Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 30, 2400 København

Specialpsykolog søges til højtspecialiseret dag- og døgnafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser, BUC Bispebjerg

Denne stilling er til dig, der brænder for

  • intensivt behandlingsarbejde med børn og unge og deres familier.
  • at arbejde i et tværfagligt behandlingsmiljø.
  • at være med til at sætte dit præg på afsnittets fortsatte udvikling.


Om stillingen
Vi udvider vores team og stillingen kan søges af:

  • Specialpsykologer (eller næsten færdige) i børne- og ungdomspsykiatri

Du vil primært være forankret i vores døgnafsnit, med opgaver på tværs af vores dagafsnit og det udkørende spiseteam, som behandler og støtter patienter og deres familier i hjemmet.
 

Velkommen til afsnit B13B og B102, og det udkørende spiseteam
I vores afsnit varetager vi behandling af børn og unge op til 17år med alvorlige spiseforstyrrelser, bosiddende i hovedstadsområdet og på Bornholm​.

Afsnittet har højt specialiseret funktion - en funktion, som omfatter ambulatorium, dagafsnit, og døgnafsnit med tilknyttet udkørende team - i daglig tale kaldet ”Spisesøjlen”.  Der er tæt samarbejde i spisesøjlen for at skabe sammenhæng i patientforløbene. 

I alle enheder er behandlingen familieorienteret, og forældre er aktivt involveret. Omdrejningspunktet for behandling af børn og unge med spiseforstyrrelse er familiebehandling, der sigter mod at forældrene bliver i stand til at hjælpe deres børn til genernæring. Der arbejdes med normalisering af vægt og spisemønster, forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer, arbejde med motivation og støtte barnet/den unge til at kunne tackle de svære spiseforstyrrede tanker.

Vi har fokus på tværfaglig supervision for både at dygtiggøre os, samt at støtte hinanden i arbejdet med familierne. Der er en del kursusvirksomhed i spisesøjlen, hvor der jævnligt er undervisning og workshops med danske og udenlandske eksperter på spiseforstyrrelsesområdet.

Medarbejdertrivsel vægtes højt. Vi har en dynamisk og medinddragende kultur med fokus på behandlingskvalitet og kompetenceudvikling.

Til de somatiske problemstillinger er der et veletableret samarbejde med socialpædiatrisk afdeling på Herlev Hospital.

Sideløbende med den psykiatriske behandling, indgår vi i et tværsektorielt samarbejde med kommune, egen skole og kommunale dag- og døgninstitutioner omkring en helhedsorienteret indsats. Sammenhæng i patientforløbet og gode overgange har særligt fokus.

Vi er en tværfaglig behandlergruppe bestående af 2 specialpsykologer, børneungdomspsykiater, læger, psykolog, samt socialrådgivere.  Vi arbejder i teams omkring patienterne med sygeplejersker, pædagoger og skolelærere fra vores interne skole.  Derudover indgår fysioterapeuter, diætist og økonoma i behandlingen.

Ambulatoriet er et forskningsbaseret afsnit, hvor der løbende monitoreres for behandlingens virkning over tid, samt udvikles og afprøves nye interventioner. Der er ansat to psykologer med forskningskvalifikationer til bl.a. at drive forskningsprojektet VIBUS i samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers Forskningsenhed og til at være med til at sikre kvaliteten af behandlingen og udvikling af den samlede faglighed i afsnittet / søjlen. Aktuelt er der ansat en forskningsmedarbejder til at monitorere behandlingseffekten i dag- og døgn samt i det udgående team.

Afsnittet er fysisk placeret på centrets matrikel på Bispebjerg.
 

Behandlingstilgang
Vores behandling er baseret på en kombination af familiebaseret behandling og miljøterapi, i dagafsnittet arbejdes der med gruppebehandling. Vi arbejder med elementer fra:

  • Familiebaseret terapi (FBT)
  • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
  • Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
  • En nyere tilgang som vi er i gang med at implementere mere, er Emotionsfokuseret forældretræning (EFST)
  • Udredning og behandling af psykiatrisk komorbiditet

Der er tæt samarbejde med vores BUC Team for selvskade.
 

Din rolle og opgaver

  • Du vil blive en del af behandlingen på tværs af vores intensive afsnit – dagafsnit, døgnafsnit og DUS (det udkørende spiseteam)
  • Specialpsykologens opgaver vil være fordelt mellem udredningsarbejde og behandlingsarbejde, samt supervisionsopgaver 
  • Du bliver tovholder på patienternes behandlingsforløb, sikre koordination og sammenhæng under forløbet
  • Udredning og behandling af spiseforstyrrelse og komorbide lidelser
  • Ledelse af konferencer
  • Supervision af udredning og behandling
  • Deltage i planlægning og udførsel, samt udvikling af behandling og undervisning
  • Hjælpe med at omsætte terapeutiske principper til miljøterapeutisk handling, og være med til at implementere og kvalificere brugen af anerkendte behandlingsmetoder som Safewards, KAT-miljøterapi og DAT

 

Vi tilbyder

  • Mulighed for at arbejde med udredning og behandling af spiseforstyrrelser og tilhørende komorbiditet på et højt specialiseret niveau
  • Fokus på faglig udvikling i form af regelmæssig undervisnings- og kursusaktivitet og regelmæssig supervision
  • Tværfagligt samarbejde med varierende arbejdsopgaver
  • Relevant specialeoplæring og sparring
  • Mulighed for individuelle psykoterapeutiske behandlingsforløb for komorbide tilstande (KAT, DAT, systemisk narrativ terapi)
  • Mulighed for at deltage i udvikling af nye behandlingstiltag som f.eks. emotionsfokuseret færdighedstræning til forældre
  • Engagerede – og sjove - kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø, med tæt tvær- og monofaglig sparring og fællesskab
  • Ansættelse i et velstruktureret afsnit, der vægter faglig udvikling
  • Hvis du har interesse i forskning, er der rig mulighed for at arbejde sammen med forskerne i vores ambulatorium.
     

 Vi søger dig, der:

  • Har fagligt engagement og lyst til at udvikle dig
  • Trives i et tværfagligt samarbejde og bidrager til et trygt og godt arbejdsmiljø
  • Er struktureret, fleksibel og omstillingsparat
  • Er selvstændig og bevarer ro og overblik - også i pressede og akutte situationer
  • Har gode kommunikative evner
  • Erfaring med behandling af spiseforstyrrelser er en fordel
  • Erfaring med KAT, gerne DAT, familieterapi, og /eller erfaring indenfor emotionsfokuseret forældrearbejde er en fordel.

Det er ikke nødvendigt at have alle ovenstående kompetencer, men vi prioriterer højt fagligt engagement, ro, samt lysten og evnen til at indgå i det tværfaglige arbejde. 
 

Ønsker du at vide mere om stillingen?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Nicola Reichel på 21150630 eller specialpsykolog Elisabeth Isenberg-Jørgensen på 38641040, eller oversygeplejerske Stine Rünitz / Gunilla Puk Hjarding på 38641031.
 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til Overenskomster for akademikere ansat i regioner m.v. - 33.01.1

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder ansættelsesbrev.
 

Ansøgningsproces
Ansøgning, CV, uddannelses- og autorisationsbevis uploades via linket.

Ansøgningsfrist er d. 7.juli 2026, ansættelsessamtalerne forventes afholdt d 9.juli.

Opstart pr. 1. september 2026 eller efter aftale.
 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Stine Rünitz
    stine.ruenitz.01@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269330
  • Quick-nr.
    493388
  • Indrykningsdato
    23-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-07-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
  • Kontaktperson
    Stine Rünitz
    stine.ruenitz.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269330
  • Quick-nr.
    493388
  • Indrykningsdato
    23-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-07-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi udvider med et nyt behandlingstilbud til patienter med senfølger efter kræftbehandling. Bliv psykolog i et stærkt fagligt fællesskab – Ambulatorium for Angst og OCD, Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Herlev og Gentofte hospital  |  Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Psykolog

Opslået
22-06-2026

Ansøgningsfrist
10-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

2 uddannelsesstillinger til specialpsykolog i psykiatri på Psykiatrisk Center Amager, Amager Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden

Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej 110, 2300 København s
Psykolog

Opslået
04-06-2026

Ansøgningsfrist
14-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Specialpsykolog til Ambulatorium for større børn B193, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg, med mulighed for delt stilling mellem ambulatoriet og kompetencecenter for kønsidentitet hos børn og unge

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Psykolog

Opslået
16-06-2026

Ansøgningsfrist
25-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Center for Hjerneskade søger neuropsykologer til voksenområdet

Center for Hjerneskade  |  Amagerfælledvej 56A, 2300 København S
Psykolog

Opslået
16-06-2026

Ansøgningsfrist
30-06-2026