Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Avenida Juan Luis Peralta, 30, 29639 Benalmádena Pueblo

Bliv sygeplejerske på Montebello i Sydspanien – vi søger to nye kolleger

Bliv sygeplejerske på Montebello i Sydspanien – vi søger to nye kolleger

Har du lyst til at kombinere høj faglighed med et arbejdsliv i Sydspanien?
Vi søger to engagerede sygeplejersker til Montebello, som er en del af Nordsjællands Hospital. Hos os bliver du en del af en specialiseret genoptræningsafdeling med høj faglighed, et stærkt tværfagligt samarbejde og en unik arbejdsplads på den spanske solkyst.

Vi tilbyder følgende stillinger

  • Fast stilling på 14 timer ugentligt med tiltrædelse den 15. oktober 2026.
  • Barselsvikariat på 24 timer ugentligt fra den 15. oktober 2026 til 31. august 2027

Begge stillinger indebærer skiftende vagter samt weekendvagter.

Vi søger en kollega, der

  • Har lyst til at arbejde inden for specialiseret genoptræning.
  • Trives i et dynamisk, tværfagligt team bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, læger og administrativt personale.
  • Bidrager aktivt til det faglige arbejde med patienterne og til afdelingens fortsatte udvikling.
  • Har en positiv, engageret og imødekommende tilgang til både patienter og kolleger.
  • Har bred klinisk erfaring og kan træffe selvstændige og kvalificerede beslutninger – også i akutte situationer, da man ofte er alene på vagt.
  • Gerne har erfaring med kostproblematikker og kostvejledning.

Vi tilbyder

  • En fantastisk arbejdsplads med engagerede kolleger, masser af humor og en skøn beliggenhed i Sydspanien.
  • Høj patienttilfredshed og mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling af et højt fagligt niveau.
  • Grundig introduktion, gode kolleger og gode muligheder for faglig udvikling.
  • Et sygeplejeteam bestående af 11 sygeplejersker bosiddende i Spanien. Vi har et stærkt fagligt fællesskab med plads til både grin og faglig fordybelse. Da vi er en mindre afdeling, er arbejdsopgaverne alsidige, og udviklingen sker ofte hurtigt. Derfor er omstillingsparathed en vigtig kompetence.
  • Mulighed for gratis bolig i personalebolig de første tre måneder samt betalt ud- og hjemrejse ved henholdsvis tiltrædelse og fratrædelse.

Om Montebello

Montebello modtager årligt ca. 1.600 patienter fra hele Danmark til specialiseret genoptræning. Patienterne har primært diagnoser inden for ortopædkirurgi, neurologi, reumatologi og gigtsygdomme eller har behov for intensiv genoptræning efter alvorlige sygdomsforløb.

Patienterne er indlagt i tre uger, hvor den primære træning foregår på hold. Afdelingen har dansk ledelse, administration og behandlingspersonale, mens servicefunktionerne varetages af spanske medarbejdere.
Vi arbejder målrettet med at optimere patientforløb gennem Interprofessionel Læring og Samarbejde (IPLS) og anvender PDSA-metoden til løbende kvalitets- og patientsikkerhedsforbedringer baseret på datadrevne beslutninger.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker på individuel kontrakt med løn- og ansættelsesvilkår, som tager udgangspunkt i overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område (32.17.1).

Startløn og pensionsprocent fremgår af Region Hovedstadens oversigt over startlønninger, se link.

 

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfrist: Onsdag den 29. juli 2026 kl. 12.00.
Vi beder dig i din ansøgning angive, hvilken af de to stillinger du søger. Hvis du ønsker at komme i betragtning til begge stillinger, bedes du også oplyse dette.

Ansættelsessamtaler: Torsdag den 6. august 2026 fra kl. 09.00 via videokonference.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Anne Greiersen
Leder af Klinisk Afsnit
E-mail: anne.greiersen@regionh.dk
Tlf.: (+34) 952 569 030 (lok. 060)

eller

Pernille Murray
Tillidsrepræsentant for sygeplejen
E-mail: Pernille.Reimert.Murray@regionh.dk

Tlf.: (+34) 952 569 030

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Anne Greiersen
    anne.greiersen@regionh.dk
  • Adresse
    Avenida Juan Luis Peralta, 30, 29639 Benalmádena Pueblo
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    15-10-2026
  • Regionens jobnr.
    269460
  • Quick-nr.
    493700
  • Indrykningsdato
    30-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-07-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Avenida Juan Luis Peralta, 30, 29639 Benalmádena Pueblo
  • Kontaktperson
    Anne Greiersen
    anne.greiersen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    15-10-2026
  • Regionens jobnr.
    269460
  • Quick-nr.
    493700
  • Indrykningsdato
    30-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-07-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Erfaren sygeplejerske til visitation i Afdeling for Kvindesygdomme

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
05-06-2026

Ansøgningsfrist
31-07-2026