Psyk Klinik 2 Team for Depression og Mani
Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Psykolog til fast stilling søges til Team for Affektive lidelser - Regionshospitalet Gødstrup
Er du kompetent og velfunderet indenfor psykiatri, og vil du indgå i et travlt og engageret team, så er det måske dig, vi søger?
Vi søger en dygtig psykolog med tiltrædelse den 1. november 2026 eller snarest muligt til vores Team for Affektive lidelser i ambulatoriet. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt en fuldtidsstilling med arbejdssted i Gødstrup.
Ambulatorium for Affektive lidelser er en del af klinik 2, der består af 4 specialiserede klinikker, hvor du vil indgå i et specialiseret tværfagligt team med psykologer, sygeplejersker, læger og sekretærer. Der er også tilknyttet en socialrådgiver til at rådgive om den socialfaglige del af behandlingsforløbet. Der vil i stillingen være et særligt fokus på udredning og behandling af psykiatriske patienter med affektive lidelser.
Vi har en uformel omgangstone, hvor alle faggrupper respekteres og bidrager ligeligt i samarbejdet om at give vores patienter den allerbedste behandling.
Vi står lige nu i en spændende transformations-tid. Som en del af Sundhedsreformen er det psykiatriske hospital fra 1. januar 2026 integreret med de somatiske hospitaler, og derfor er den psykiatriske afdeling nu en del af Regionshospitalet Gødstrup. Det betyder spændende og meningsfulde forandringer, hvor du skal se muligheder og tage initiativ til nye samarbejder på tværs af hospitalet og primær sektor.
Vi tilbyder
- Spændende udfordringer på en dynamisk arbejdsplads, som vægter faglig kvalitet og kompetenceudvikling
- Kompetente kolleger med lyst til samarbejde og udvikling
- Supervision både individuelt og i gruppe
- Introduktion til arbejdet, teamet og psykiatrien ved opstart
- Muligheder for opkvalificering/efteruddannelse på sigt
Dine primære opgaver bliver
- Varetage individuel behandling af patienter med angstlidelser og affektive lidelser
- Varetage gruppebehandling/terapi, psykoedukation, kognitiv adfærdsterapi
- Varetage udredningsopgaver
- Samarbejde med kommunale instanser
- Tværfagligt samarbejde med sparring og supervision
Din profil
- Cand. psych., gerne med autorisation eller anden relevant efteruddannelse
- Er fagligt nysgerrig, engageret og ansvarlig
- Har erfaring med eller kompetencer indenfor udredning af en bred gruppe af diagnoser
- Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
- Kan se dig selv i vores rammer i Gødstrup, hvor der er fælleskontorer
- Evner at opretholde et højt patientflow, hvor ydelser og overholdelse af udrednings- og behandlingsretten har stort fokus
- Ønsker at være med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Evner at arbejde selvstændigt og prioritere egne opgaver
- Udviser stabilitet og robusthed
- Har IT kendskab (vi bruger Elektronisk Patient Journal og Outlook)
Du kan også læse mere i funktionsbeskrivelsen her.
Yderligere information
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Lange på tlf. 2966 8943 eller oversygeplejerske Marie Holk på tlf. 2366 0411.
Du kan ligeledes læse mere om den psykiatriske afdeling her samt Klinik 2 som arbejdsplads her.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 30. august 2026
Ansættelsessamtaler afholdes den 7. september 2026
Lidt mere om os
Vi er mere end 400 dygtige og engagerede medarbejdere, der udreder og behandler patienter med psykiske sygdomme i seks kommuner omkring os. Vores behandlingsforløb er både ambulante og under indlæggelse. Vi har fire sengeafsnit, tre ambulante klinikker og derudover ambulante funktioner i flere af omegnskommunerne.
Vi er en del af Regionshospitalet Gødstrup, hvor vi er hospital for 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland.
Du kan læse om vores vision og tanker om at være mulighedernes hospital ved at klikke her.
Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.
Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.
Kommer du fra Aarhus, kan du tage Psykiatribussen på arbejde og på den måde komme i gang med dagens opgaver allerede inden, du er fremme i Gødstrup. Du kan læse mere om Psykiatribussen her
Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionshospitalet Gødstrup her.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup -
Kontaktperson
Helle Lange
HELANG@rm.dk
2966 8943 - Adresse
Hospitalsparken, 15, 7400 Herning - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
65834 - Quick-nr.
493701 - Indrykningsdato
30-06-2026 -
Ansøgningsfrist
30-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken, 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Helle Lange
HELANG@rm.dk
2966 8943 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
65834 - Quick-nr.
493701 - Indrykningsdato
30-06-2026 -
Ansøgningsfrist
30-08-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Psykolog søges til FamilieFOKUS i Høje Taastrup – tværfagligt arbejde med familier i sorg og krise (landsdækkende indsats)
Socialområdet | Banestrøget, 2630 Høje Taastrup
PsykologOpslået
29-06-2026Ansøgningsfrist
16-08-2026 -
Psykolog til Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, AUH - Skejby. Fastansættelse 37 timer/ugen, pr. 1. oktober.
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
PsykologOpslået
26-06-2026Ansøgningsfrist
04-08-2026 -
To psykologer søges til Enhed for Personlighedsforstyrrelser, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
PsykologOpslået
19-06-2026Ansøgningsfrist
22-08-2026 -
Fast stilling samt 1 års vikariat 37 t /uge som autoriseret psykolog søges til Enhed for OCD og Angst, AUH pr. 1. oktober 2026
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus N
PsykologOpslået
18-06-2026Ansøgningsfrist
10-08-2026