Region Syddanmark

Region Syddanmark

Engparken 1, 7200 Grindsted

Overlæge til Hjertemedicinsk Ambulatorium på Friklinikken i Grindsted

Ønsker du et arbejde med høj grad af fleksibilitet og samtidig blive en del af et fagligt kompetent miljø med korte beslutningsveje? Vi søger en overlæge til Hjertemedicinsk Ambulatorium med tiltrædelse 1. december 2026 eller efter aftale.

Om Hjertemedicinsk Ambulatorium
I ambulatoriet udfører vi udredning af kardiologiske lidelser med ekkokardiografi, døgnblodtryksmåling, arbejds-EKG og hjerterytmemonitoreringer. Vi tilstræber sammedagsudredning og således et ambulant forløb med en hurtig afklaring af patientens symptomer. Vi samarbejder tæt med regionens øvrige kardiologiske afdelinger, når et udredningsforløb giver anledning til et fortsat behandlingsforløb.
Stillingen er vagtfri. Der er mulighed for en fleksibel ordning vedr. timeantal.

Ansvar og hovedopgaver
Din hovedopgave er diagnostisk udredning af patienter med hjerte- og karsygdomme. Såfremt et udredningsforløb medfører et behov for efterfølgende kardiologisk behandling viderehenviser vi til regionens øvrige kardiologiske afdelinger. Du skal således være indstillet på og i særdeleshed have interesse i selve udredningsforløbet.
Stillingen indebærer en høj grad af patientkontakt, som bl.a. beror på fælles beslutningstagning. Opgaverne løses i et tværfagligt og ligeværdigt samarbejde med Friklinikkens øvrige sundhedspersonale.

Erfaring og kompetencer
Du er speciallæge i kardiologi. Som person lægger vi vægt på, at du:

  • er en selvstændig igangsætter og har lyst til at arbejde selvstændigt
  • tager ansvar for fagområdets opbygning og drift
  • brænder for at skabe resultater, så vi fastholder vores effektivitet
  • trives i en flad struktur og har tværfaglige samarbejdsevner, herunder kan være medvirkende til at udvikle området i et samarbejde med afdelingens øvrige personale

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende arbejde med stor medindflydelse
  • Et arbejde med stor patientkontakt
  • Gode og engagerede kollegaer
  • Et ambulatorium i udvikling og en arbejdsplads med plads til nysgerrighed, åbenhed og fleksibilitet

Om Friklinikken
Friklinikken er en offentlig institution under Region Syddanmark. Fysisk er vi placeret på Grindsted Sygehus.

Friklinikkens kerneopgave er at tilbyde patienter undersøgelse og behandling inden for ventetidsrettighederne og levere sundhedsydelser af høj kvalitet. Vi tilstræber en anerkendende og imødekommende tilgang til vores patienter og deres pårørende. Vi er meget opmærksomme på at have et godt arbejdsmiljø og tillægger det stor værdi. Fælles fokus på kerneopgaven sikrer, at vi hjælper hinanden internt og på tværs til at give patienterne effektive forløb med kvalitet og tryghed.

Vi er ca. 100 engagerede og kompetente medarbejdere, der hele tiden arbejder ud fra det aktuelle behov for sundhedsydelser. Se mere på vores hjemmeside www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Du er velkommen til at kontakte Klinikchef Torsten Wentzer Licht på telefon 29258387 eller mail Torsten.Wentzer.Licht@rsyd.dk for nærmere oplysninger.

Ansøgningsfrist søndag d. 2. august 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes medio august 2026.
Tiltrædelse 1. december 2026 eller efter aftale.

Vi henstiller til, at du søger elektronisk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus, Friklinikken
  • Kontaktperson
    Torsten Wentzer Licht
    torsten.wentzer.licht@rsyd.dk
  • Adresse
    Engparken 1, 7200 Grindsted
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    236199
  • Quick-nr.
    493662
  • Indrykningsdato
    29-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus, Friklinikken
  • Adresse
    Engparken 1, 7200 Grindsted
  • Kontaktperson
    Torsten Wentzer Licht
    torsten.wentzer.licht@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    236199
  • Quick-nr.
    493662
  • Indrykningsdato
    29-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Overlæge til interventionel iskæmi/PCI-vagt i Hjertemedicinsk afdeling B, OUH

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Overlæge  |  Intern medicin: Kardiologi

Opslået
10-06-2026

Ansøgningsfrist
09-08-2026