Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Speciallæge i Stenteamet, Urologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Speciallægestillingen i Urologisk Afdeling ønskes besat 01.08.26 eller snarest derefter.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i urologi med subspecialisering i stenkirurgi.

Sjællands Universitetshospital

Region Sjælland har et befolkningsgrundlag på godt 840.000 borgere, der betjenes af tre administrative somatiske sygehusenheder: Sjællands Universitetshospital, Holbæk Sygehus, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Sygehus. Hvert af disse sygehuse har deres egen sygehusledelse. Sjællands Universitetshospital Køge udbygges frem til 2027.

Sjællands Universitetshospital er over de seneste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere samt en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Sjællands Universitetshospital indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Sygehusene i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Ledelse

På Sjællands Universitetshospital er der etableret afdelingsledelser med decentralisering af en række ledelsesmæssige, økonomiske og administrative opgaver.

Cheflægen fastsætter efter samråd med afdelingens øvrige overlæger retningslinjer for afdelingens diagnostik, behandling, visitation og lægelige uddannelsesopgaver. Inden for disse retningslinjer har afdelingens overlæger og øvrige læger et selvstændigt ansvar.

Urologisk Afdeling

Urologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, varetager den samlede urologiske funktion i Region Sjælland på matriklerne i Næstved og Roskilde.

Afdelingen på Næstved-matriklen foretager overvejende basisurologi i et dagkirurgisk set-up. På Næstved-matriklen råder afdelingen over 10 dagkirurgiske senge.

Afdelingen på Roskilde-matriklen modtager al den akutte urologi i Region Sjælland og varetager ud over basisurologi i Region Sjælland de urologiske regionsfunktioner: nyrekirurgi, prostatakirurgi samt avanceret stenkirurgi, herunder PNL, RIRS og ESWL samt børneurologi. Derudover udredning, behandling og rehabilitering af patienter med urologiske cancersygdomme.

Urologisk Afdeling, Roskilde, råder over 32 senge fordelt på to sengeafsnit. Efter behov kan disponeres over senge på Anæstesiologisk Afdelings intensivafsnit samt senge i Pædiatrisk Afdeling.

Urologisk Afdeling disponerer over 16 operationslejer ugentligt på den centrale operationsgang i Roskilde og 12 operationslejer ugentligt i Næstved. Derudover foretages der ambulant kirurgi i ambulatoriet i Roskilde.

Der er en stor ambulant cystoskopi-virksomhed i det urologiske ambulatorium på begge matrikler.

Afdelingen råder over ambulatoriefaciliteter med i alt 23 ugentlige undersøgelses-/behandlingsrum til speciallæge i Roskilde. I Næstved rådes over 17 ugentlige undersøgelses/behandlingsrum. På Roskilde matriklen er der etableret en kirurgistue, som anvendes til operationer i LA, herunder Botox injektioner, peno-skrotale lidelser og som noget helt nyt laserbehandling af benigne blærepapillom recidiver.

Derudover er etableret sygeplejeambulatorium inkl. urodynamisk laboratorium samt faciliteter til ambulante fleksible cystoskopier på begge matrikler.

Afdelingen har adgang til ESWL-behandling i Roskilde. Som et nyt tiltag foretages ambulant skift af JJ- kateter samt URS i RUS på ESWL-stuen.

Afdelingen råder over moderne endourologisk udstyr inkl. Holmium-laser, SOLTIVE laser, TUMT samt avanceret udstyr til perkutan nyrestensbehandling og til laparoskopisk urologi. Siden efteråret 2012 har afdelingen på Roskilde-matriklen foretaget robotassisteret urinvejskirurgi, herunder nyrekirurgi og radikal prostatektomi og simpel prostatektomi (RASP). Aktuelt har vi adgang til 2 robotsystemer.

Afdelingens lægelige stab pr. 01.06.2026

Den lægelige bemanding ved Urologisk Afdeling udgøres af:

  • 1 cheflæge
  • 2 ledende overlæger
  • 13 overlæger
  • 7 afdelingslæger
  • 14 hoveduddannelsesforløb i urologi
  • 16 reservelæger, heraf otte i introstilling, seks i KBU og to i uklassificerede stillinger

Samlet lægelige stab er på 53.

Afdelingens lægelige arbejdstilrettelæggelse

  1. I weekender varetages bagvagten af afdelingslægerne/overlægerne
  2. Overlægerne deltager i beredskabsvagt/tilkaldevagt bag hoveduddannelseslægerne
  3. Afdelingslægerne indgår i bagvagten på hverdage sammen med hoveduddannelseslægerne
  4. To-skiftet forvagt med to forvagter i fremmøde
  5. Der er ikke vagt på matriklen i Næstved.

Stillingens funktion og ønskede kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i urologi med særlig interesse og erfaring inden for udredning og behandling af urolithiasis. Gerne interesse i andre subspecialer, herunder andrologi.

Ansøger skal have erfaring indenfor de kirurgiske behandlingsmodaliteter i stenkirurgien. Skal være selvstændig i RIRS, URS, ESWL og have erfaring med PNL.

Desuden forventes, at ansøger tager del i teamets daglige arbejdsopgaver herunder visitation, in-basket, MDT samt anden administrativt arbejde.

Det forventes ligeledes, at ansøgeren er indstillet på generelt at bidrage til den fortsatte udvikling af afdelingen.

Undervisning

Urologisk Afdeling har undervisningsforpligtigelse og undervisningsstillinger som led i:

  • Klinisk basislægeuddannelse, 6 stillinger
  • Introduktionsstilling i urologi, 8 stillinger
  • Speciallægeuddannelsen i urologi med 14 stillinger i samarbejde med Rigshospitalet/Herlev Hospital

Der er udarbejdet uddannelsesprogrammer svarende til enkeltstillingsklassifikationerne.

Den lægelige videreuddannelse er et prioriteret område i Urologisk Afdeling.

Sjællands Universitetshospital er universitetssygehus i samarbejde med Københavns Universitet. Urologisk Afdeling varetager klinisk og teoretisk undervisning af lægestuderende på 2. semester kandidat og har p.t. 4 lektorater inklusiv et forskningslektorat.

Urologisk Afdeling forventes at medvirke aktivt i gennemførelsen af den prægraduate undervisning. Også i forbindelse med de lægestuderendes uddannelse lægges vægt på høj kvalitet og tilfredshed.

Forskning

Afdelingen er forskningsaktiv. Urologisk Klinisk Forskningsenhed startede i 2017 og ledes af en forskningslektor. I forskningsenheden er der 7 Ph.d.-studerende en Postdoc, adjunkt samt en forskningssekretær. En stor andel af lægerne i afdelingen er forskningsaktive med samarbejde både nationalt og internationalt.

Ansøgning

Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulige dokumentation – forholde sig konkret til de syv lægefaglige kompetencer. Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands Universitetshospital anvender vurdering af de syv kompetencer i den faglige bedømmelse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale for speciallæger.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Hans-Erik Jespersen
    hwje@regionsjaelland.dk
    47323555
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Læge, Speciallæge
  • Speciale
    Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    052830
  • Quick-nr.
    493284
  • Indrykningsdato
    19-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Hans-Erik Jespersen
    hwje@regionsjaelland.dk
    47323555
  • Stillingstype
    Læge & Speciallæge
  • Speciale
    Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    052830
  • Quick-nr.
    493284
  • Indrykningsdato
    19-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-06-2026
På baggrund af dette job