Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdelingslæge til Afd. For Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet

Vi søger en speciallæge i neurologi som har lyst til at være en del af arbejdet med at gøre vores afdeling parat til fremtidens sundhedsvæsen. Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme har allerede taget hul på processen med bl.a. bidrag til etablering af en neurologisk afdeling på AHH, etablering af partnerskab med Slagelse og meget mere. Hvis du drømmer om at være en del af en afdeling i rivende udvikling, med høj faglighed og ambitioner, skal du søge en stilling hos os. Sammen skal vi gøre vores afdeling robust, klar til fremtiden og med et solidt tilbud til vores patienter.

Om dig

Du er speciallæge i neurologi med stærke kompetencer indenfor alle lægeroller, og er i særdeleshed kvalificeret som medicinsk ekspert og akademiker, gerne med en organisatorisk forståelse. Du har lyst til at bidrage aktivt til afdelingens og særligt subspecialernes fremtidige udvikling.

Om stillingen 

Du har mulighed for at præge indholdet i stillingen mht. subspeciale-engagement. Du vil derved kunne opbygge subspecialiseret erfaring og viden. Stillingen indeholder mulighed for, at du kan være med til at præge og udvikle afdelingen både medicinsk fagligt og organisatorisk. Du skal være med til at sikre et velfunderet samarbejde på fagligt højt niveau med relevante samarbejdspartnere i andre afdelinger og tilgrænsende specialer.

I stillingen vil indgå vagtfunktion i afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme. Vi har både en cerebrovaskulær vagt med ansvar for hele den akutte stroke behandling, samt en klassisk bagvagtsfunktion.

Supervision og ”bed-side” klinisk undervisning af yngre læger er en integreret del af arbejdet. Du forventes at deltage i klinikkens forskningsprojekter samt administrative og organisatoriske opgaver. 

Om afdelingen 

Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet, udreder og behandler patienter med alle neurologiske sygdomme. Afdelingen er fordelt på to matrikler på hhv. Blegdamsvej og i Glostrup.

Vi har en række forskningsgrupper, der laver både klinisk og basal forskning indenfor de fleste områder af neurologien.

Vi varetager præ- og postgraduat uddannelse for sundhedsvæsenets forskellige faggrupper.

Vi lægger vægt på faglighed, godt samarbejde og arbejdsglæde til gavn for patienterne. Vi prioriterer postgraduat uddannelse og har skemalagt undervisning hver dag i forbindelse med morgenkonference. Afdelingen har et godt arbejdsmiljø og et velfungerende uformelt læringsmiljø. 

Afdelingen har alle de neurologiske subspecialer repræsenteret og varetager specialiserede funktioner for dem alle. På begge matrikler modtager vi neurologiske patienter fra Region Hovedstaden og højt specialiserede patienter fra hele landet.

På Blegdamsvej varetager vi det hyperakutte cerebrovaskulære forløb med trombolyse- og endovaskulær (EVT) behandling, samt almen neurologisk udredning af komplekse patienter. Her har vi også hukommelsesklinik, klinik for bevægeforstyrrelser, epilepsiklinik og neuromuskulær klinik samt et specialambulatorium.

På Glostrup-matriklen har Dansk Hovedpine Center, Multipel Sklerose klinik og Dansk Multipel SkleroseCenter til huse

Kvalifikationer 

  • Speciallæge i neurologi. Videnskabelig erfaring med fx opnået Ph.d. grad er en fordel.
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner, engagement samt erfaring med organisatoriske og administrative opgaver er yderligere kvalificerende. 

Yderligere oplysninger 

Hvis du vil have mere information om stillingen er du velkommen til at kontakte cheflæge Line Lunde Larsen, e-mail: line.sofie.lunde.larsen@regionh.dk / tlf. 2896 1866 eller overlæge Kirsten Svenstrup, kirsten.svenstrup@regionh.dk, tlf. 3545 8805.

Du kan også læse om afdelingen på rigshospitalet.dk og følge os på  instagram: rh_hjerne_nervesygdomme

Din ansøgning skal indeholde en beskrivelse af dine kompetencer indenfor de 7 lægeroller og sendes elektronisk via linket med vedlagt kopi af eksamensbevis og curriculum vitae.  

Ansættelse i hht. overenskomst for speciallæge (Underordnede læger - overenskomst 33.06.1)

Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 30 juli 2026

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 33

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Kirsten Svenstrup
    kirsten.svenstrup@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    269399
  • Quick-nr.
    493545
  • Indrykningsdato
    26-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-07-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Kirsten Svenstrup
    kirsten.svenstrup@regionh.dk
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    269399
  • Quick-nr.
    493545
  • Indrykningsdato
    26-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-07-2026
På baggrund af dette job