Region Nordjylland
Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Bliv specialpsykolog i Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri i Brønderslev (vi opnormerer)
Vi søger kompetente og engagerede specialpsykologer med interesse for kompleks psykopatologisk udredning og psykoterapeutisk behandling. Som specialpsykolog vil du spille en central rolle i både den kliniske praksis og den faglige udvikling i ambulatoriet.
Om os
Ambulatoriets personalesammensætning består af overlæger, specialpsykologer, psykologer, sygeplejersker, psykoterapeuter, fysioterapeut, socialrådgiver og lægesekretærer.
Ambulatoriet er inddelt i tre teams: Personlighedspsykiatri, Angst og PTSD. Vi udreder og behandler på hovedfunktionsniveau, og der foretages bred psykopatologisk udredning i ambulatoriet.
- I personlighedsteamet arbejdes der behandlingsmæssigt ud fra mentaliseringsbaserede og psykodynamiske metoder
- I angstteamet arbejdes der ud fra kognitive metoder*
- I PTSD-teamet arbejdes der med prolonged exposure (PE), narrative exposure therapy (NET) og EMDR
Vi er et ambulatorium med dedikerede, kompetente og engagerede medarbejdere. Der lægges vægt på tværfaglighed samt en god og afvekslende hverdag, hvor vi alle tager ansvar. Der er plads til humor og forskellighed, og et godt arbejdsmiljø er en høj prioritet.
Om jobbet
Du vil blive tilknyttet et af de tre teams ud fra ønsker og kompetencer. Udredningsmæssigt vil du få en tværgående funktion i samarbejde med ambulatoriets øvrige specialpsykologer.
Jobbet vil blandt andet bestå af:
- Forvisitationer og psykopatologisk diagnostisk udredning, herunder særligt komplekse udredningsopgaver
- Psykologisk testning
- Undersøgelses- og behandlingsplanlægning
- Psykologisk behandling, herunder individuel terapi og gruppeterapi (afhængigt af målgruppe)
- Deltagelse i konferencer og eventuelt konferenceledelse
- Henvisninger, forløbsafslutning og epikriseskrivning
- Faglig sparring med kolleger
- Deltagelse i psykologgruppens tværgående opgaveløsning på tværs af ambulatorier og sengeafsnit, herunder supervision- og vejledningsopgaver, Psykopatologisk Forum, undervisning samt mulighed for tilknytning til Debriefingkorpset
Vores ønsker
Vi søger en kollega, der er specialpsykolog i psykiatri – eller i den afsluttende del af specialpsykologuddannelsen – og som:
- Har gode samarbejdsevner og trives med ansvar samt selvstændigt arbejde
- Ser værdi i tværfagligt samarbejde om patienterne
- Ønsker at engagere sig i arbejdsfællesskabet og bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Bidrager med specialiseret viden i både klinisk arbejde samt kompetence- og kvalitetsudvikling
- Har lyst til at indgå i den fortsatte udvikling af ambulatoriet i tæt samarbejde med øvrige specialpsykologer og ledelsen
- Har solid psykopatologisk og differentialdiagnostisk viden og interesse
- Gerne har psykoterapeutisk uddannelse og erfaring – eller interesse for at udvikle sig inden for psykoterapi
Vi tilbyder
- Et spændende, meningsfuldt og udfordrende job
- Et godt kollegialt arbejdsmiljø
- Klinisk arbejde med både udredning og psykoterapi
- Indflydelse og ansvar i opgaveløsning samt i udviklingen af ambulatoriet
- Fast supervision
- Mulighed for fortsat kompetenceudvikling*
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til:
- Ambulatorieleder Aline Emerik Busch, tlf. 9764 4557, aebn@rn.dk
- Specialpsykolog Maria Bang-Schnack, maria.bangschnack@rn.dk
For yderligere beskrivelse af Almenpsykiatrisk Afdeling Nord henvises til hjemmesiden for Brønderslev - Brønderslev
Det praktiske
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer med mulighed for ændring af timeantal.
Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner mv., indgået med de relevante AC-organisationer.
Ansøgningsfrist: 31. juli 2026
Samtaler afholdes i uge 33.
Vi indhenter referencer på den kandidat, vi ønsker at ansætte.
Hvis det er påkrævet for stillingen, indhentes også straffeattest og børneattest.
I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Uddannelse af studerende og elever er en kerneopgave på Aalborg Universitetshospital, og alle medarbejdere bidrager hertil.
Du sender din ansøgning ved at klikke på “Søg job” og udfylde formularen. Ansøgning, CV og bilag vedhæftes her.
Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail behandles ikke.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Aline Emerik Busch Nielsen
aebn@rn.dk
30338738 - Adresse
Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
144092 - Quick-nr.
493408 - Indrykningsdato
23-06-2026 -
Ansøgningsfrist
31-07-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev -
Kontaktperson
Aline Emerik Busch Nielsen
aebn@rn.dk
30338738 - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
144092 - Quick-nr.
493408 - Indrykningsdato
23-06-2026 -
Ansøgningsfrist
31-07-2026