Region Sjælland
Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Uddannelsesansvarlig sygeplejerske
Uddannelsesansvarlig sygeplejerske – Akutafdelingen SUH Nykøbing F.
Vil du være med til at forme fremtidens akutsygepleje?
I Akutafdelingen søger vi en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, der brænder for klinisk uddannelse, faglig udvikling og ledelse af læring.
Som uddannelsesansvarlig sygeplejerske får du en central rolle i udviklingen af afdelingens kompetencer og læringskultur. Du bliver ansvarlig for specialuddannelsen i akutsygepleje og får samtidig en strategisk funktion i arbejdet med at udvikle medarbejdere, styrke den sygeplejefaglige kvalitet og sikre, at ny viden omsættes til klinisk praksis.
Du arbejder tæt sammen med afdelingsledelsen, oversygeplejerskerne, kliniske vejledere, uddannelsesinstitutioner og øvrige nøglepersoner om at skabe de bedste rammer for læring og kompetenceudvikling.
Dine ansvarsområder
Du får det overordnede ansvar for specialuddannelsen i akutsygepleje og bliver en drivkraft i afdelingens samlede uddannelses- og udviklingsindsats.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Ledelse, planlægning, koordinering og kvalitetssikring af specialuddannelsen i akutsygepleje.
- Udvikling af en stærk lærings- og feedbackkultur i Akutafdelingen.
- Planlægning og gennemførelse af undervisning, simulation og kompetenceudviklingsaktiviteter.
- Sparring og vejledning af kursister, kliniske vejledere, ressource personer og ledere.
- Implementering af nationale anbefalinger, kliniske retningslinjer og ny evidens i uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter.
- Bidrage til strategisk kompetenceudvikling og talentudvikling i afdelingen.
- Deltagelse i kvalitetsudvikling, patientsikkerhedsarbejde samt forsknings- og udviklingsprojekter.
- Samarbejde med hospitalets øvrige uddannelsesfunktioner og eksterne samarbejdspartnere om udvikling af den sundhedsfaglige uddannelse.
Vi søger dig, der
- Er autoriseret sygeplejerske.
- Har gennemført specialuddannelsen i akutsygepleje.
- Har en relevant akademisk uddannelse på kandidat- eller master niveau, eller du er i gang med dette.
- Har solid klinisk erfaring fra en akutafdeling eller anden akut funktion.
- Har dokumenteret erfaring med undervisning, vejledning og kompetenceudvikling.
- Kan arbejde strategisk og omsætte organisatoriske mål til konkrete lærings- og udviklingsaktiviteter.
- Har interesse for kvalitetsudvikling, implementering og evidensbaseret praksis.
- Er en synlig og inspirerende faglig rollemodel, der skaber engagement og udvikling.
- Trives med at samarbejde på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer.
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en ambitiøs akutafdeling, hvor faglighed, læring og udvikling er en integreret del af hverdagen.
Du får:
- En nøglefunktion med stor indflydelse på udviklingen af afdelingens kompetencer.
- Mulighed for at sætte retning for specialuddannelsen i akutsygepleje.
- Tæt samarbejde med en engageret ledelse og dygtige kliniske kolleger.
- Mulighed for at arbejde med uddannelse, simulation, kvalitetsudvikling, implementering og klinisk udvikling.
- Gode muligheder for fortsat faglig og personlig udvikling.
- onboarding til akutafdelingen og dine funktioner.
Vi ønsker at skabe et læringsmiljø, hvor medarbejdere udvikler sig gennem refleksion, tværfagligt samarbejde og evidensbaseret praksis – til gavn for både patienter og kolleger.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Ansøgning
Har du lyst til at være med til at sætte retning for uddannelse og kompetenceudvikling i en akutafdeling med høje faglige ambitioner, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Tom Hansen, på tlf. 2370 2830
Løn og ansættelsesvilkår
- I henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR
- I Akutafdelingen kan man have direkte kontakt med børn under 15 år. Derfor indhenter vi som standard §36-børneattest inden ansættelsen
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. -
Kontaktperson
Tom Hansen
tjha@regionsjaelland.dk
56516901 - Adresse
Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F - Stillingstyper
Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion, Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
053257 - Quick-nr.
493648 - Indrykningsdato
29-06-2026 -
Ansøgningsfrist
16-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. - Adresse
Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F -
Kontaktperson
Tom Hansen
tjha@regionsjaelland.dk
56516901 - Stillingstyper
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
053257 - Quick-nr.
493648 - Indrykningsdato
29-06-2026 -
Ansøgningsfrist
16-08-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Bliv Interventionsteam-medarbejder (IVT) i Psykiatrien Øst – vær med til at forebygge vold, reducere tvang og skabe tryghed
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
05-06-2026Ansøgningsfrist
31-07-2026 -
Vi opnormerer for at styrke arbejdet med integreret dobbeltdiagnose behandling i vores F-ACT teams i Distriktspsykiatrien i Køge
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Sygehusvej 25, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
15-06-2026Ansøgningsfrist
08-07-2026 -
Sygeplejerske til øvre kirurgisk afsnit
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
02-06-2026Ansøgningsfrist
02-07-2026 -
Vi skal skabe et bedre og mere sammenhængende behandlingstilbud til patienter, indlagt i somatikken, med psykiske lidelser, vil du med om bord?
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Sygehusvej 25, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
08-06-2026Ansøgningsfrist
01-07-2026 -
Konsultationssygeplejerske fra almen praksis søges til regionsdrevet klinik i Mørkøv
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Holbæk | Ringstedvej 7A, 4440 Mørkøv
SygeplejerskeOpslået
07-05-2026Ansøgningsfrist
31-07-2026