Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Ufaglært serviceassistent til Sterilcentralen, SUH Nykøbing F.

Vil du arbejde med hygiejne, teknik og kvalitetssikring? Er du grundig, ansvarsfuld og fleksibel?

Så er vi 14 dedikerede medarbejdere i Sterilcentralen der søger en kollega fra 01. september eller efter aftale.

Sterilcentralen er en del af Anæstesiologisk afdeling, som også består af et intensiv-, opvågnings-, operations- og anæstesiafsnit.

Vores primære opgave er at genbehandle de kirurgiske instrumenter, der anvendes på operationsgangen, fødegangen og i ambulatorierne. Vores arbejde består i kvalitetskontrol og at sikre sterilitet, sporbarhed og vedligehold af instrumenterne samt kontrol af de maskiner vi betjener. Vi har derfor et tæt samarbejde med afdelingerne, teknisk afdeling samt vores leverandører.

Udover hele genbehandlingsdelen har vi også et depot, hvor vi pakker vogne med instrumenter og engangsartikler til udvalgte operationer. Desuden leverer vi sterile engangsartikler til udvalgte afdelinger.

Vi prioriterer et højt serviceniveau for at sikre flowet og levere de rette produkter af høj kvalitet, rettidigt til afdelingerne. Instrumenter og varer afhentes og leveres på afdelingerne, ligesom vi selv varetager rengøringen i eget afsnit.

Vi søger en engageret og fleksibel kollega, der er interesseret i en afvekslende hverdag, hvor man veksler mellem funktionerne. Det kræver en god fysik, idet der arbejdes med en del tunge forflytninger, ligesom man står og går meget i løbet af dagen. Desuden kræver det, at du er struktureret, kan skabe overblik og prioritere i spidsbelastede situationer.

Hos os er der fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø med en åben dialog og anerkendelse af hinanden i samarbejdet. Der er hele tiden gang i mange nye spændende projekter. Vi prioriterer derfor kompetenceudvikling af hver enkelt medarbejder, så vi kan inspirere hinanden og sammen udvikle vores afsnit og matche de krav, der stilles til en sterilcentral i fremtiden også.

Vi har ressourcepersoner indenfor bl.a. hygiejne, forflytning, IT sporbarhedssystemet T-Dok, depotfunktion og varebestilling, mentor, apparatur og validering samt arbejdsmiljø.

I stillingen planlægges en grundig og individuelt tilrettelagt oplæring i specialet, med udgangspunkt i din viden og kompetencer, og du ansættes som ufaglært serviceassistent, men der er uddannelsesforpligtelse til uddannelsen som erhvervsuddannet serviceassistent med speciale i hospital inden udgangen af dit 2. ansættelses år. Ligeledes forventes det, at du på sigt tager et sterilassistent kursus, når du har opnået en grundlæggende erfaring i specialet.

I Sterilcentralen arbejder vi fra mandag til fredag i tidsrummet mellem kl. 6-19 i henholdsvis dagvagter og senvagter (mødetiderne er aktuelt hhv. kl.6-14, kl.7-15, kl.10-18 eller kl.11-19). Dertil vil der forekomme enkelte planlagte dagvagter på lørdage, søndage eller helligdage hen over året, idet vi max må holde lukket 2 dage ad gangen af hensyn til operationskapaciteten. Der kan også forekomme enkelte tilkald udenfor åbningstid i akutte situationer.

Hos os kan du forvente:

  • Oplæring i afsnittet med mentorordning.
  • En del af et dedikeret team, som har fokus på høj faglighed og udvikling.
  • Et arbejdsmiljø med humor og hvor alle tager ansvar og hjælper hinanden.
  • Et afsnit, der arbejder med forbedring af bl.a. kvalitet, hygiejne og arbejdsgange.
  • Faglig sparring med erfarne kolleger.
  • Løbende undervisning i håndtering af produkter, instrumenter og maskiner.
  • Skiftende flow og arbejdsopgaver.
  • Serviceassistent uddannelsen.
  • Sterilassistent uddannelsen.
  • At blive en del af en arbejdsgruppe, der varetage specifikke nøglefunktioner.

Vi ønsker en kollega der

  • Er interesseret i at varetage funktioner indenfor både genbehandling, lager, transport og rengøring i eget afsnit.
  • Evt. har erfaring fra andre job med lignende kompetencer indenfor eks. instrumenthåndtering, hygiejne, kvalitetssikring, lager og logistik.
  • Har gode IT-kundskaber og teknisk flair.
  • Er fleksibel, engageret og ansvarsfuld.
  • Bidrager til et godt samarbejde og har en positiv tilgang til forandringer og det at lære nyt.
  • Taler, læser og forstår dansk.
  • Har en god og stabil fysik.
  • Har et godt overblik og er i stand til at kunne strukturere og prioritere opgaverne ved spidsbelastninger.

Vi holder ansættelsessamtaler mandag d. 13.07.26.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
  • Kontaktperson
    Catrine Clausen
    ccu@regionsjaelland.dk
    56 51 58 78
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstype
    Serviceassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    053173
  • Quick-nr.
    493634
  • Indrykningsdato
    29-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-07-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Catrine Clausen
    ccu@regionsjaelland.dk
    56 51 58 78
  • Stillingstype
    Serviceassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    053173
  • Quick-nr.
    493634
  • Indrykningsdato
    29-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-07-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vær med der, hvor det virkelig gælder - serviceassistenter Nykøbing Falster

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Serviceassistent

Opslået
25-06-2026

Ansøgningsfrist
25-07-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Hospitalsserviceassistent

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Serviceassistent

Opslået
23-06-2026

Ansøgningsfrist
31-07-2026