Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistenter til intensivt psykiatrisk sengeafsnit SL2
Vi søger social- og sundhedsassistenter pr. 1. september 2026, eller efter aftale.
Vi søger social- og sundhedsassistenter med gode værdier, der sammen med kollegerne tør udfordre fagligheden og som har lyst til at bidrage til udviklingen af psykiatrien.
Hos os vil du få forskellige faggrupper som dine nærmeste kolleger, herunder sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter, lægesekretær, socialrådgiver og læger.
På SL2 er der ikke plads til monofaglige kulturer, men derimod plads til et samarbejde på tværs af professioner. Sammen lytter vi til de forskellige faglige vinkler på de problemstillinger, vi oplever i hverdagen; hvad er de pædagogiske ræsonnementer, hvad er de sygeplejefaglige overvejelser, hvad er de terapeutiske? Er der noget vi har overset hos den enkelte patient, og hvordan sikrer vi os det fulde billede?
Vi har i afsnittet stort fokus på den kliniske kompetenceudvikling samt på den personlige udvikling hos den enkelte. Vi tilbyder derfor en række kurser og uddannelser med henblik på konstant at udvikle fagligheden hos den enkelte, men også hos afdelingen generelt, da vi har en forventning om, at viden er noget man deler og ikke holder for sig selv.
Vi tilbyder
- Grundig introduktion til afdelingen, afsnittet samt kvalitets- og forbedringsarbejdet i afsnittet
- Onboardingprogram og mentorordning
- Godt arbejdsmiljø hvor sikkerhed er i højsædet
- Daglig kollegial sparring/refleksion med udgangspunkt i kerneopgaven
- Trygtræning, trygtemadage
- Supervision
- Tæt samarbejde med afsnitsledelsen omkring udvikling og kvalitetssikring
- Introduktion og oplæring der passer dit erfaringsniveau
- Glade og positive kollegaer der elsker udfordringer og som vægter faglighed højt
- Et personale der er gode til at få bragt smil og humor ind i dagligdagen, og giver plads til hinandens forskelligheder
- Mulighed for relevant kompetenceudvikling
Psykiatrien Vest
Psykiatrien er et speciale hvor 1+1 sjældent er 2. Vi arbejder med komplekse problemstillinger og lige så komplekse mennesker, hvor den samme sygdom kan komme til udtryk på lige så mange måder, som der er patienter.
Der er derfor stor frihed i opgaveløsningen, for at sikre den optimale og korrekte pleje af patienternes sygdom og livssituation.
Når man arbejder i et felt med mange og triste skæbner og livsfortællinger, er sammenhold og tillid til ens kolleger af enorm betydning. Man skal kunne sige fra, når ens personlige grænser bliver overskredet, og der skal være forståelse og respekt over for dette fra ens kolleger. På SL2 lytter vi til hinanden og hjælper hinanden.
I psykiatrien ligger vi derfor stor vægt på, at sikkerheden er på plads og alle medarbejdere modtager den træning de har behov for, for at føle sig trygge i deres arbejde.
Vi arbejder aldrig alene, men er altid inden for visuel eller auditiv afstand af hinanden - ikke fordi vi frygter patienterne, men fordi vi på den måde, sammen, kan observere hinanden og patienterne, og hjælpe patienten med et kontekstskifte eller andet, hvis vi ser behov herfor.
For at have sikkerheden på plads tilbyder vi i psykiatrien ugentlige træninger samt hele temadage dedikeret til netop deeskalering og hvilke metoder vi anvender, hvis vi fejler med dette.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital
Et sted i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d.-studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Rammer for stillingen
Vi søger social- og sundhedsassistenter, 24-32 timer om ugen eller efter aftale, med mulighed for weekendarbejde svarende til hver tredje weekend.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Søren Aksglæde Ellegaard på mail: soae@regionsjaelland.dk
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug samt tilfredsstillende referencer.
Samtaler afholdes i uge 29.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen hører under overenskomsten: Social og sundhedspersonale. Startløn kan ses i nedenstående link.
Gældende overenskomst inkl. trin indplacering kan du se på OK-Portalen, søg på 32031.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Søren Ellegaard
soae@regionsjaelland.dk
51421837 - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
053237 - Quick-nr.
493586 - Indrykningsdato
26-06-2026 -
Ansøgningsfrist
12-07-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Søren Ellegaard
soae@regionsjaelland.dk
51421837 - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
053237 - Quick-nr.
493586 - Indrykningsdato
26-06-2026 -
Ansøgningsfrist
12-07-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Pædagogisk eller sundhedsfagligt personale til Egehuset, Synscenter Refsnæs, Kalundborg
Socialområdet Synscenter Refsnæs | Kystvejen 112A, 4400 Kalundborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
15-06-2026Ansøgningsfrist
15-07-2026 -
Sjællands Universitetshospital - Sterilcentralen i Køge søger sterilassistent til produktionen
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Social- og sundhedsassistentOpslået
16-06-2026Ansøgningsfrist
30-06-2026 -
Social- og sundhedsassistenter til geriatrisk afsnit 03-4, Holbæk Sygehus
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Holbæk | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Social- og sundhedsassistentOpslået
20-02-2017Ansøgningsfrist
01-01-2030 -
Fast nattevagt søges til Brommeparken – SSA, SSH eller relevant faglig profil
Filadelfia | Bromme Østermark 16, 4190 Munke Bjergby
Social- og sundhedsassistentOpslået
18-06-2026Ansøgningsfrist
08-10-2026 -
Social- og sundhedsassistent søges til Filadelfias Bosted ”Stormly” i Juelsminde
Filadelfia | Vejlevej 12-14, Klakring, 7130 Juelsminde
Social- og sundhedsassistentOpslået
08-06-2026Ansøgningsfrist
28-06-2026