Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Overergoterapeut til Afdeling for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet-Blegdamsvej

Overergoterapeut til Afdeling for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet-Blegdamsvej

Vil du stå i spidsen for et stærkt ergoterapeutisk team på Rigshospitalet?

Er du en nærværende, synlig og handlekraftig leder med gode relationelle kompetencer, der motiveres af at skabe retning, stærke faglige miljøer og et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere trives og lykkes?

Så er det måske dig, vi søger som overergoterapeut til vores engagerede ergoterapeut team på Rigshospitalet.

Hos os får du en central rolle i at balancere drift, udvikling og trivsel – og i at skabe en hverdag, hvor både faglig kvalitet, samarbejde og menneskelige relationer går hånd i hånd.

Vi søger en overergoterapeut til en fast stilling pr. d. 1/10 eller snarest derefter til at lede et team af 18 fagligt stærke og engagerede ergoterapeuter, herunder en udviklingsergoterapeut som du danner tæt, fagligt makkerskab med.

Teamet af ergoterapeuter varetager behandlingen af både indlagte og ambulante indenfor en lang række af specialer som blandt andet hånd- og ortopædkirurgi, øre-næse-halskirurgi, pædiatri, onkologi, flere neurologiske specialer, samt fire intensivafdelinger. Du får mulighed for at arbejde med bredden af ergoterapi på Rigshospitalet.
 

Om teamet

Du får ansvaret for et team, som gennem de seneste seks år har udviklet sig markant og været med til at sætte ergoterapien på dagsordenen på Danmarks største hospital. Ergoterapeuterne i teamet er engagerede og fagligt ambitiøse. De brænder for at gøre en forskel for de patientgrupper, der behandles på Rigshospitalet, og bidrager hver dag med stor energi og høj faglighed.  Det er et team med høje faglige ambitioner og et stærkt sammenhold, hvor man hjælper hinanden, fejrer succeserne og værdsætter en hverdag med humor, nærvær og plads til at have det sjovt sammen.

Tværfagligt samarbejde er en naturlig del af teamets arbejde på de mange afdelinger i hele huset.

For nylig har vi igangsat en fokuseret indsats for at styrke de ergoterapeutiske tilbud til patienter, der er indlagt på afdelinger, hvor der ikke er faste ergoterapeuter tilknyttet. Målet er at sikre en mere tydelig, ensartet og rettidig ergoterapeutisk indsats til de patienter, der har behov for den. Vi forventer, at indsatsen både vil styrke den faglige kvalitet og bidrage til større arbejdsglæde og tilfredshed med opgaveløsningen.


Samarbejde
Som overergoterapeut er du tæt på den daglige drift. I tæt samarbejde med teamet sikrer du den daglige prioritering og opgaveløsning via faglig ledelse.

Du har et tæt og koordineret samarbejde med teamets udviklingsergoterapeut. Sammen er I ansvarlige for at understøtte udviklingen af ergoterapeuternes kompetencer, samt at implementere ny viden til teamet. Ligeledes er der samarbejde med afdelingens forskergruppe, herunder forskningsansvarlig ergoterapeut. I hverdagen vil du desuden have et tæt samarbejde med matriklens overfysioterapeuter.

Du bliver en del af vores ledelsesteam fordelt på afdelingens to matrikler bestående af to chefterapeuter, fire overfysioterapeuter og to overergoterapeuter, inklusiv dig.

Ledelsesfagligt samarbejde og sparring prioriteres højt. Der holdes faste ledelsesteammøder, og i overterapeutgruppen holdes der overterapeutmøder på matriklen og på tværs af matriklerne. Emnerne spænder bredt mellem strategi, drift og udvikling. Du får en mentor fra ledelsesteamet, som understøtter din onboarding og introduktion til ledelsesopgaven i afdelingen.

På matriklen er overterapeuterne ansvarlig for matriklens daglige drift og udviser fælles ansvar for alle teams og stabsfunktioner, så afdelingen fremstår som en samlet enhed.

Vi forventer et aktivt samarbejde omkring ergoterapi på tværs af matrikler mellem dig og overergoterapeuten på Glostrup matriklen. Både hvad angår faglig udvikling, personale, samt koordinering af indsatser på tværs af matriklerne.

Du vil indgå i samarbejde med Rigshospitalets afdelinger og samarbejdsfora på tværs af regionen og sektorer. Du skal derfor kunne trives i det tværgående samarbejde og er opsøgende i relationen til både kolleger på hospitalet og samarbejdspartnere i kommuner og øvrige sektorer.

 

Om dig
Vi søger en overergoterapeut, der er uddannet ergoterapeut og har interesse for ledelse og har organisationsforståelse. Du kan enten være ny i lederrollen eller have erfaring – det vigtigste er, at du har motivationen og evnen til at udvikle dig som leder.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med – eller lyst til at arbejde med – projektledelse, da teamet arbejder med udviklingsinitiativer, prøvehandlinger og løbende evalueringer. Vi ser gerne, at du har en analytisk forståelse, da vi har et ønske om at arbejde med datadrevet ledelse.

Du motiveres af at skabe retning, sammenhæng og et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere trives og udvikler sig. Du er visionær, kan holde overblik, tænke kreativt med begrænsede ressourcer, er modig og fastholdende. Du er nysgerrig på ledelsesopgaven og arbejder aktivt med at udvikle din egen lederrolle.

Som leder:

  • møder du medarbejderne med respekt, nærvær og forståelse for både deres faglighed, arbejdsliv og privatliv
  • har du blik for den enkelte medarbejders styrker og bidrager til deres udvikling og trivsel med tillidsbaseret ledelse
  • tager du ansvar for den daglige drift og hjælper med at prioritere opgaver i en travl hverdag
  • arbejder du struktureret og følger op på aftaler og indsatser og står på mål for dine beslutninger både i teamet, afdelingen og på hospitalet
  • tør du gå ind i svære situationer og håndtere uenigheder på en konstruktiv måde
  • arbejder du med at skabe og understøtte evidensbaseret praksis
  • formår du at indtænke ergoterapi i nye og eksisterende tværfaglige kontekster
  • er du tydelig i din kommunikation og formår – med integritet og gode relationelle kompetencer – at skabe følgeskab.

Om os
Afdeling for Ergo- og Fysioterapi er beliggende på to matrikler, Glostrup og Blegdamsvej. Afdelingen er organiseret i 7 teams med to ergoterapeutiske teams, et på hver matrikel, og de øvrige 5 er fysioterapeut teams. Vi samarbejder matriklerne imellem indenfor mange områder. Samarbejdet foregår både ift. konkrete patientforløb og i formelle udvalg. Der er ansat 135 ergo- og fysioterapeuter, 2 forskningsterapeuter, 1 seniorforsker, 7 udviklingsterapeuter, specialeansvarlige i alle teams, 4 kliniske undervisere og 5 i servicegruppen.  

Supervision og feedback er en integreret del af vores kultur og anvendes aktivt som læringsredskaber på flere niveauer. Det styrker både refleksionen over egen praksis og bidrager til høj kvalitet og løbende kompetenceudvikling.

Vi er særligt stolte af vores strukturerede arbejde med ’Model for faglig ledelse og kompetenceudvikling’, som er afdelingens fundament for faglig ledelse, kompetenceudvikling og kvalitetsarbejde. Vi prioriterer tid til udvikling og har modet til løbende at stoppe op og evaluere vores egen praksis – alt sammen med henblik på at arbejde med læring og udvikling af praksis.

For yderligere information se afdelingens hjemmeside:  Rigshospitalet - Afdeling for Ergo- og Fysioterapi

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer med ansættelse pr. 1/10 2026 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Dette kan findes på linket: https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspx

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist er d. 25/8. Vi afholder samtaler d. 2/9, og evt. d. 3/9, og 2. samtale d. 8/9.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til:
Chefterapeut Therese Dahl, mail: therese.vitthoefft.dahl@regionh.dk, tlf.: 41 17 05 55
Overergoterapeut Lisette Dolling, mail: lisette.dolling@regionh.dk, tlf.: 38 63 32 10

Ansøgningsprocedure
Ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og evt. øvrige relevante dokumenter sendes online via link (i stillingsopslag) her på siden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Therese Vitthøfft Dahl
    therese.vitthoefft.dahl@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    269435
  • Quick-nr.
    493623
  • Indrykningsdato
    29-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Therese Vitthøfft Dahl
    therese.vitthoefft.dahl@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Ledende ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    269435
  • Quick-nr.
    493623
  • Indrykningsdato
    29-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2026
På baggrund af dette job