Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

To stillinger som overlæge v. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

 

Ved Bispebjerg Frederiksberg Hospital, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, er to stillinger som overlæge ledig til besættelse pr. 1. september 2026 eller snarest derefter.

 

Den ene stilling indebærer ansvar for afdelingens kliniske funktion. Den anden stilling indebærer forskningsansvar.

 

Om afdelingen

Afdelingen varetager ambulant udredning af regionens patienter med arbejdsrelateret sygdom.

Vi løser i stigende grad opgaver på det miljømedicinske område, i samarbejde med relevante myndigheder. Afdelingen deltager i arbejdet i Giftlinjen, som er en højtspecialiseret funktion. Herudover har afdelingen asbestoseudredning og udredning i klimakammer som højtspecialiserede funktioner. Afdelingen har pt. ca. 45 ansatte, heraf 10 speciallæger og 8 uddannelseslæger. Desuden 2 psykologstillinger til varetagelse af stressreduktionsbehandling. Vi har en betydelig formidlingsaktivitet indenfor både miljø og arbejdsmiljø og underviser både præ- og postgraduat.

Afdelingen har et aktivt forskningsmiljø med vægt på forskning indenfor miljøfremmede stoffer, graviditet og reproduktion, bevægeapparatet og psykiske problemstillinger. Forskningsenheden, inkl. Østerbroundersøgelserne, består aktuelt af 17 ansatte. Udover den daglige leder af forskningsenheden også en miljømedicinsk forskningsleder, statistiker, datamanager, post docs, ph.d.-studerende samt studerende og forskningsassistenter.

Afdelingen har desuden et velfungerende sekretariat med en sekretariatsleder, der tillige har det budget- og regnskabsmæssige ansvar.

 

Den kommende klinisk ansvarlige overlæge får overordnet ansvar for driften og udviklingen af den ambulante virksomhed.

 

Den kommende forskningsansvarlige overlæge får ansvar for udvikling af forskningsprojekter med vægt på samspillet med den kliniske arbejdsmedicin

 

Begge stillinger ønskes besat med en speciallæge i arbejdsmedicin. Overlægerne forventes at indgå i den daglige drift og skal, som udgangspunkt, indgå i dagtid i Giftlinjen.

 

Kvalifikationer

For begge stillinger forventes følgende kvalifikationer

  • Organisatorisk og administrativ erfaring
  • Betydelig forskningserfaring på post doc-niveau
  • Undervisningserfaring på lektorniveau
  • Gode samarbejdsevner
  • Erfaring med arbejde i Giftlinjen er en fordel

 

Særligt for stillingen som overlæge med klinisk ansvar lægges vægt på

  • Betydelig klinisk erfaring
  • Bred uddannelse og erfaring indenfor det arbejdsmedicinske område
  • Erfaring med databaser og patientkvalitetsdata
  • Erfaring med audit og udarbejdelse af kliniske vejledninger
  • Udviklingsorienteret tilgang til samarbejdet i Region Øst

 

Særligt for stillingen som overlæge med forskningsansvar lægges vægt på:

  • Dokumenteret erfaring med udarbejdelse af forskningsansøgninger og gennemførelse af forskningsprojekter
  • Erfaring med projektledelse og vejledning af yngre forskere
  • Forståelse for samspillet mellem klinik og forskning
  • Gode samarbejdsrelationer internt og eksternt
  • Gode kommunikative evner

 

Den rette ansøger har interesse for ledelse og vil blive inddraget og få medansvar for afdelingens udvikling. Det forventes derfor, at ansøger har et højt fagligt niveau, er resultat- og udviklingsorienteret, åben, empatisk og har gode samarbejdsevner.

 

Opgaver

Overlæge med klinisk ansvar

  • Ansvar for den daglige kliniske drift
  • Implementering af rammer for fremtidens ambulatorium
  • I samarbejde med cheflægen sikre overholdelse af patientrettigheder
  • Implementering af rationel og faglig begrundet brug af digitale værktøjer
  • Ansvar for afdelingens kliniske patientdatabase
  • Medvirke til samordning af det arbejds- og miljømedicinske tilbud i Region Øst
  • Formidling af arbejdsmiljøviden samt undervisning, både præ- og postgraduat

 

Overlæge med forskningsansvar

  • Ansvar for udvikling af forskningsprojekter i tæt samarbejde med leder af forskningsenheden, den miljømedicinske forskningsleder og øvrige forskere i afdelingen
  • Ansvar for at styrke samspillet mellem den kliniske arbejdsmedicin og forskningen
  • Ansvar for uddannelseslægernes obligatoriske forskningsprogram
  • Engagere og motivere yngre læger til deltagelse i forskning
  • Varetage patientudredning, herunder supervision af uddannelseslæger
  • Formidling af arbejdsmiljøviden samt undervisning, både præ- og postgraduat

 

Vi kan tilbyde dig:

  • En velfungerende og livlig afdeling med fagligt dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Godt fagligt samarbejde på tværs i afdelingen
  • Skønne fysiske rammer

 

 

Løn og ansættelsesforhold

Yderligere oplysninger om stillingerne, herunder stillingsbeskrivelser, kan fås ved henvendelse til Cheflæge Jane Frølund Thomsen, tlf. 38635569, mobil 25146210.

 

Ansøgning bilagt CV og speciallægeautorisation sendes på nedenstående link. Ansøgningen skal beskrive kompetencer indenfor de 7 lægeroller.

Ansøgningsfrist tirsdag d. 7. juli 2026. Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag d. 13. august 2026, om eftermiddagen.

 

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til Overenskomst for overlæger – 30.04.1. . Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og din faglig organisation. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling har p.t. åben mandag til fredag kl. 08.00 - 15.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for afsnittets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Jane Frølund Thomsen
    Jane.Froelund.Thomsen@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Arbejdsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269331
  • Quick-nr.
    493387
  • Indrykningsdato
    23-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-07-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Jane Frølund Thomsen
    Jane.Froelund.Thomsen@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Arbejdsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269331
  • Quick-nr.
    493387
  • Indrykningsdato
    23-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-07-2026
På baggrund af dette job