Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Klinisk assistent med ph.d.-mulighed indenfor fremtidens intelligente patientmonitorering
Klinisk assistent med ph.d.-mulighed indenfor fremtidens intelligente patientmonitorering
Vil du være med til at forebygge alvorlige komplikationer hos patienter? Vil du deltage i udviklingen af et unikt kontinuerligt monitoreringssystem for patienter i eget hjem? Er du en selvstændig og initiativrig forsker, der får ting til at lykkes?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, har vi brug for dig til vores ambitiøse forsknings- og innovationsprojekt.
Vi søger pr. 1. september 2026 eller snarest derefter endnu en klinisk assistent til WARD projektet (Wireless Assessment of Respiratory and circulatory Distress), som udgår fra Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet i samarbejde med førende forskningsinstitutioner i Danmark. WARD udvikler et verdensførende trådløst klinisk supportsystem, der indsamler og informerer om vitale parametre for at forebygge komplikationer inden- og udenfor hospital.
Kvalifikationer
Vi søger en selvstændig og ambitiøs læge, der er god til at samarbejde og koordinere. Det er en fordel, hvis du har gennemført introduktionsuddannelse i anæstesi, kirurgi eller et akut medicinsk speciale. Men det er ikke et krav. Ansættelsen er i første omgang 1-årig, men med mulighed for forlængelse og ambition om at stile mod en selvstændig ph.d.-grad.
Som del af teamet af WARD-ansatte skal du kunne se nye muligheder og være teknisk nysgerrig, samtidig med at du på balanceret vis sikrer, at alle projektdetaljer nås med omhu og til tiden.
Derudover vil der blive lagt vægt på:
- Klinisk erfaring med behandling af akutte komplikationer
- Dokumenteret erfaring med forskning, projektkoordinering og publikationer
- Resultatorienteret og dynamisk arbejdsmentalitet med fokus på samarbejde og innovation
- Eventuel erfaring med protokolskrivning, udførelse af randomiserede kliniske forsøg eller myndighedsgodkendelse af kliniske forskningsprojekter
Om projektet
Vi er i gang med en række nye studier udenfor hospital i WARD-projektet (WARD-HOME), hvor kontinuerlige målinger i patienters eget hjem af kroppens vitale parametre (puls, SpO2, respirationsfrekvens mv.) bearbejdes, fortolkes og kommunikeres i et klinisk supportsystem til sundhedspersonalet på hospitalet. Klinisk forværring kan dermed opdages automatisk i realtid og behandles tidligere, så komplikationer og genindlæggelser forebygges. WARD-systemet er CE-mærket, og allerede nu implementeret på flere hospitalsafdelinger i Europa - og har indsamlet data fra mere end 3000 patienter.
Projektgruppen er på 15 ansatte med sygeplejefaglig, lægefaglig eller teknisk-videnskabelig baggrund (postdocs, ph.d.-studerende, projektsygeplejersker, projektledere og skolarstipendiater). WARD-HOME har en række nuværende og kommende samarbejdspartnere på andre hospitalsafdelinger, KU, DTU og internationalt. Det er vigtigt, at man som klinisk assistent kan indgå i disse strukturer og bidrage til dokumentation af WARD-systemet mål: At være et klinisk supportsystem, som trådløst monitorerer risikopatienter på hospitalsafdelingerne og i eget hjem, så komplikationer opdages hurtigt, forværring undgås, og giver både personale og patienter tryghed.
Aktuelle projektrækker har støtte fra forskellige større fonde og udføres bl.a. i regi af CAG-HOME og det Tekniske Universitetshospital (TUH). Du vil blive primær investigator på gennemførelsen af nogle af de nye afprøvninger, og du vil blive samarbejdspartner med andre specialer og andre digitale løsninger, hvori WARD spiller en rolle for hjemmemonitorering. Derfor er koordination og projektledelse vigtige egenskaber.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer ugentligt og fuldt finansieret i et år med mulighed for forlængelse. Ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst for underordnede læger 33.06.1.
Som ansat i stillingen, vil du formelt være ansat på Bispebjerg Hospital, men vil også være tæt knyttet til Rigshospitalet, inklusive ugentligt fremmøde, og have udgående arbejde på øvrige institutioner og hos samarbejdspartnere.
Ansøgning og kontakt
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til WARD-projektets kliniske ledergruppe:
- Christian S. Meyhoff, forskningsansvarlig overlæge, ph.d., professor, Anæstesiologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Tlf.: 24910542, E-mail: christian.sylvest.meyhoff@regionh.dk
- Eske K. Aasvang, forskningsansvarlig overlæge, dr.med., professor, Anæstesiafdelingen, CKO, Rigshospitalet, Tlf.: 26232076, E-mail: Eske.Kvanner.Aasvang.01@regionh.dk
Frist for ansøgning er senest torsdag den 20. august 2026, med samtaler tirsdag den 25. august 2026. Ansøgninger vurderes løbende.
Læs mere om WARD: https://ward247.org/
Om Anæstesiologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på følgende afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken, Sekretariat og Akutlægebil. Afdelingen har en forskningsenhed med omkring 35 ansatte og forsker i en lang række emner indenfor bl.a. forebyggelse af hjerte- og lungekomplikationer, smertebehandling og intensiv terapi.
Om Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et af hovedstadens store akuthospitaler. Hospitalet på Bispebjerg matriklen blev opført i 1913 og rummer en række historiske og fredede bygninger omgivet af prisbelønnede, parklignende udearealer kendt som de helende haver. Frem mod 2030 udbygges hospitalet som en del af Nyt Hospital Bispebjerg. Udvidelsen omfatter moderne faciliteter og medfører nye spændende arbejdsopgaver inden for blandt andet gynækologi, børneanæstesi og obstetrik. Hospitalet råder allerede nu over parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt. Læs mere om Bispebjerg og Frederiksberg Hospital på hospitalets hjemmeside.
Anæstesiafdelingen på Rigshospitalets Center for Kræft og Organsygdomme
Afdelingen har en årelang tradition i forskning i verdensklasse indenfor optimering af kirurgiske patientforløb. Forskningsenheden består af seniore forskere, ph.d.-studerende, projektsygeplejersker og medicinstuderende. Afdelingen yder anæstesi til højtspecialiseret urologisk, kar- og mave-tarm kirurgi, og er desuden ansvarlig for Rigshospitalets opvågning med mere end 7.000 årlige opvågningsforløb.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Christian Sylvest Meyhoff
christian.sylvest.meyhoff@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstype
Forsker - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269432 - Quick-nr.
493618 - Indrykningsdato
29-06-2026 -
Ansøgningsfrist
20-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Christian Sylvest Meyhoff
christian.sylvest.meyhoff@regionh.dk - Stillingstype
Forsker - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269432 - Quick-nr.
493618 - Indrykningsdato
29-06-2026 -
Ansøgningsfrist
20-08-2026