Region Nordjylland
Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Afdelingslæge i Akut- og Traumecenter, Aalborg Universitetshospital
Afdelingslæge, Akut- og Traumecenter, Aalborg Universitetshospital
En stilling som afdelingslæge ved Akut- og Traumecenter er ledig til besættelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale.
Trives du i en tæt teamstruktur?
Så er du måske vores nye kollega i Akut- og Traumecenteret (ATC) på Aalborg Universitetshospital. Vi søger en afdelingslæge med initiativ og vi har høje forventninger til dig.
Vi forventer, at du kan behandle, udrede, prioritere, koordinere, stabilisere, vejlede, supervisere og meget mere – også når det går rigtigt stærkt.
Det gør det ind i mellem i ATC, som den fælles akutmodtagelse ved Aalborg Universitetshospital hedder. Den består af fire afsnit: akutmodtagelse (skadestue/modtagelse), diagnostisk sengeafsnit, traumecenter og eget ambulatorium.
Kvalifikationer
Speciallæge i akutmedicin eller speciale med relevans for arbejdet i fælles akutmodtagelse. Der forudsættes bred klinisk erfaring inden for modtagelse, udredning og behandling af akutte patienter samt
- erfaring i tværfagligt teamarbejde og samarbejde med flere specialer.
- evne til at samarbejde på tværs af specialer og faggrupper
- evne til at fungere i et meget omskifteligt og travlt arbejdsmiljø
Arbejdsområder
Afdelingslægen deltager i alle kliniske opgaver i afdelingen samt superviserer og vejleder aktivt yngre kolleger.
Hovedopgaven er at stå for den overordnede koordinering og prioritering af patientforløbene i ATC i en tværfaglig teamstruktur. Ved modtagelse af kritisk syge patienter er afdelingslægen teamleder ved modtagelsen og stabiliseringen af patienterne. Og afdelingslægen deltager i behandling og udredning af patienterne i de diagnostiske sengeafsnit samt i ambulatoriet.
Det forventes, at afdelingslægen aktivt medvirker til den fortsatte udvikling i ATC og
- har gode kommunikative evner
- fungerer som rollemodel for yngre kolleger
- påtager sig vejlederfunktioner
- deltager i den almindelige undervisning af læger, studenter og plejepersonale inden for området
- har forskningserfaring og ønske om forskning i specialet
Stillingen indebærer deltagelse i alle funktioner i afdelingen.
I Akutmodtagelsen under ATC modtages alle akutte patienter visiteret til indlæggelse på Aalborg Universitetshospital Syd, ligesom der er modtagelse af patienter indbragt via 112-kørsel samt visiteret skadestue. Patienter med tidskritiske behandlingsopgaver, der ikke kan løses i ATC (f.eks. patienter til PCI-behandling eller trombolyse) passerer igennem ATC; men modtages som hovedregel i stedet direkte i det relevante speciale til undersøgelse/behandling.
ATC er i marts 2026 flyttet på Aalborg Universitetshospital, Hospitalsbyen, nærmere bestemt i Akuthuset med indgang fra Selma Lagerløfts Vej 347. Akuthuset er delt op, således at Akutmodtagelsen og Traumecentret ligger i terrænniveau og Akut Sengeafsnit (ASA) ligger lige ovenover, hvor der i alt er 51 enestuer. I ASA opholder akut indlagte kirurgiske og medicinske patienter sig i op til 48 timer.
Traumecenteret modtager traumepatienter på højt specialiseret niveau fra hele Region Nordjylland. Fra primærsektoren modtager akut-ambulatoriet patienter henvist med problemstillinger, hvor alternativet er akut indlæggelse. Samtidigt ses i ambulatoriet patienter udskrevet fra ATC til kontrol og/eller svar på undersøgelser foretaget via ATC.
ATC er aktuelt bemandet med en cheflæge, 2 ledende overlæger, en forskningsansvarlig overlæge, 3 overlæger, 3 afdelingslæger, 5 HU-læge (akutmedicin), 8 HU-AP-læge spor, 11 introduktionslæger samt 6 KBU-lægespor.
Der er i hverdagene 2 speciallæger i tilstedeværelse til kl. 18.00 og i weekenderne en enkelt speciallæge, ligesom afdelingen aktuelt dækker 3 ugentlige aften/natte-tilstedeværelsesvagt. Afdelingen vil med udvidelse af speciallægestaben gradvist skulle dække en større andel af ANV indtil ATC har døgndækkende tilstedeværelsesvagt alle ugens dage, når speciallægevagtlaget er fuldt udbygget.
Ved ansættelser i Region Nordjylland skal der indhentes reference samt børneattest på den ansøger, der ønskes ansat.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af speciallæger.
Ansøgningsfrist den 27. juli 2026
Tiltrædelse 1. september 2026 eller efter aftale
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte enten cheflæge Jørn Munkhof Møller på tlf. 5115 3455 eller via mail jmm@rn.dk (uge 27-28), overlæge Anne Lund Krarup tlf. 2219 7065 (uge 29) eller afdelingslæge Line T. Sinding 2211 1896 (uge 30).
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Jørn Munkhof Møller
jmm@rn.dk
51153455 - Adresse
Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
144127 - Quick-nr.
493694 - Indrykningsdato
30-06-2026 -
Ansøgningsfrist
27-07-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup -
Kontaktperson
Jørn Munkhof Møller
jmm@rn.dk
51153455 - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
144127 - Quick-nr.
493694 - Indrykningsdato
30-06-2026 -
Ansøgningsfrist
27-07-2026