Region Syddanmark

Region Syddanmark

Nordre Industrivej 5A, 6270 Tønder

Sydøstjylland – Ambulancebehandler eller paramediciner søges: Bliv en del af et stærkt fællesskab tæt på borgerne i Tønder

Mojn! Vi mangler en ny kollega til vores station i Tønder, så hvis du vil arbejde på en mindre station i det sønderjyske, skal du læse videre nu.

På stationen i Tønder bliver du en del af et tæt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde, faglig stolthed og tillid til hinanden er en naturlig del af hverdagen. Her får du en varieret arbejdsdag med både selvstændige beslutninger, faglige udfordringer og muligheden for at gøre en reel forskel for borgerne i det sønderjyske.

I Ambulance Syd har vi fokus på, at der skal være plads til hele livet. Derfor forsøger vi hele tiden at gøre arbejdet i ambulancen til et mere fleksibelt. Blandt andet via vores Frihedsportal har du, inden for nogle faste rammer, gode muligheder for at få fri, når livet uden for arbejdet kræver det. Læs mere længere nede i opslaget om, hvordan Frihedsportalen kan bidrage til et fleksibelt fritids- og arbejdsliv.

Det er et job til dig, der ønsker faglige udfordringer, motiveres af fællesskab og sammenhold og har lyst til at tage ansvar, træffe selvstændige beslutninger og være en stolt medspiller i den præhospitale indsats i Sønderjylland.

At arbejde i Ambulance Syd

Når du starter i Ambulance Syd, bliver du en del af et fællesskab, hvor du bliver set, hørt og taget alvorligt – både fagligt og menneskeligt.

I hverdagen møder du en høj grad af medinddragelse. Vi arbejder systematisk med medarbejderudvalg, hvor du kan få indflydelse på alt fra køretøjer og udstyr til uniformer og arbejdsgange. Din erfaring og dine idéer er med til at forme den måde, vi løser opgaven på.

Fagligheden er omdrejningspunktet for vores arbejde. Du får adgang til et veludviklet uddannelsessystem med differentieret undervisning, supplerende undervisningsdage og instruktører, der står klar til sparring. Målet er, at både ambulancebehandlere og paramedicinere kan yde den bedst mulige, professionelle og omsorgsfulde præhospitale indsats.

Som ny kollega vil du også mærke, at vi værner om et stærkt kollegialt sammenhold. Vi arbejder aktivt med initiativer som DUSA (“Du står ikke alene”) for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Det betyder, at vi støtter hinanden – både i de krævende situationer og i de små pauser i hverdagen.

Vores arbejdsfællesskab bygger på værdierne stolthed, sammenhold, tillid og fremsynethed. I praksis betyder det, at vi er stolte af vores fag, vi løfter i flok, vi har tillid til hinandens dømmekraft, og vi er nysgerrige på nye måder at hjælpe borgerne hurtigt, klogt og sammenhængende – altid med borgeren først.

Et fleksibelt arbejdsliv

Som ambulanceredder i Præhospital Syd skal der være plads til både arbejdet og livet udenfor. Derfor har vi skabt Frihedsportalen – vores interne friheds- og vagtbyttecentral for reddere.

Via Frihedsportalen kan du få hjælp, når du har brug for at få fri eller få en vagt flyttet. Du sender et ønske – så arbejder planlæggerne videre med at finde en løsning.

Det betyder mere fleksible vagtplaner og mulighed for at tage fri til fx familieliv eller vigtige begivenheder – uden at gå på kompromis med driften.

”Vi arbejder i et mere fleksibelt planlægningsunivers, hvor vi kan droppe de faste rul og skræddersy arbejdslivet, så det passer godt med privatlivet.

Indtil videre er det en kæmpe succes – vi får kun positive tilbagemeldinger. Vi har pr. dags dato fra 1. januar omplaceret eller givet fri på omkring 2.000 vagter.”

- Anja Malton, Vagtplanlægger

Hvem er du?

Du kan være nyuddannet eller have +30 års erfaring.

Det vigtigste for os er, at du er stolt af dit fag, vil arbejde for at give hver enkelt patient en tryg og professionel oplevelse og ønsker at være en del af et stærkt fællesskab.

Du er en holdspiller, der bidrager positivt til teamet – også når vagterne byder på travlhed og uforudsete situationer.

Og du kan selvfølgelig dokumentere: 

  • en godkendt uddannelse som ambulancebehandler eller paramediciner 
  • en børneattest og en straffeattest forenelig med jobbet som ambulanceredder      
  • gyldigt kørekort til minimum kategori B og C 

Kan du se dig selv hos os? 

Så send din ansøgning senest d. 9. august.  
Vi holder samtaler d. 24. august i Odense. 
 
Du bedes vedhæfte kopi af gyldigt kørekort samt kopi af dit svendebrev. 

Løn
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Ambulanceuddannet personale - overenskomst 32.44.1 - løn pr. 1.4.2026. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Har du spørgsmål, så kontakt endelig én af vores områdeledere: 

FigurVores mission, vision og værdier 
Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere kan se sig selv i Præhospital Syds værdigrundlag: 
Stolthed – Sammenhold – Tillid – Fremsynethed

Vi er samtidig en del af Region Syddanmark, hvor værdierne er: 
Ordentlighed – Faglig vækst – Fornyelse – Begejstring

Alle medarbejdere spiller en central rolle i at omsætte vores mission til konkret praksis: 
“Vi yder en professionel og omsorgsfuld præhospital indsats – døgnet rundt i Region Syddanmark. Vi er der, når du har brug for hurtig hjælp, og vi tager ansvar for, at regionen er forberedt på alle typer beredskabshændelser.”

Vores vision er: 
“Vi sætter borgeren først i alt, hvad vi gør. Som en del af det samlede sundhedsvæsen udvikler vi nye måder at hjælpe hurtigt, klogt og sammenhængende – med respekt for den enkelte og til gavn for alle i regionen.”

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Ambulance Syd
  • Kontaktperson
    Natalie Illum
    nillum@rsyd.dk
  • Adresse
    Nordre Industrivej 5A, 6270 Tønder
  • Stillingstype
    Ambulancepersonale
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236317
  • Quick-nr.
    493325
  • Indrykningsdato
    22-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Ambulance Syd
  • Adresse
    Nordre Industrivej 5A, 6270 Tønder
  • Kontaktperson
    Natalie Illum
    nillum@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Ambulancepersonale
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236317
  • Quick-nr.
    493325
  • Indrykningsdato
    22-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2026
På baggrund af dette job