Kvindesygdomme og Fødsler
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Ledende overlæge i tilknytning til lærestolsprofessorat ved Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital
Vi søger en ledende overlæge ved Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital (AUH) pr. 1. februar 2027 eller efter aftale. Stillingen er knyttet til den samtidigt opslåede stilling som klinisk lærestolsprofessor i gynækologi og obstetrik ved Aarhus Universitet (AU): [INDSÆT LINK TIL AU-OPSLAG]
Jobbeskrivelse
Som klinisk lærestolsprofessor ved Kvindesygdomme og Fødsler bliver du en del af afdelingsledelsen og indgår i et tæt samarbejde med cheflægen, chefjordemoderen og chefsygeplejersken om at sikre høj faglig kvalitet, forskning og udvikling inden for kvinders sundhed. Rollen forbinder forskning, klinik og ledelse i en afdeling med stor faglig bredde og væsentlig samfundsmæssig betydning.
Som klinisk lærestolsprofessor har du det overordnede ansvar for forskningsledelsen på tværs af afdelingens faggrupper og subspecialer. Du arbejder for at skabe stærke forskningsmiljøer og udvikle samarbejder mellem Aarhus Universitetshospital, hospitalerne i Region Midtjylland, Aarhus Universitet og nationale samt internationale samarbejdspartnere.
En central opgave bliver at skabe tæt sammenhæng mellem forskning, patientbehandling og organisatorisk udvikling. Du understøtter forskning, der tager afsæt i kliniske udfordringer og patienternes behov, og som bidrager til udviklingen af fremtidens tilbud inden for gynækologi, obstetrik og reproduktiv sundhed. Det omfatter blandt andet digitale løsninger, sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer samt forskning i forebyggelse, social ulighed i sundhed og patientoplevet kvalitet.
Du får desuden en vigtig rolle i udviklingen af afdelingens næste generation af forskere. Du identificerer og udvikler forskertalenter, skaber attraktive karriereveje og sikrer gode rammer for forskning på alle akademiske niveauer. Vi forventer, at du har solid erfaring med vejledning af ph.d.-studerende og motiveres af at understøtte yngre forskeres faglige udvikling og selvstændige karriereforløb.
Endelig forventes du at spille en central rolle i arbejdet med ekstern forskningsfinansiering. Du har blik for fundraising og strategiske partnerskaber og arbejder målrettet for at tiltrække forskningsmidler, der kan styrke afdelingens forskningsmæssige ambitioner og skabe gode rammer for forskning og udvikling inden for kvinders sundhed.
Kvalifikationer
Vi søger en speciallæge i gynækologi og obstetrik med professorbedømt forskningsniveau og en stærk national og international forskningsprofil. Du har erfaring med at lede og udvikle forskningsmiljøer og har blik for, hvordan forskning integreres og implementeres i praksis.
Som fagperson har du et bredt udsyn og interesse for udviklingen af både gynækologi, obstetrik og reproduktiv sundhed. Du arbejder relationelt og samarbejdsorienteret og formår at skabe tillid på tværs af faglige miljøer og organisatoriske grænser.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med ekstern forskningsfinansiering og udvikling af tværgående forskningsinitiativer. Ledelseserfaring er ligeledes en fordel.
Om AUH og Kvindesygdomme og Fødsler
AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret universitetshospital med stærke faglige miljøer og tæt samarbejde med Aarhus Universitet samt nationale og internationale partnere. Med mere end 12.000 medarbejdere er vi en af landets største og mest komplekse sundhedsorganisationer – og samtidig en organisation med betydelig innovationskraft og et tydeligt ledelsesfokus på at forme et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Som afdelingsleder ved AUH indgår du i et strategisk ledelsesrum med reel mulighed for at præge udviklingen.
Kvindesygdomme og Fødsler varetager udredning og behandling af gravide og fødende samt patienter med gynækologiske sygdomme. Afdelingen arbejder i specialiserede teams inden for føtalmedicin, akut obstetrik, medicinske sygdomme i graviditet, almen gynækologi, urogynækologi, endometriose og gynækologisk kræft. I 2025 varetog vi 4.800 fødsler, 13.400 kirurgiske indgreb og 85.000 ambulante besøg.
Afdelingen har cirka 425 engagerede og fagligt stolte medarbejdere og omfatter senge- og familieafsnit, fødeafsnit, klinikker, Aarhus Jordemoderpraksis og Familieambulatoriet. Vi varetager alle højt specialiserede funktioner undtagen fertilitet og samarbejder tæt på tværs af AUH, regionalt og tværsektorielt. Samtidig er vi en forsknings- og uddannelsesaktiv afdeling med professorer, forskere og studerende og en stærk tradition for at koble klinik, forskning og uddannelse.
Hos os møder du et stærkt fællesskab med lavt hierarki, kort afstand mellem ledelse og medarbejdere og en udtalt tværfaglig kultur. Vi har høje ambitioner og arbejder målrettet med kreative og bæredygtige løsninger. Læs mere om afdelingen her.
Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse
Som klinisk lærestolsprofessor bliver du en del af AUH’s afdelingslederkreds og hospitalets strategiske ledelsesfællesskab. Det indebærer et medansvar for at udvikle hospitalet med fokus på sammenhængende patientforløb og et tværgående helhedsperspektiv. Du refererer til sundheds- og hospitalsledelsen. Du kan læse mere om det formelle ledelsesansvar i AUH Ledelsesmodel og Aftale om kliniske professorer på sundhedsområdet i Regin Midtjylland.
Arbejdstiden fordeles som udgangspunkt med 50% forskning og universitære opgaver og 50% klinik, mens opgaver i afdelingsledelsen fordeles ligeligt mellem de to ansættelser. Du ansættes som ledende overlæge på AUH, og løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansættelsen forudsætter gyldig autorisation og tilfredsstillende børneattest.
Forud for ansættelsen gennemføres en skriftlig lægefaglig bedømmelse af ansøgernes kompetencer inden for de syv lægeroller. Kompetencerne dokumenteres i det skema, der indgår i den elektroniske ansøgningsportal.
Du bedes samtidig søge stillingen som klinisk lærestolsprofessor i gynækologi og obstetrik ved Aarhus Universitet (AU): [INDSÆT LINK TIL AU-OPSLAG]. Efterfølgende ansættelse i stillingen som ledende overlæge forudsætter, at du af Institut for Klinisk Medicin, AU, indstilles til det tilknyttede kliniske lærestolsprofessorat.
Ansøgningsfristen er den 23. august 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt slutningen af 2026. Mellem første og anden samtalerunde udarbejdes en personprofil, som du efterfølgende modtager individuel tilbagemelding på.
Tiltrædelse er den 1. februar 2027 eller efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sygeplejefaglig direktør på AUH Mette Bærentsen (mebaer@rm.dk / 5129 0175) eller cheflæge ved Kvindesygdomme og Fødsler Jannie Dalby Salvig (jannsalv@rm.dk / 2461 3389).
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Mette Bærentsen
MEBAER@rm.dk
51290175 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
65750 - Quick-nr.
493505 - Indrykningsdato
25-06-2026 -
Ansøgningsfrist
23-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Mette Bærentsen
MEBAER@rm.dk
51290175 - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
65750 - Quick-nr.
493505 - Indrykningsdato
25-06-2026 -
Ansøgningsfrist
23-08-2026