Region Sjælland
Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Operationssygeplejersker til operationsafsnittet, MVH, Næstved Sygehus
OPERATIONSSYGEPLEJERSKER TIL OPERATIONSAFSNITTET, NÆSTVED SYGEHUS
Drømmer du om at blive en del af et dynamisk og fagligt dygtigt team og er operationssygeplejen noget for dig, så er det nu du skal slå til.
Vi udvider vores kapacitet og har en kollega, der skal på barsel. Vi søger derfor sygeplejersker til fastansættelse samt til et barselsvikariat med start den 1. september 2026. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer.
Hvem er vi?
Næstved Sygehus er et rent elektivt sygehus, der åbner op for en arbejdsplads med en relativ forudsigelig hverdag, hvor vi har mulighed for at have fokus på udvikling af det elektive patientforløb.
Hverdagen på operationsstuerne er præget af et højt patientflow, men der er tid og rum til at have 100% fokus på den enkelte patient og det enkelte patientforløb og det giver os mulighed for hele tiden at arbejde på at skabe de bedste behandlingsforløb for vores patienter.
Vi har stort fokus på det gode samarbejde i operationsteamet, idet et stærkt tværfagligt samarbejde er med til at sikre optimale patientforløb af høj kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Vi har derfor en samarbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra alle faggrupper i operationsteamet, der kontinuerligt ser på, hvordan vi kan bruge hinandens ressourcer og faglighed bedst muligt i den fælles opgaveløsning omkring patienten.
Vores gruppe består af både yngre og ældre sygeplejersker. Nogle har mange års erfaring, mens andre er nyere i faget. Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt og har til stadighed fokus på at udvikle og bibeholde et godt arbejdsfællesskab. Her er let til grin og godt humør og der er plads til at diskutere faglige emner, som udvikler os og vores sygepleje.
Vi er 21 operationssygeplejersker, der varetager assistance indenfor specialerne urologi og ortopædkirurgi samt PAC-anlæggelse.
I det urologiske speciale udfører vi transurethrale indgreb herunder stenkirurgi samt mindre åbne indgreb og i det ortopædkirurgiske speciale laver vi knæ- og hoftealloplastikker, både primær og revisions alloplastikker.
Vi kan tilbyde:
- En grundig introduktion og oplæring, med et program tilpasset dine kompetencer og kvalifikationer, hvor du bliver tilknyttet faste mentorer.
- En arbejdsdag med stor tilfredsstillelse i kontakten til patienten og til teamet på operationsstuen.
- Et arbejdsmiljø som rummer humor, højt humør, omsorg for hinanden og det gode kollegaskab.
- Stor indflydelse på vagtplan og arbejdstilrettelæggelse, hvor balancen mellem arbejdsliv og privatliv vægtes højt.
Du må meget gerne have erfaring som operationssygeplejerske men det er ikke et krav, hvis:
- Du er engageret og omstillingsparat.
- Du har lyst til at arbejde med korte men fokuserede patientforløb.
- Du kan indgå i en hverdag med et højt patientflow.
- Du har humor og bidrager positivt til samarbejdet og trivslen i afdelingen.
- Du er motiveret for at udvikle dine faglige såvel som personlige kompetencer.
Praktiske oplysninger:
Vi møder mandag til fredag fra kl. 7.30 – 15.30 og derudover dækker vi lange dagvagter mandag til torsdag fra kl. 7.30 – 17.00. Du skal forvente at have én lang vagt om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Aflønning er i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1
Ansættelsessamtaler vil finde sted i starten af juli.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved -
Kontaktperson
Sanne Pedersen
slps@regionsjaelland.dk
56513526 - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
053036 - Quick-nr.
493260 - Indrykningsdato
18-06-2026 -
Ansøgningsfrist
29-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved -
Kontaktperson
Sanne Pedersen
slps@regionsjaelland.dk
56513526 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
053036 - Quick-nr.
493260 - Indrykningsdato
18-06-2026 -
Ansøgningsfrist
29-06-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Har du lyst til at være en del af vores Ambulante Akut Team (AAT)?
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
08-06-2026Ansøgningsfrist
12-07-2026 -
Sygeplejerske til Tværgående team på Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
27-05-2026Ansøgningsfrist
01-07-2026 -
Forløbskoordinator kirurgisk ambulatorie
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
10-06-2026Ansøgningsfrist
01-07-2026 -
Klinisk sygeplejespecialist søges til S3, Oringe Vordingborg
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
18-06-2026Ansøgningsfrist
21-07-2026 -
Konsultationssygeplejerske fra almen praksis søges til regionsdrevet klinik i Mørkøv
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Holbæk | Ringstedvej 7A, 4440 Mørkøv
SygeplejerskeOpslået
07-05-2026Ansøgningsfrist
31-07-2026