Region Nordjylland
Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Ergoterapeuter til Skovbo Syd, Tilbuddet for Autismespektrumforstyrrelser, OVUS
Prøv at forestille dig det her…
Det er morgen, og dagen er lige gået i gang.
Du træder ind til en borger, der har brug for en rolig start. Du støtter i morgenrutinerne med fokus på struktur, deltagelse og selvstændighed – og tilpasser undervejs, så det giver mening for borgeren.
Senere er I ude – måske en tur i skoven eller en aktivitet i sansehaven. Du arbejder målrettet med sanser, aktivitet og energi, og du justerer løbende, så borgeren kan være med på sine egne præmisser.
Hen over dagen indgår du i både hverdagssituationer og planlagte indsatser: måltider, aktiviteter og pauser. Du observerer funktion, trivsel og ressourcer og omsætter dine observationer til konkrete justeringer i hverdagen.
Sammen med kolleger deler du viden og dokumenterer, så indsatsen hænger sammen og borgerens funktionsniveau fastholdes og udvikles bedst muligt.
Det er en almindelig dag – men en vigtig dag.
For dig er det en dag, hvor din faglighed er tydelig i måden du tilpasser aktiviteter og rammer undervejs, så de understøtter borgerens trivsel, funktion og behov.
For borgeren betyder din indsats mere deltagelse, større selvstændighed og bedre mestring og mening i hverdagen.
Vi får en ny borger på Skovbo Syd og søger derfor flere dygtige ergoterapeuter - er det dig?
Hvem er vi på Skovbo?
Vi er et specialiseret tilbud for voksne borgere med udviklingshandicap og autismespektrumforstyrrelser, som har behov for en struktureret og genkendelig hverdag. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, tempo og interesser og prioriterer tid og nærvær, så vi kan opbygge relationer, der gør en forskel.
Vores pædagogiske tilgang bygger på struktur og forudsigelighed, og vi arbejder efter tilgangene Gentle Teaching Nordic, Low Arousal og neuropædagogik. Derudover bruger vi visuel støtte og sanseintegration til at skabe tydelige og meningsfulde hverdage.
Vi lægger vægt på faglig udvikling og metodisk nysgerrighed. Kollegial sparring og supervision på tværs af faggrupper er en fast del af hverdagen, og det giver et stærkt fagligt miljø, hvor vi løbende udvikler vores praksis.
Naturnære rammer, der giver ro og pædagogiske muligheder
Vi ligger i et område med skov og fjord tæt på. Vores udearealer giver gode betingelser for ro, aktivitet og sanselige oplevelser. Naturen bruges aktivt i vores pædagogik til gå- og cykelture, pauser eller som et stille sted at trække sig. Vores sansehave giver mulighed for at arbejde med sanserne gennem dufte, lyde og strukturer i et overskueligt uderum.
Dine opgaver:
Som ergoterapeut hos os bliver du en nøgleperson i arbejdet med borgernes trivsel, funktionsevne og deltagelsesmuligheder. Du får en central rolle i både det tværfaglige samarbejde og i udviklingen af borgernes hverdagsliv. Dine opgaver vil blandt andet være:
Ergoterapeutiske indsatser:
- Foretage faglige vurderinger af borgernes funktionsevne, sanseprofil og aktivitetsniveau
- Planlægge og gennemføre målrettede ergoterapeutiske forløb med fokus på deltagelse, mestring og livskvalitet
- Arbejde med sanseintegration, struktur, ADL-træning og kompenserende strategier
- Tilrettelægge aktiviteter og tilgange, der understøtter borgerens udvikling og trivsel
Hjælpemidler, struktur og tilpasninger:
- Vurdere behov for hjælpemidler og gennemføre afprøvning samt dokumentation
- Medvirke til indretning og tilpasning af miljøet, så det understøtter borgerens behov og funktionsniveau
- Bidrage med faglige anbefalinger om struktur, kommunikation, visualisering og arbejdsmetoder
Tværfagligt samarbejde og dokumentation:
- Indgå aktivt i et tæt samarbejde med pædagoger, SOSU-personale, terapeuter, sygeplejersker og øvrige faggrupper
- Dokumentere indsatser og evalueringer i de gældende systemer
- Vidensdele og bidrage til faglige drøftelser, møder og handleplansarbejde
- Understøtte kolleger med faglig sparring om sanseregulering, aktivitetsplanlægning og borgernes deltagelsesmuligheder
Kan du se dig selv i ovenstående?
Så send din ansøgning allerede i dag – eller ring og aftal et besøg. Vi har altid kaffe på kanden.
Afdelingsleder Emir Custovic kan kontaktes på tlf.: 20 76 30 79 eller mail: emir.c@rn.dk
For yderligere viden om Området for Voksne med Udviklingshandicap - Sødisbakke og Gentle Teaching, se vores hjemmeside www.sodisbakke.rn.dk
Praktiske informationer
Du vil indgå i skiftende vagter, og forventes at kunne arbejde dag, aften, hver anden weekend samt helligdage.
Det er en fordel, hvis du har bil, da vi ligger naturskønt i udkanten af Mariager.
Ansøgningsfrist: 1. september 2026
Samtaler: Afholdes løbende
Tiltrædelse: Hurtigst muligt efter aftale
Timetal: 37 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter mfl. indgået med Ergoterapeutforeningen.
Fakta
- Arbejdssted
Specialsektoren -
Kontaktperson
Emir Custovic
emir.c@rn.dk
20763079 - Adresse
Havndalvej 7-9, 9550 Mariager - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
144143 - Quick-nr.
493732 - Indrykningsdato
01-07-2026 -
Ansøgningsfrist
01-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Specialsektoren - Adresse
Havndalvej 7-9, 9550 Mariager -
Kontaktperson
Emir Custovic
emir.c@rn.dk
20763079 - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
144143 - Quick-nr.
493732 - Indrykningsdato
01-07-2026 -
Ansøgningsfrist
01-09-2026
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
To ergoterapeuter til Tårnly, Tilbuddet for Særforanstaltninger, OVUS
Specialsektoren | Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
ErgoterapeutOpslået
01-07-2026Ansøgningsfrist
28-07-2026 -
Ergoterapeuter til Bostedet Solsiden
Specialsektoren | Odinsvej 25 eller Teglgårdshaven 15, 9870 Sindal
ErgoterapeutOpslået
17-06-2026Ansøgningsfrist
07-07-2026