Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Oversygeplejerske søges til Geriatrisk afsnit, SUH, Nykøbing F.

Stillingen opslås som led i omstruktureringer i forbindelse med Sundhedsreformen samt regions- og afdelingsfusioner, hvor vi arbejder målrettet på at etablere en stærk og sammenhængende organisation.

Vi søger en engageret og nærværende oversygeplejerske til Geriatrisk afsnit, SUH Nykøbing F. Du skal kunne se dig selv i SUH´s værdier: Ordentlighed, følgeskab, fællesskab og nytænkning, og du skal have lyst til at blive en del af en skøn medarbejdergruppe og et stærkt alsidigt ledelsesteam.

Vi omstrukturerer og gør klar til de opgaver, der kommer i forbindelse med Sundhedsreformen samt regions- og afdelingsfusioner, og søger derfor én med stærke lederkompetencer. Du vil organisatorisk være en del af en duoledelse sammen med en erfaren oversygeplejerske. Derudover vil du organisatorisk indgå i afsnitsledelse med ledende overlæge og have et tæt samarbejde med afdelingens souschef.

Sammen skal I skabe et ledelsesteam med flere perspektiver på arbejdsopgaverne, og have et tæt samarbejde omkring udvikling, drifts- og personaleledelse på tværs i afsnittet.

Dine primære opgaver i ledelsesteamet vil tage udgangspunkt i sengeafsnittet med faglig udvikling og forbedringsprojekter.

Om Geriatrisk afsnit

Geriatrisk afsnit hører under Medicinsk Afdeling og består af:

  • Geriatrisk sengeafsnit med 27 senge fordelt på to niveauer
  • Geriatrisk ambulatorium

I teamet har I ledelsesansvar for ca. 45 dedikerede medarbejdere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og en diætist.

Sengeafsnittet behandler primært geriatriske patienter, apopleksipatienter samt patienter med nefrologiske og endokrinologiske lidelser. Arbejdet foregår i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, terapeuter og diætister, understøttet af daglige tavlemøder og høj faglighed.

Vi har tæt samarbejde med pårørende og primær sektor, da mange af vores patienter har brug for koordinering og planlægning af sygepleje og hjemmepleje ved udskrivelsen.

Fra januar 2027 deles Medicinsk Afdeling. Fremadrettet bliver Geriatrisk afsnit en del af den selvstændige afdeling for specialet ældresygdomme og den borgernære sundhed i Nykøbing F. og Køge. Som oversygeplejerske vil du få en fremtrædende rolle i omstruktureringen og organiseringen af de nye opgaver, der kommer i forbindelse med regionsfusion og sundhedsreform.

Lederrollen

Ledelsesopgaven indeholder personaleledelse, forandringsledelse og strategisk ledelse som særligt vigtige områder. Herudover er du sammen med den øvrige afsnitsledelse ansvarlig for enhedens økonomi og data samt et godt arbejdsmiljø.

Vi vægter derfor gode kommunikations- og samarbejdsevner samt et kreativt mindset som basis for din ledelse. Du skal være med til at synliggøre og udvikle dit personales kompetencer til gavn for patienterne.

Du skal være tilgængelig – i særdeleshed for dine medarbejdere, så de kan gå til dig med eventuelle udfordringer i hverdagen, hvorefter I løser dem i fællesskab. Du skal have et overblik over den organisatoriske planlægning af såvel dine egne som dit personales arbejdsopgaver og fordeling.

Dine ansvarsområder

  • Daglig ledelse af og koordinering i sengeafsnittet
  • Fokus på trivsel, udvikling og arbejdsmiljø for personalet
  • Sikring af faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb
  • Udvikling og implementering af strategier og faglige tiltag
  • Deltage aktivt i ledelsesteamet

Din profil

Vi søger en oversygeplejerske, som:

  • Har ledelseserfaring med relevant lederuddannelse (diplom/master) – eller lyst til at tage en
  • Er visionær og går forrest i en forandringspræget organisation
  • Kan sikre optimal udnyttelse af ressourcer, så afdelingen kan levere effektive og sammenhængende patientforløb og effektiv drift
  • Trives med synlig og nærværende ledelse, hvor vi er tæt på medarbejderne
  • Har stærke relationelle kompetencer og en inddragende ledelsesstil
  • Vægter ordentlighed, følgeskab, fællesskab og nytænkning højt
  • Kan sætte retning og skabe klarhed i en kompleks hverdag
  • Er udviklingsorienteret og engageret i faglig kvalitet og omsorgskultur
  • Har talent for og gerne erfaring med at arbejde med data og datastyring

Vi tilbyder

  • En spændende lederstilling med primært fokus i sengeafsnittet
  • Et grundigt onboardingprogram
  • Et stærkt og erfarent ledelsesteam med plads til sparring og idéudveksling
  • En afdeling i udvikling med plads til faglige ambitioner
  • Løbende mulighed for uddannelse og kompetenceudvikling
  • En dedikeret medarbejdergruppe med høj faglig stolthed og godt arbejdsmiljø
  • Tæt samarbejde med Medicinsk Afdelings øvrige ledere – herunder 10 oversygeplejersker, to sundhedsadministrative ledere og ledende overlæger.
  • Tæt samarbejde med vores chefsygeplejerske, som vi sparrer og mødes med ugentligt i vores ledergruppe

Løn- og ansættelses forhold følger gældende overenskomst for ”Sundhedskartellet ledere”.

Kontakt gerne oversygeplejerske Suzette Kuszon, Jane Aspe eller chefsygeplejerske Else Dueled for spørgsmål til stillingen og en uformel snak om stillingen og samarbejdet.


Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
  • Kontaktperson
    Else Dueled
    edk@regionsjaelland.dk
    93567008
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    053168
  • Quick-nr.
    493622
  • Indrykningsdato
    24-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Else Dueled
    edk@regionsjaelland.dk
    93567008
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    053168
  • Quick-nr.
    493622
  • Indrykningsdato
    24-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Oversygeplejerske til akut kirurgisk sengeafsnit og ambulatorier

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Holbæk  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Ledende sygeplejerske

Opslået
22-06-2026

Ansøgningsfrist
16-07-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Daglig leder søges til Trombose- og AK-Centret i Næstved

Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved  |  Ringstedgade 39, 4700 Næstved
Ledende sygeplejerske

Opslået
03-06-2026

Ansøgningsfrist
16-08-2026