Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Afdelingslæge/overlæge til distriktspsykiatrien for ældre, Psykiatrien i Slagelse


Vi mangler en afdelingslæge/overlæge til vores distriktspsykiatri for ældre. Vil du være en del af en moderne psykiatriorganisation, der har ambitioner om høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb – så læs videre.

I distriktspsykiatri for ældre udreder og behandler vi borgere på 70 år og derover med nyopståede psykiske sygdomme. Desuden modtager vi personer i alle aldersgrupper, der både har en demenssygdom og psykiatriske problemer. Vi modtager patienter fra Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Sorø og Ringsted kommuner.

Du vil indgå i et velfungerende F-act team bestående af sygeplejersker, sekretærer, socialrådgiver og psykolog.

Vi synes selv vi tilbyder et spændende job og vi håber, at du sammen med teamet i Distriktspsykiatrien, vil være med til at give patienterne en god behandling.

Vi lægger vægt på en kultur præget af dialog og respekt. Vores ambulatorium er kendetegnet ved stor fællesskabsfølelse, sammenhold og tværfaglighed i opgaveløsningen. Teamet har stor motivation til at udvikle og forbedre patientforløb og sørge for, at patienterne oplever, at de bliver hjulpet og støttet også med inddragelse af tværfaglige ressourcer. Gruppen er præget af en høj grad af gensidig respekt på tværs af faggrupper.

Vi arbejder med udviklingen af en recoveryorienteret psykiatri med brugerinddragelse på alle niveauer og sammenhæng i alle patientforløb. En psykiatri, hvor patienterne gerne vil modtage behandling, og medarbejderne gerne vil arbejde.

Du prioriterer dialog og samarbejde med patienter og pårørende og får en arbejdsplads med engagerede kollegaer, god mulighed for indflydelse på egne opgaver og rig mulighed for at påvirke teamets arbejde med gode ideer. Du har fokus på et godt arbejdsmiljø med nærvær og arbejdsglæde.

Vi søger en speciallæge med bred klinisk erfaring og interesse for gerontopsykiatri.

Som afdelingslæge/overlæge vil du få det lægefaglige ansvar for behandlingen af ca. 170 patienter i DP Ældre. Arbejdet omfatter ambulante konsultationer, hjemmebesøg og plejehjemsbesøg samt et tæt samarbejde med kommuner, almen praksis og øvrige hospitalsafdelinger.

Patientgruppen er kendetegnet ved komplekse psykiatriske lidelser kombineret med betydelig somatisk komorbiditet, hvorfor erfaring med diagnostik og behandling i spændingsfeltet mellem psykiatri og somatik vægtes højt.

Vi søger en speciallæge med gode kompetencer inden for klinisk beslutningstagning, koordinering af komplekse patientforløb samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Vi lægger vægt på, at du trives med selvstændigt ansvar, har gode samarbejdsevner og motiveres af at skabe sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Du vil indgå i et erfarent tværfagligt miljø med mulighed for løbende faglig sparring med afdelingens speciallæger i psykiatri.

Busordning:

Psykiatrien Vest har en busordning mellem København og Psykiatrisygehuset i Slagelse. Bussen kører på alle hverdage og er rettet mod læger, specialpsykologer og psykologer under specialuddannelse i psykiatri. En del af transporttiden indgår i arbejdstiden, og der er en afgift pr. tur.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:

En organisation i udvikling med ca. 520 ansatte. I Vest er der hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har derudover specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og arbejder specielt tæt sammen med Holbæk og Slagelse sygehuse. Psykiatrien Vest har egen forskningsenhed med en professor i klinisk farmakologi og flere ph.d.-studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der bl.a. skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner og politi. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang og her er samarbejdet med somatikken også vigtigt. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, høj faglighed, etik og uddannelse. Dertil kommer målet med at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for vores forskellige uddannelsesforløb for læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter m.m. samt sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for patienter og medarbejdere.

Yderligere information

Stillingen er på fuld tid og betinget af gyldigt B-kørekort.

Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Har du spørgsmål eller kunne du tænke dig at komme på et uformelt besøg, er du altid velkommen til at kontakte ledende overlæge Yashar Saeedabad.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen hører under overenskomsten: Underordnede læger (afdelingslæge) eller Overlæger. Startløn kan ses i nedenstående link.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Yashar Saeedabad
    yasha@regionsjaelland.dk
    93568759
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Læge, Speciallæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    053303
  • Quick-nr.
    493688
  • Indrykningsdato
    30-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-07-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Yashar Saeedabad
    yasha@regionsjaelland.dk
    93568759
  • Stillingstype
    Læge & Speciallæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    053303
  • Quick-nr.
    493688
  • Indrykningsdato
    30-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-07-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæger i almen medicin søges til nærklinikkerne Søllested og Nakskov - faglig indflydelse i trygge rammer

Almen praksis - Region Sjælland  |  Alleen 15, 4180 Sorø
Læge & Speciallæge  |  Almen medicin

Opslået
29-06-2026

Ansøgningsfrist
14-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge med fokus på kommunalt samarbejde - Slagelse Akutafdeling

Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse  |  Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
Læge  |  Almen medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Geriatri & Akutmedicin

Opslået
28-01-2026

Ansøgningsfrist
01-07-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge i almen medicin søges til Regionsklinik Næstved

Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved  |  Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Læge  |  Almen medicin

Opslået
08-05-2026

Ansøgningsfrist
01-07-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæger i almen medicin til nyetableret Regionsklinik i Nykøbing F.

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Læge & Speciallæge  |  Almen medicin

Opslået
15-06-2026

Ansøgningsfrist
26-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Specialistläkare till akutavdelningen på Midt- och Vestsjællands Hospital i Slagelse, Danmark

Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse  |  Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
Læge  |  Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Kardiologi & Kirurgi & Neurologi & Ortopædisk kirurgi & Akutmedicin

Opslået
19-06-2026

Ansøgningsfrist
31-08-2026