Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Rigshospitalet søger to engagerede reservelæger til Afdeling for Transplantation og Sygdom-me i Fordøjelsessystemet (ATS), medicinsk søjle, med tiltrædelse 1. september 2026.
Om stillingerne
Stillingerne er uklassificerede og henvender sig til læger, der ønsker at udvikle en solid klinisk og akademisk profil inden for intern medicin – med særligt fokus på gastroenterologi og hepatologi. I ATS bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor høj specialisering, tværfagligt samarbejde og patientcentreret behandling er i centrum. Du vil få mulighed for at arbejde tæt på komplekse patientforløb, herunder transplantationer, og indgå i et miljø præget af høj faglighed, innovation og kontinuerlig læring.
Vi tilbyder:
- Et dynamisk og højt specialiseret klinisk miljø
- Mulighed for faglig fordybelse og akademisk udvikling
- Tæt samarbejde med erfarne speciallæger og forskningsaktive miljøer
- Indblik i avancerede patientforløb inden for tarmsvigt, IBD, hepatologi og transplantation
Vi søger to reservelæger, der:
- Har interesse for intern medicin og ønsker specialisering inden for gastroenterologi og hepatologi – gerne med en introduktionsstilling i specialet.
- Er motiverede for både klinisk arbejde og akademisk udvikling
- Trives i et miljø med høj kompleksitet og tværfagligt samarbejde
- Bidrager aktivt til et godt kollegialt og lærende arbejdsmiljø
Vores ambition er at sætte nye standarder for behandling og forskning – til gavn for patienter i hele landet. Vi forventer, at du vil være med til at løfte denne opgave med faglig nysgerrighed, engagement og ansvarlighed.
Om afdelingen
Afdelingen er højt specialiseret inden for medicinsk gastroenterologi og hepatologi, og modtager patienter fra hele Danmark samt Færøerne, Grønland og Island. Der varetages udredning og behandling af patienter med blandt andet tarmsvigt/korttarmssyndrom, inflammatorisk tarmsygdom (IBD), akut leversvigt (paracetamol-, svampeforgiftninger m.m.), autoimmune og kolestatiske leversygdomme samt en række sjældne mave-, tarm- og leversygdomme. Der er et tæt og veletableret samarbejde med levertransplantationsfunktionen i vores kirurgiske søjle, hvor afdelingen tværfagligt udreder, indstiller og følger patienter i forbindelse med levertransplantation.
ATS har 56 heldøgnssenge, hvoraf 15-20 er dedikeret til medicinske patienter, hvilket giver et solidt grundlag for både kompleks og rutinepræget intern medicin. Den medicinske søjle modtager årligt cirka 4.000 indlæggelser, og de tre højt specialiserede medicinske klinikker for tarmsvigt, IBD og leversygdomme varetager en stor mængde ambulante konsultationer. Samt hjemmebehandling med parenteral ernæring.
Uddannelse, supervision og ambulatoriefunktion
Som reservelæge bliver du en del af et kompetent lægeteam, der arbejder på højt fagligt niveau med en patientcentreret og inddragende tilgang. Afdelingen har et dedikeret uddannelsesteam med stærkt fokus på læring og kompetenceudvikling, som sikrer tæt supervision, personlig vejledning og struktureret undervisning gennem hele din ansættelse. I dagtiden er der, udover bagvagten, udpeget både en hepatolog og en gastroenterolog der kan konfereres med, samt en speciallæge til bedside supervision ved stuegang.
Du får fuldt superviseret ambulatoriefunktion, hvor du ser komplekse patienter under tæt supervision af dedikerede speciallæger. Dette sikrer både kontinuitet for patienterne og en stejl læringskurve for dig. Her er der virkelig gode muligheder for læring fra afdelingens speciallæger, som har en udpræget åben-dør-kultur. Foruden den specialiserede oplæring inden for gastroenterologi og hepatologi prioriteres systematisk træning i generelle internmedicinske kompetencer på introduktionsniveau, med særligt fokus på akut medicin, behandling af patienter med betydelig komorbiditet og styring af komplekse, langvarige forløb.
Der afholdes flere ugentlige mono- og multidisciplinære konferencer, både internt i afdelingen og med andre afdelinger på Rigshospitalet, og det prioriteres højt, at yngre læger deltager. Der er skemalagt undervisning flere gange ugentligt, hvor både speciallæger og uddannelseslæger bidrager.
Du får desuden mulighed for at opnå kendskab til centrale gastromedicinske færdigheder, som f.eks. tarmultralyd, endoskopiske undersøgelser, kapselendoskopi, leverbiopsier og levervenekateterisation. Du vil lære selvstændigt at kunne anlægge ascitesdræn og udføre bedside-ultralyd.
Som yngre læge tildeles du, også i uklassificeret-stilling, en fast speciallæge som vejleder ved ansættelsens start. Efter en grundig introduktion udarbejder I sammen en personlig uddannelsesplan, der sikrer målrettet kompetenceudvikling gennem hele din ansættelse.
Forskning og akademisk miljø
Som reservelæge får du gode muligheder for at indgå i igangværende projekter eller være med til at starte nye, afhængigt af dine interesser og ambitioner. Der lægges vægt på at skabe en tydelig vej ind i forskning for yngre læger, så du kan opbygge en stærk akademisk profil. Afdelingen er kendt for sit stærke forskningsmiljø og har en lang og stolt forskningstradition. Vi deltager i både nationale og internationale forskningssamarbejder, og afdelingen råder over eget forskningslaboratorium. Aktuelt er der tilknyttet en professor, flere lektorer samt ph.d.-studerende, der kan introducere dig til både basal- og klinisk forskning.
Arbejdsmiljø, vagter og ansættelsesvilkår
Afdelingen har særligt fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel, respekt og åbenhed er bærende værdier. Du bliver en del af en social og faglig reservelægegruppe med stærkt sammenhold, hvilket skaber et trygt lærings- og arbejdsmiljø. Det tværfaglige samarbejde med sygeplejersker, lægesekretærer, bioanalytiker, diætister m.fl. vægtes højt og præger hverdagen.
Du indgår i et stærkt vagthold med 8 reservelæger, som er både hoveduddannelseslæger, reservelæger i uklassificerede stillinger og introduktionslæger. Vagterne er 2-delte på hverdage og døgnvagter i weekenderne.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger. Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge. Samtaler afholdes løbende.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Christopher F. Brandt på telefon 21 29 04 39.
Ansøgningsfrist er d. 20. juli 2026.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Christopher Filtenborg Filtenborg Brandt
christopher.filtenborg.brandt@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269473 - Quick-nr.
493744 - Indrykningsdato
01-07-2026 -
Ansøgningsfrist
20-07-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Christopher Filtenborg Filtenborg Brandt
christopher.filtenborg.brandt@regionh.dk - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269473 - Quick-nr.
493744 - Indrykningsdato
01-07-2026 -
Ansøgningsfrist
20-07-2026