Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Bioanalytikere/laboranter med patologierfaring til Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital, afsnit Køge
Er du bioanalytiker/laborant med praktisk erfaring indenfor patologispecialet, med nysgerrighed og mod til at være en central medspiller i vores afdeling ved Sjællands Universitetshospital, i en kultur baseret på et godt arbejdsmiljø og kvalitet i højsæde - med patienten i centrum, så er det måske dig, vi leder efter?
Vores fysiske samling af Region Sjællands Patologiafdeling i nye lokaler på Sjællands Universitetshospital i Køge blev påbegyndt i september 2025. Indflytningen er sket i etaper og næste indflytning igangsættes i september 2026, hvorefter en stor del af afdelingen vil være samlet i Køge. Vi har efter september en satellitfunktion på vores afsnit i Roskilde, som forventes at flytte til Køge i januar 2028, og desuden vores molekylærpatologi på afsnittet i Næstved.
Du vil blive ansat i Køge, hvor vi fra september er repræsenteret ved fire teams: team Frys, team Cyt, team Hist og team Immun. De tre første teams er forankret i forskellige organområder, og fælles for alle teams er et stærkt tværfagligt samarbejde med fokus på både organtyper og funktioner.
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger på 37 timer og uden vagter. Arbejdstiden ligger aktuelt mellem kl. 6.00/6.30 og 15.30. For tre af vores teams vil der være enkelte dage med arbejdstid frem til kl. 16.30/17.00.
Vi tilbyder en fleksibel arbejdstidsplanlægning, så du efter introduktionsforløbet får indflydelse på planlægningen af din arbejdstid inden for de angivne rammer.
Din første tid hos os:
På baggrund af din patologierfaring designer vi i fællesskab et introduktionsforløb med henblik på at tilknytte dig det team, hvor dine kompetencer og interesser passer bedst ift. afdelingens behov. Vi lægger stor vægt på grundig oplæring og høj kvalitet i arbejdet, og forløbet skal sikre, at alle i teamet får et fælles fundament og gode muligheder for at bidrage aktivt.
Vi søger kolleger, der har
- Flere års praktisk erfaring fra en patologiafdeling - med baggrund i cytologiske, histologiske, immunhistokemiske eller frysesnits undersøgelser
- Og samtidigt vægter kvalitet og faglighed højt - til gavn for patienten
-ovenstående er forudsætninger for at komme i betragtning
Har du derudover praksis erfaring fra nogle af følgende områder, hører vi gerne om det
- Fluorescens in situ hybridisering, præparering og mikroskopi/tolkning af fund
- Flowcytometrisk undersøgelse af hæmatologisk materiale – gatingstrategier og fænotypebestemmelser
- Differentialtælling af hæmatologisk materiale
- Screening af cervixcytologiske prøver
- Biokompleks udskæring
Du skal kunne nikke genkendende til følgende sociale kompetencer:
- At tage ansvar for både arbejdsfællesskabet og et godt arbejdsmiljø
- At bidrage aktivt til et stærkt og konstruktivt samarbejde
- At være hjælpsom, initiativrig og samtidig kunne arbejde selvstændigt
- At have en positiv tilgang og trives i forandringer og nye udfordringer
- At tage Ja-hatten på, når det bliver lidt svært
- At bevare overblikket i en travl og omskiftelig hverdag
- At have lyst til at være en del af samt præge vores udvikling
- At møde kolleger med smil, venlighed og respekt
- At trives med fordybelse i opgaver, der kræver præcision og høj rutine
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder et alsidigt job i en afdeling i rivende udvikling, hvor der er fokus på kerneopgaven (den daglige drift), høj faglighed og et stærkt samarbejde. Der er i afdelingen fokus på et godt arbejdsmiljø, præget af medansvar og involvering, med et tæt samarbejde på tværs af faggrupper og afsnit, og med fokus på videndeling, dialog og fælles løsninger. Du får mulighed for personlig og faglig udvikling gennem sparring og opbygning af nye kompetencer inden for patologispecialet.
Patologiafdelingens organisering, profil og uddannelsesansvar
Afdelingen betjener alle regionens hospitaler, praksissektoren, privathospitaler og tandlæger. Vores kerneopgave og fokus er at stille diagnoser af høj faglig kvalitet til rette tid, hvilket danner grundlag for vurdering af sygdomsudvikling, valg af behandling samt forebyggelse.
Patologiafdelingens afdelingsledelse består af en cheflæge og chefbioanalytiker. Patologiafdelingen beskæftiger i alt ca. 185 ansatte, heraf ca. 110 bioanalytikere og laboranter fordelt i afdelingen. Ledelsen af laboratorierne på afdelingens matrikler er pt. fordelt på to overbioanalytikere og to enhedsledere, hvoraf den ene pt. har ledelse på tværs af matriklerne.
Patologiafdelingens forskellige faggrupper arbejder i fællesskab på at give patienterne den bedst mulige diagnostik. Vi lægger stor vægt på det gode samarbejde med høj grad af service og kvalitet, og vi prioriterer forskning, udvikling og uddannelse højt. Afdelingen blev i 2025 fuldt digitaliseret på det histologiske område.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger med tiltrædelse pr. 01.10.26 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale og lokale aftaler mellem dbio og Region Sjælland.
Ansøgningsfrist og samtaler
| Ansøgningsfrist er den 16.08.26. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34-35. Ansøgningen skal indeholde CV, autorisationsbevis, introduktion til dig som person samt lidt ord på din motivation for at søge et job hos os. Skriv gerne din præference for teams og arbejdsopgaver. |
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Overbioanalytiker Helle Kayser Nielsen: 2925 9196
Overbioanalytiker Kim Benedigt Madsen Holbek.: 2044 8402
Enhedsleder Søren Karlskov Hansen: 2420 9884
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Søren Hansen
swkh@regionsjaelland.dk - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge - Stillingstype
Laborant - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
16-08-2026 - Regionens jobnr.
053255 - Quick-nr.
493610 - Indrykningsdato
29-06-2026 -
Ansøgningsfrist
29-07-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Søren Hansen
swkh@regionsjaelland.dk - Stillingstype
Laborant - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
16-08-2026 - Regionens jobnr.
053255 - Quick-nr.
493610 - Indrykningsdato
29-06-2026 -
Ansøgningsfrist
29-07-2026