Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 7, 2600 Glostrup

Speciallæge til kirurgisk retina team, Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet - Valdemar Hansens Vej

Afdeling for Øjensygdomme søger en udviklingsorienteret og engageret speciallæge til vores nethindekirurgiske team med ansættelsesstart d. 1. november 2026 eller efter nærmere aftale.

Vi tilbyder et højt specialiseret klinisk miljø med fokus på avanceret nethindekirurgi og et stærkt tværfagligt samarbejde. Teamet udfører et stort antal vitreoretinale operationer og varetager nogle af landets mest komplekse nethindekirurgiske forløb. Med et stort patientflow, høj klinisk og kirurgisk aktivitet tilbyder stillingen gode muligheder for at udvikle operative kompetencer samt indgå aktivt i optimering af patientforløb og kliniske arbejdsgange.

Om stillingen

Som speciallæge i det nethindekirurgiske team indgår du i den daglige kliniske og kirurgiske drift med fokus på udredning, behandling og opfølgning af patienter med kirurgiske nethindesygdomme. Arbejdet omfatter både ambulatoriefunktion, operationsaktivitet og deltagelse i sammenhængende patientforløb i tæt samarbejde med teamets øvrige speciallæger. Du forventes at bidrage til undervisning, supervision og vejledning af yngre læger.

Om teamet

Vi arbejder med en bred ansvarsfordeling, hvor alle speciallæger bidrager til drift, kvalitet, uddannelse og innovation. Vi lægger vægt på et respektfuldt samarbejde og på, at et positivt, åbent og støttende arbejdsmiljø er fundamentet for både optimal læring, høj patientsikkerhed og arbejdsglæde.

Vi søger en kollega, som

  • Har interesse for kirurgiske nethindesygdomme
  • Gerne har erfaring med nethindekirurgi eller ønske om at opbygge eller styrke disse kompetencer
  • Gerne har erfaring med grå stær-kirurgi
  • Tager ansvar og bidrager aktivt til drift, undervisning og udvikling
  • Har gode samarbejdsevner og trives i et højt specialiseret team
  • Bidrager til et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø

Der tilbydes målrettet oplæring og kompetenceudvikling svarende til dit erfaringsniveau.

Stillingen er forankret på Rigshospitalet Valdemar Hansens Vej men der indgår desuden opgaver i tumorfunktionen på Rigshospitalet Blegdamsvej, og dele af stillingen kan derfor foregå fysisk dér.

Stillingen er med vagtforpligtelse.

Om afdelingen

Afdeling for Øjensygdomme er landets største offentlige øjenafdeling og den eneste i Region Hovedstaden. Vi modtager patienter fra hele regionen samt fra resten af landet inden for højt specialiserede funktioner. Afdelingen er organiseret i subspecialiserede teams, der dækker hele oftalmologiens bredde.

Vi har aktivitet på Rigshospitalet Valdemar Hansens Vej, Rigshospitalet Blegdamsvej, Kennedy Centeret, Nordsjællands Hospital i Hillerød og Bornholms Hospital. Hovedsædet er i Glostrup, hvor regionens akutte øjenvagt også er placeret.

Læs om afdelingen her: https://www.rigshospitalet.dk/oejen

Ansøgning og kontakt

Ansøgningen skal indeholde:

  • Kopi af speciallægeautorisation
  • CV med kirurgisk erfaring, publikationsliste, inkl. markering af vigtigste publikationer
  • Evt. EBO-eksamensbevis

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Sara Brandi, mail: sara.brandi@regionh.dk.

Ansøgningsfrist: 21. august 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 37.
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

 

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Stillinger i HovedOrtoCenteret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

 

 

 

 

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Sara Brandi
    sara.brandi@regionh.dk
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 7, 2600 Glostrup
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Oftalmologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    269303
  • Quick-nr.
    493278
  • Indrykningsdato
    19-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 7, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Sara Brandi
    sara.brandi@regionh.dk
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Oftalmologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    269303
  • Quick-nr.
    493278
  • Indrykningsdato
    19-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2026
På baggrund af dette job