siig
lonesiig@rm.dk
2151 6633 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
65588 - Quick-nr.
493076 - Indrykningsdato
15-06-2026 -
Ansøgningsfrist
29-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Lone Siig
lonesiig@rm.dk
2151 6633 - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
65588 - Quick-nr.
493076 - Indrykningsdato
15-06-2026 -
Ansøgningsfrist
29-06-2026