Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sundhedsplejersker søges til unikke vikariater i Nordgrønland

Til dig, der brænder for det forebyggende arbejde og ønsker tid til familierne, faglig fordybelse og en hverdag med stor selvstændighed.

Vi er ude i god tid og søger engagerede sundhedsplejersker til spændende vikariater i Nordgrønland i 2027.

Uummannaq:

Du bliver tilknyttet Uummannaq Sundhedscenter og varetager sundhedsplejen i byen samt de omkringliggende bygder i tæt samarbejde med den lokale sundhedsplejeassistent.

Upernavik og Qaanaaq

Du bliver tilknyttet Upernavik og Qaanaaq Sundhedscentre og varetager sundhedsplejen i begge distrikter samt de tilhørende bygder. Du arbejder tæt sammen med de lokale sundhedsplejeassistenter, som har et indgående kendskab til familierne og lokalsamfundene.

Begge stillinger er på 40 timer om ugen og omfatter følgende ansættelsesperioder:

·     1. februar – 1. april 2027

·     15. august – 15. november 2027

Perioderne kan rykkes efter aftale

Et job med stor faglig bredde

Som sundhedsplejerske bliver du en central del af den forebyggende indsats for børn og familier.

Du får mulighed for at arbejde selvstændigt og følge familierne gennem barnets første leveår og skolealder.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

·     Hjemmebesøg hos gravide og nybagte familier

·     Forældregrupper og individuel vejledning, ud fra materiale fra MANU

·     Sundhedsplejekonsultationer

·     Sundhedssamtaler med skolebørn

·     Besøg og undervisning i daginstitutioner og skoler

·     Børneundersøgelser og vaccinationer efter det grønlandske børnevaccinationsprogram

·     Tværfagligt samarbejde omkring tidlig indsats og sårbare børn og familier

En hverdag med både faglighed og oplevelser

Stillingerne indebærer rejseaktivitet mellem byer og bygder.

Rejserne er en naturlig del af arbejdet og giver dig mulighed for at bringe sundhedsplejen tæt på familierne – også i de mindre lokalsamfund.

Du får samtidig mulighed for at opleve nogle af Grønlands smukkeste egne og arbejde i et sundhedsvæsen, hvor nærhed, relationer og forebyggelse er i centrum.

Vi søger dig, der:

·     Er uddannet sundhedsplejerske

·     Har erfaring med spæd-, små- og skolebørn

·     Arbejder selvstændigt og struktureret

·     Trives med tværfagligt samarbejde

·     Har lyst til at arbejde i den grønlandske kultur

·     Er fleksibel og har mod på rejseaktivitet mellem byer og bygder

·     Bidrager aktivt til udviklingen af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde

Hvem er vi?

Du bliver en del af engagerede teams på sundhedscentrene, hvor samarbejde, faglighed og nærhed til familierne er omdrejningspunktet.

De lokale sundhedsplejeassistenter bliver dine nærmeste samarbejdspartnere og bidrager med værdifuldt lokalkendskab og kontinuitet i arbejdet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til et spændende samarbejde om at styrke børn og familiers sundhed i Nordgrønland.

Upernavik

Er smukt beliggende op ad et fjeld og en af de nordligst beliggende byer i Grønland. Her bor ca. 3000 indbyggere fordelt i Upernavik by og de tilhørende bygder.

Byen er speciel med sine ni bygder, hvilket betyder at de fleste af borgerne i området bor i bygderne.

Om vinteren kan du bl.a. kører på hundeslæde på isen, opleve nordlyset samt dage hvor solen ikke kommer over horisonten.

I sommermånederne er fiskeri, hvalsafari og sejlture populært. Fra maj til august kan du også opleve midnatssolen.

Qaanaaq

Qaanaaq er Grønlands nordligste by med mørketid om vinteren og sol døgnet rundt om sommeren. Her vil du opleve en helt særlig kultur og lokalsamfund langt fra alt andet.

Her er hundeslæde og nordlys er en del af hverdagen om vinteren, mens sejlads, vandring og isfjeld er din hverdag om sommeren.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. februar - d. 1. april 2027 og d. 15. august - d. 15. november 2027

Ansøgningsfrist: D. 1. august 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Regions Koordinator Jill Jensen tlf.: (+299) 52 52 95 eller på e-mail: jhje@peqqik.gl

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2027
  • Quick-nr.
    493537
  • Indrykningsdato
    25-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2027
  • Quick-nr.
    493537
  • Indrykningsdato
    25-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-10-2026
På baggrund af dette job