Røntgen og Skanning, læger
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Introduktionslæger til Røntgen og Skanning, Hospitalsenhed Midt
2 stillinger som introduktionslæge, stillingsnummer i-nummer 6630-02-66-i-04 og 6630-02-66-i-05 ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning er ledige til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale. Ansættelsen er for 1 år. For stillingen gælder, at det er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge, og der er et formaliseret uddannelsesprogram.
Om stillingen
Stillingerne indeholder godkendt uddannelsesprogram, som kan ses på Videreuddannelsen-Nords hjemmeside her: http://www.videreuddannelsen-nord.dk/introduktionsuddannelse
Vagtarbejde er en værdifuld del af speciallægeuddannelsen, så efter en oplæringsperiode på ca. 6 måneder i Viborg indgår introduktionslæger i forvagten, der aktuelt er tilrettelagt som 10-skiftet tilstedeværelsesvagt med hverdagsvagter (kl. 10-00) og weekendvagter (kl. 7.30-16.00 eller kl. 15.00-00.00). Du vil altid have en speciallæge (overlæge eller erfaren speciallæge) i bagvagt.
Efter oplæringsperioden i Viborg fortsætter uddannelsen med fokus på elektiv radiologi på Regionshospitalet Silkeborg.
Om Røntgen og Skanning
Den 1. september 2024 blev de radiologiske enheder på Regionshospitalerne Silkeborg og Viborg fusioneret til én afdeling, hvilket gør den til en af Danmarks største radiologiske enheder uden for universitetshospitalerne. Der er fortsat aktiviteter i Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel. Lægeuddannelsen foregår primært i Viborg og Silkeborg.
Akuthospitalet i Viborg servicerer 241.000 borgere og har et 24/7 radiologisk akutberedskab med specialiserede undersøgelser som MR, CT, UL og gennemlysning.
Kræft- og udredningspakker samt elektive undersøgelser udføres både i Viborg, Silkeborg og Skive, og afdelingen dækker et bredt spektrum af specialer som traumatologi, kirurgi, urologi, ortopædi, kardiologi og flere.
Som introduktionslæge i Røntgen og Skanning får du:
De bedste muligheder for en solid grunduddannelse inden for røntgen, gennemlysning, UL-, CT- og MR-skanning med hjælp fra kolleger i en afvekslende, lærerig og til tider travl hverdag.
Du opnår kompetencer inden for de invasive grundprocedurer (ultralydsvejledte simple drænager) og, afhængigt af interesse og erfaring, eventuelt også mere avancerede procedurer som anlæggelse af suprapubisk kateter og nefrostomi samt røntgenvejledt drænskift.
I Røntgen og Skanning har vi et godt og frugtbart samarbejde både internt i afdelingen og med de henvisende afdelinger. Vi afholder ugentligt et undervisningsmøde samt et sparringsmøde for hele lægegruppen.
Hvad vi forventer
- At du udviser engagement og vilje til at tage ansvar for egen læring
- Gode sociale kompetencer og samarbejdsevner
- Deltager i intern undervisning af læger, studenter og afdelingens- og husets øvrige personale
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen og arbejdsforhold kan fås ved henvendelse til cheflæge Geert Willander, tlf. 2964 5934, uddannelsesansvarlige overlæger Jette Madsen, 7844 3123 eller Paul Martin Simon, 7841 7563.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 23. august 2026. Samtaler afholdes den 2. september 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg & Regionshospitalet Viborg -
Kontaktperson
Paul Martin Simon
pausim@rm.dk
+4578417563 - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
2 - ESK-numre
6630-02-66-i-04; 6630-02-66-i-05 - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
02-10-2026 - Regionens jobnr.
65711 - Quick-nr.
493380 - Indrykningsdato
23-06-2026 -
Ansøgningsfrist
23-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg & Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Paul Martin Simon
pausim@rm.dk
+4578417563 - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
2 - ESK-numre
6630-02-66-i-04; 6630-02-66-i-05 - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
02-10-2026 - Regionens jobnr.
65711 - Quick-nr.
493380 - Indrykningsdato
23-06-2026 -
Ansøgningsfrist
23-08-2026