BUA Klinik for Skolebørn 1 AUH
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Læge med børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring søges til 12 mdr. uklassificeret ansættelse i Psykiatrisk Klinik for skolebørn, Team 1, Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Region Midt pr. 1/10 2026
Vi søger dig, der har kendskab til skolebørnspsykiatri (8‑13 år) i Region Midt og kan træde hurtigt ind i det tværfaglige arbejde. Kompetencer inden for tværfaglig udredning, medicinsk behandling og samarbejde med familier vægtes højt.
Om Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1
Klinikken varetager udredning og behandling af børn og unge i alderen 8-13 år med væsentlige psykiatriske problemstillinger. Vi er fordelt på to ambulatorier – et i Skejby og et i Viborg – og arbejder tæt sammen med den anden klinik for skolebørn i regionen – team 2.
Vores målgruppe er børn med opmærksomhedsforstyrrelser, autisme, angst, depression, psykose og funktionelle lidelser samt deres familier. En stor del af børnene har komorbiditet i form af adfærdsforstyrrelser, mental retardering, belastningsreaktioner, somatiske sygdomme eller psykosociale problemstillinger. Vi har højtspecialiseret funktion for børn med autisme og funktionelle lidelser.
Udredningen er tværfaglig med inddragelse af læger, psykologer, sygeplejersker eller pædagoger samt socialrådgiver. Behandlingsopgaverne rummer blandt andet medikamentel behandling, psykoedukation og vejledning og psykoterapi. Vi er arbejder tæt sammen med forskningsafsnittet og er blandt andet engagerede i udvikling af internetbaseret behandling.
Vi er ca. 65 medarbejdere bestående af uddannelses- og speciallæger, psykologer, uddannelsespsykologer og specialpsykologer, sygeplejersker, socialrådgiver og pædagoger. Vi har et rigtig godt samarbejde på tværs af faggrupperne, og det tværfaglige samarbejde vægtes højt.
Om stillingen
Stillingen er primært tilknyttet Skejby‑ambulatoriet med vagtforpligtelse i akutmodtagelsen (Skejby) og dagvagt i Gødstrup.
Du vil indgå i afsnittets daglige drift med udredning og behandling af børn i alderen 8-14 år. Udredningsopgaven varetages i samarbejde med de øvrige faggrupper og rummer bl.a. afklarende samtaler, anamneseoptagelse, lægeundersøgelse, diagnostisk interview, tværfaglige konferencer og tilbagemeldinger til familierne. Behandlingsopgaverne er samtaleterapi, medikamentel behandling og samarbejde med familiens netværk bl.a. ved netværksmøder.
Vi vægter en kultur præget af høj faglighed, og et godt og trygt arbejdsmiljø.
Ansættelsesforhold
Ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af yngre læger. Børneattest og gyldig autorisation påkrævet.
Ansøgning: kun internt via nedenstående link. Frist 7. juli 2026; samtaler 9. juli 2026.
Spørgsmål: Kontakt ledende overlæge Merete Juul Sørensen (tlf. 2449 1957) eller ledende psykolog Rune Kappel (tlf. 5117 4584).
Ansøgningsfrist: 7. juli 2026
Ansættelsessamtaler: 9. juli 2026
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1/12-2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Merete Juul Sørensen
2449 1957 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus - Stillingstype
Læge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
65714 - Quick-nr.
493416 - Indrykningsdato
23-06-2026 -
Ansøgningsfrist
07-07-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Merete Juul Sørensen
2449 1957 - Stillingstype
Læge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
65714 - Quick-nr.
493416 - Indrykningsdato
23-06-2026 -
Ansøgningsfrist
07-07-2026