Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 15, 2900 Hellerup

Forskningsstilling for læge med interesse for dermatologi, klinisk forskning og epidemiologi

Forskningsstilling for læge med interesse for dermatologi, klinisk forskning og epidemiologi

Er du læge med interesse for dermatologi, klinisk forskning og epidemiologi?

Vil du være med til at forbedre behandlingen af psoriasis gennem både klinisk forskning og registerbaserede studier? Og motiveres du af at arbejde tæt sammen med forskere, ph.d.-studerende og klinikere på tværs af landets dermatologiske afdelinger?

Forskningsenheden ved Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Gentofte Hospital søger en engageret og analytisk stærk læge til en nyoprettet 1-årig fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. september 2026.

Om projektet

Stillingen er knyttet til et forskningsprojekt med fokus på optimering af behandlingen af psoriasis. Projektet omfatter både et nystartet nationalt klinisk studie og flere registerbaserede forskningsprojekter.

Som en central del af forskningsgruppen vil du bidrage til koordineringen af det nationale studie på tværs af deltagende dermatologiske afdelinger. Derudover vil du planlægge og gennemføre egne registerbaserede studier med fokus på psoriasis og behandling heraf.

Om stillingen

Du vil få en central rolle i opstarten og gennemførelsen af projektet under tæt vejledning fra erfarne læger og forskere.

Du bliver en del af et dynamisk og ambitiøst forskningsmiljø bestående af medicinstuderende, ph.d.-studerende og seniorforskere. Der vil være gode muligheder for både selvstændigt arbejde og løbende faglig sparring.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Koordinering af det nationale kliniske studie på tværs af deltagende centre
  • Datahåndtering og analyse af registerbaserede data
  • Udarbejdelse af videnskabelige artikler og abstracts
  • Præsentation af forskningsresultater ved møder og konferencer
  • Samarbejde med forskere, statistikere og klinikere på tværs af institutioner

Du vil indgå som medforfatter på publikationer fra det kliniske studie og samtidig få mulighed for at gennemføre egne registerbaserede forskningsprojekter.

Vi tilbyder

  • Et stærkt og engageret forskningsmiljø med høj faglighed
  • Tæt vejledning og forskningsmæssig sparring
  • Mulighed for at opbygge kompetencer inden for dermatologi, klinisk forskning, epidemiologi og registerforskning
  • Samarbejde med forskere og klinikere med forskellig baggrund og fra forskellige afdelinger

Der må forventes 1-2 månedlige dagsture til samarbejdende dermatologiske afdelinger i Danmark, herunder Bispebjerg, Roskilde, Odense, Aarhus og Aalborg.

Kvalifikationer

Vi søger en engageret og ambitiøs læge, som:

  • Har interesse for dermatologi, klinisk forskning og epidemiologi
  • Har stærke analytiske og kommunikative kompetencer
  • Trives med tværfagligt samarbejde
  • Arbejder selvstændigt og struktureret

Erfaring inden for dermatologi er en fordel, men ikke et krav. Kendskab til statistiske programmeringsværktøjer såsom SAS, R eller tilsvarende vil ligeledes være en fordel.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og løn sker i henhold til Yngre lægers overenskomst.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder, læge og ph.d. Nikolai Loft på e-mail: nikolai.nguyen.loft@regionh.dk.

Ansøgning, CV og relevant dokumentation sendes via linket nedenfor senest den 15. juli 2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 30 og 31.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Nikolai Nguyen Loft
    nikolai.nguyen.loft.01@regionh.dk
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 15, 2900 Hellerup
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Dermato venerologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269314
  • Quick-nr.
    493330
  • Indrykningsdato
    22-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-07-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 15, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Nikolai Nguyen Loft
    nikolai.nguyen.loft.01@regionh.dk
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Dermato venerologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269314
  • Quick-nr.
    493330
  • Indrykningsdato
    22-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-07-2026
På baggrund af dette job